Vi bruger ikke pop-up reklamer, og de få reklamer der vises hjælper til at betale for sitets drift. Som medlem kan du desuden tjene points, og bruge dem på at fjerne reklamerne.
Forside » Hardware » Google har lanceret en wifi-router: OnHub
Google har lanceret en wifi-router: OnHub
Google har i samarbejde med TP-Link, lanceret en ny router kaldet OnHub. Denne router er ekstra simpel at bruge, og koster kun $ 199 dollars i USA. Forsalget er startet, og forsendelser vil ske i løbet af de kommende uger.
Den er ydermere designet til at kunne stå frit fremme, fremfor at blive gemt væk - for dermed at forbedre signalstyrken yderligere.
OnHub har intet mindre end 13 antenner - 12 for signal og den 13. til at måle om der er overbelastning på dit wifi-netværk. Softwaren måler konstant alle kanaler og frekvenser, for at sikre at du er forbundet mest effektivt.
Via en app kaldet Google On, kan man styre sin router via sin smartphone eller tablet (kræver iOS eller Android).
Ud fra den korte beskrivelse her, mener jeg da ikke at der kan stå "kun 199 USD"?? Det er da ikke billigt for en router, med mindre den kan en masse, der ikke er beskrevet....!
Ud fra den korte beskrivelse her, mener jeg da ikke at der kan stå "kun 199 USD"?? Det er da ikke billigt for en router, med mindre den kan en masse, der ikke er beskrevet....!
Set i lyset af at en Airport Extreme er samme sted ca., synes jeg det er OK.
Hvilken konkurrent kan du finde til under 1500 kroner, som har 12 antenner og automatisk styring af frekvenser og kanaler?
Jeg kender faktisk ingen andre uanset prisklasse, men jeg er heller ikke voldsomt godt inde i routere til over de ca. 1500 som en Apple Airport Extreme koster (det er iøvrigt den jeg selv bruger).
Jeg har ikke lige nærstuderet hvad der findes på markedet, men synes stadig det er lidt tyndt, hvis det "kun" er det med antennerne, der er forskellen på denne her og en tilfældig router til 300 kr fra SkodGiganten :)
Håber da at den også kan en masse fancy ting, som båndbreddestyring, NAT osv, MEGET gerne pakket ind i et interface, som gør at man ikke nødvendigvis skal være nørd for at få skidtet sat korrekt op!
Har btw selv en Airport Extreme stående her ved siden af mig på arbejdet, og den er jeg ikke synderligt imponeret over, dens rækkevidde er ikke bedre end den Linksys til langt under halv pris, der står i den anden ende af huset!
Hvis du går op i at din router kan en masse fancy ting og ikke går op i hvad den kan antenne mæssigt og hvordan dit trådløse net er optimeret.. (og dermed er godt).
.. så gå ned og køb den til 300,- (og dermed skidt)
Jeg har selv en ASUS RT-AC87U og hvad jeg kan trække af båndbredde og længde på den er det mest imponerende jeg har prøvet! Men den koster så heller ikke 300,-
Mange wifi-routere har 2 antenner. Nogle har 4 og nogle har 6 eller 8. Der er sikkert nogle der har højere, men ikke i disse prisklasser så vidt jeg ved.
Jeg har sidste generations Extreme derhjemme og aktuel generation Extreme her på arbejdet. Der er en tydelig forskel - men det kræver naturligvis at du lige tjekker hvilken kanal der benyttes.
Hvis du eks. kører helt alene på en kanal med din Linksys, og Airport Extreme får en kanal som den deler med din nabo eller andet wlan i nærheden, så er sammenligningen ikke fair.
De Linksys jeg har oplevet har dækket 5-7 meter med max styrke - derefter en relativt hurtig degradering.
Derudover er der også stor forskel på hvor mange klienter hver wifi-router maksimalt understøtