TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Søndag, 2. juni, 2024
Sony Alpha 7 II får hurtigere autofokus og ukomprimeret RAW

Billede: Sony

Torsdag, 05. november 2015 - 11:41

  Fotografering  

Sony Alpha 7 II får hurtigere autofokus og ukomprimeret RAW


Sony lovede i midten af september, at andre A7-modeller også ville få ukomprimeret RAW, ligesom de nye Alpha 7R II og Alpha 7S II.

Alpha 7 II, der udkom tidligt på sommeren, har nu fået sin opdatering, der udover ukomprimeret RAW giver den hurtigere og mere præcis autofokus når man bruger objektiver med adapter.

Tidligere brugte A7 II nemlig kun kontrastdetektion til at autofokusere med, når man brugte konverterede objektiver - men dette er nu ændret, således at der benyttes fasedetektion, der er langt hurtigere og mere præcist.

Teoretisk set bør det bringe A7 II op på niveau med storebror A7R II, når det gælder autofokusering med objektiver på adapter.

Derudover kan man med den nye firmwareopdatering få flere knapper til at udløse filmoptagelse.

Opdateringen bliver tilgængelig den 17. november.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2036


   
ISS rumstationen fylder 15 år, og har nu huset 220 mennesker fra 17 lande

Billede: NASA

Torsdag, 05. november 2015 - 11:32

  Andet  

ISS rumstationen fylder 15 år, og har nu huset 220 mennesker fra 17 lande


Den 2. november 2000 indviede astronaut Bill Shepherd og cosmonauterne Yuri Gidzenko og Sergei Krikalev den internationale rumstation ISS, og blev dens første indflyttere.

Ialt har der været 220 mennesker fra 17 forskellige lande ombord på ISS, og rumstationen er gået 87.600 gange rundt om Jorden.

Dengang bestod ISS ikke af meget mere end 3 trykregulerede moduler, nogle forsyninger samt et par solcellevinger for energi. I dag er rumstationen på størrelse med en fodboldbane, og består af 15 trykregulerede moduler. Vægten er oppe på 454.000 kg, og 3,3 millioner linjer software kode kører det hele. For at opnå alt dette, har det krævet 115 opsendelser.

 


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2677


   
Polaroid sagsøger GoPro for brud på designpatent

Billede: TechStart

Torsdag, 05. november 2015 - 09:48

  Fotografering  

Polaroid sagsøger GoPro for brud på designpatent


Firmaet bag Polaroid Cube hedder C&A Marketing Inc., og de har nu lagt sag an mod GoPro på grund af Hero4 Session kameraet.

Årsagen er at de to ser næsten helt identiske ud - da begge er formet som en terning med afrundede kanter, og C&A insisterer dermed på at der er tale om et brud på deres designpatent.

C&A kan dog få svært ved at vinde sagen i retten, da ordlyden i deres patent kan anses for at være vagt formuleret:

The ornamental design for a cubic action camera, as shown and described

Denne korte beskrivelse har føleskab af 7 billeder af Cube kameraet.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 5   |   Antal visninger 2081


   
Microsoft giver forhandlere endnu et år til at sælge computere med Windows 7

Billede: Microsoft

Torsdag, 05. november 2015 - 09:40

  Software  

Microsoft giver forhandlere endnu et år til at sælge computere med Windows 7


Microsoft har opdateret deres Windows Lifecycle, og den sidste dag man nu kan købe en computer med Windows 7 præinstalleret, er 31. oktober 2016.

Windows 7 skulle normalt være udgået allerede nu, men på grund af den brede modvilje mod Windows 8 og 8.1, er datoen blevet forlænget. Det betyder at Windows 7 og 8.1 udgår samme dag til næste år.

Windows 7's udviddet support løber til gengæld frem til 14. januar 2020.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1876


   
Regeringer overbyder firmaers bug bounty-programmer for zero day-sårbarheder

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Onsdag, 04. november 2015 - 15:01

  Software   Online  

Regeringer overbyder firmaers bug bounty-programmer for zero day-sårbarheder


Ifølge rumænske malware-analytiker Bogdan Botezatu, der er ansat hos Bitdefender, kan virksomheder ikke konkurrere med regeringer i jagten på de alvorlige zero day-sårbarheder.

Ifølge Botezatu er regeringer parate til at betale op til en halv million dollars for en kritisk sårbarhed i Microsoft Windows - hvorimod mange bug bounty-programmer blot udbyder op til $ 20.000 dollars.

Årsagen er at de forskellige stater ønsker at bruge denne viden som cybervåben - eksempelvis mod andre stater.

Når regeringer ønsker at erhverve sig disse sårbarheder, foregår det via stråmænd - eller såkaldte sårbarhedsmælgere, som handler med white- og blackhats samt regeringer.

Botezatu nævner eksemplet med den italienske virksomhed Hacking Team som blev hacket, hvor det blev afsløret at de var i kontakt med Rigspolitiet i Danmark.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2066


   
Microsoft aflyser ubegrænset plads på OneDrive for Office 365-brugere

Billede: Microsoft

Onsdag, 04. november 2015 - 14:12

  Software   Online  

Microsoft aflyser ubegrænset plads på OneDrive for Office 365-brugere


Tidligere på året lovede Microsoft, at private Office 365-kunder ville få ubegrænset lagerplads i deres Microsoft OneDrive-tjeneste.

Det tilbud er nu annulleret på grund af at enkelte brugere forbrugte op til 75 TB, da de lagde hele videoer op i skyen. Dette svarer til 14.000 gange hvad den gennemsnitlige OneDrive-bruger uploader.

Den nyindførte begrænsning er nu på 1 TB for alle Office 365-brugere.

Også OneDrive-kvoterne er blevet berørt af ændringen, og den gratis OneDrive er nu på 5 GB fremfor 15 GB. Prisen for det der tidligere gav adgang til 100 GB, giver nu kun adgang til 50 GB.

De ekstra 15 GB plads som Microsoft har haft givet til brugere af Windows Phone der synkroniserede deres telefoners kamerarulle med OneDrive, udgår også.

Ændringerne gælder både for nye og eksisterende kunder - og Microsoft giver folk 1 år til at finde en løsning på hvordan de evt. vil få nedbragt deres forbrug til de nye kvoter.

OneDrive-ændringerne gennemføres tidligt i 2016.

Se Microsofts blogindlæg om alle ændringerne - klik her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: Froggaard   |   Antal kommentarer 5   |   Antal visninger 2498


   
Novenas open source projekt har problemer med lukket grafikprocessor

Billede: crowdsupply/novena

Onsdag, 04. november 2015 - 13:11

  Hardware  

Novenas open source projekt har problemer med lukket grafikprocessor


Det crowd-fundede Novena-projekt søger at bygge en hel bærbar computer med komponenter, der alle er helt åbne - inklusive firmwares.

Hertil fravalgte man Intel x86-processorerne, fordi de indeholder firmware som projektet ikke kan kontrollere. I stedet valgte man en ARM-baseret løsning, der dog har en udfordring med grafikprocessoren der ikke har et åbent design. Dertil er koden som er tilgængelig til at skrive en driver til processoren, kun kompatibel med ældre udgaver af Linux-kernen end den version Novena-projektet vil bruge.

Den foreløbige løsning er helt at undlade at bruge grafikprocessoren, og udføre alt grafisk rendering i software - men på sigt vil man reverse engineer grafikprocessoren, og lave en opdateret open source-driver.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2218


   
Warner Bros. tilbyder igen refundering for Batman: Arkham Knight

Billede: warner bros.

Onsdag, 04. november 2015 - 11:40

  Spil  

Warner Bros. tilbyder igen refundering for Batman: Arkham Knight


PC-versionen af Batman: Arkham Knight har været hårdt ramt af fejl. Det resulterede i at Warner Bros. tog spillet af Steam for 4 måneder siden - og for en uge siden genudgav de så spillet. I forgårs blev det så taget af igen, og Warner Bros. tilbyder nu en fuld refundering af købsprisen, uanset hvor meget af spillet man har nået at gennemføre.

Warner Bros. har dog ikke givet helt op endnu, da de lover at prøve at fikse de fejl som endnu er i Batman: Arkham Knight, for dem der har tålmodigheden.

De største fejl lige nu, består i et swap problem der opstår med visse GPU'er på Windows 7, mens Windows 10 brugere skal have 12 GB RAM for at spillet ikke hakker.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2009


   
Danske Asetek leverer vandkøling til amerikanske forskningslaboratorier, der monitorerer USAs atomvåben

Billede: asetek

Onsdag, 04. november 2015 - 11:31

  Hardware  

Danske Asetek leverer vandkøling til amerikanske forskningslaboratorier, der monitorerer USAs atomvåben


Det danske firma Asetek skal sammen med amerikanske Penguin Computing, nu levere vandkøling til en række datacentre hos det amerikanske National Nuclear Safety Administration (NNSA), der holder øje med USAs beholdning af atomvåben.

Penguin Computing skal levere udstyr opbygget efter HPC-udgaven af Open Compute-projektet, til datacentrene under NNSA, og Asetek er valgt til at levere deres rack-baserede vandkøling.

Asetek selv udtaler at ordren er den største i selskabets historie, med en værdi på ca. 30 millioner kroner.

Asetek er primært kendt for at levere vandkølingsløsninger til gamer PC'er og arbejdstationer.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2145


   
Google forsker i at monitorere dit mentale helbred

Billede: Google

Onsdag, 04. november 2015 - 11:21

  Software   Andet  

Google forsker i at monitorere dit mentale helbred


Doktor Tom Insel har valgt at forlade sin post som topchef for US National Institute of Mental Health, og i stedet arbejde for Google Life Sciences.

Dr. Insel er neurovidenskabsmand og psykolog, samt en førende autoritet indenfor medicin og offentlige retningslinjer for behandling af psykiske lidelser.

Nu skal Dr. Insel under Google Life Sciences, forske i hvordan teknologi kan hjælpe med at diagnosticere og behandle psykiske lidelser.

Dette område forskes der også i af Apple, IBM og Intel. Et nyt studie som IBM har udført på Columbia University har vist at talemønstre kan forudsige psykoser mere præcist end de traditionelle metoder med blodprøver og hjernescanninger. Der er desuden teorier om at psykiske lidelser vil kunne forudses ud fra søgehistorik og endda shoppingtendenser.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2273


   
Næstegenerations antivirus- og antimalwareprogrammer vil selv kunne genkende nye vira og malwares uden opdateringer

Billede: deepinstinct.com

Onsdag, 04. november 2015 - 09:47

  Software  

Næstegenerations antivirus- og antimalwareprogrammer vil selv kunne genkende nye vira og malwares uden opdateringer


Forskere fra Israel fra firmaet Deep Instinct, er i gang med at skabe en deep-learning antivirus suite, som de rapporterer kan genkende nye malwares med 20% højere præcision end de nuværende bedste løsninger.

Det er fordi der ikke blot er tale om en aggressiv heurestics-indstilling som nutidens antivirusprogrammer må nøjes med, men derimod deep learning algoritmer, der er i stand til at lære bedre at genkende malwares.

Både Microsoft og Invincea har udgivet undersøgelser der demonstrerer potentialet for deep learning malware detection - og i et eksperiment blev der fundet 95% af nye malwares uden at opdatere.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2113


   
IBM OS/2 vender tilbage efter 20 års fravær: OS/2 Blue Lion udkommer i 2016

Billede: wikipedia

Onsdag, 04. november 2015 - 08:43

  Software  

IBM OS/2 vender tilbage efter 20 års fravær: OS/2 Blue Lion udkommer i 2016


Hvis alt går efter planen, kan OS/2 få sin næste version, Blue Lion, i løbet af 2016. Det er organisationen Arca Noae, et hold af OS/2 veteraner, der står bag, og de har fået licens af IBM til at sælge og distribuere en ny version af OS/2.

Af nye features fokuseres der primært på at få moderniseret drivere og software til at understøtte ny og tidssvarende hardware, såsom USB 1.1/2.0, AHCI for sATA mv.

Hele installationsprocessen er dog også blevet lavet om, og det vil bl.a. blive muligt at installere fra USB-drev.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 3258


   
Dansk måneraket fik ikke indsamlet nok penge via Moonspike-kampagnen på Kickstarter

Billede: moonspike

Onsdag, 04. november 2015 - 08:05

  Andet  

Dansk måneraket fik ikke indsamlet nok penge via Moonspike-kampagnen på Kickstarter


Efter 1 måned på Kickstarter, fik Moonspike-kampagnen samlet blot 13% ind af det beløb de skulle bruge, svarende til £ 78.962 pund ud af £ 600.000 pund.

Kristian von Bengtson som er en af grundlæggerne bag Copenhagen Suborbitals der står bag projektet, udtaler til DR Viden at projektet dog ikke vil blive nedlagt.

Man vil i stedet gennemgå Moonspikes muligheder og målsætninger, og senere hen vende tilbage med informationer om hvad der vil ske med Moonspike-projektet.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2086


   
Microsoft har udgivet ny version af App Studio, som gør det nemt at lave apps og spil til Windows 10

Billede: Microsoft

Onsdag, 04. november 2015 - 07:57

  Software   Online  

Microsoft har udgivet ny version af App Studio, som gør det nemt at lave apps og spil til Windows 10


Windows App Studio blev oprindeligt udgivet i 2013, og i juli kom betaversionen med understøttelse af Windows. I fredags (30/10) blev den så endeligt udgivet.

Værktøjet er webbaseret, og beskrives som nemt at bruge hvis man blot er vant til Microsoft Office suiten, hvilket de fleste må siges at være.

Via skabeloner kan man komme hurtigt i gang med at lave sin egen app, der trækker data via RSS, HTML, YouTube, Flickr, Facebook, Instagram, Twitter m.fl.

Den færdige app er derefter klar til installation på egne enheder eller udgivelse på Microsoft Store. Vælger man sidstnævnte skal app'en igennem samme godkendelsesproces for certificering, som alle andre apps - hvorfor der her nok vil blive sorteret en del fra. Det kræver desuden at app-udvikleren opretter en udviklerkonto.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2143


   
Analyse: Sony PlayStation 4 øger sin førerposition over XBox One

Billede: TechStart

Tirsdag, 03. november 2015 - 15:31

  Spil  

Analyse: Sony PlayStation 4 øger sin førerposition over XBox One


Ars Technicas seneste analyse over det globale konsolmarked viser at Sony PlayStation 4 har øget føringen over XBox One, på trods af at XBox salg er forbedret.

Det drejer sig om 3. kvartal i 2015, hvor Sony PlayStation 4 har solgt 4 millioner enheder, mens Microsoft XBox One har solgt op til 1,97 millioner enheder. Nintendo Wii U har i samme periode solgt blot 0,72 millioner enheder.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 10   |   Antal visninger 2166


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s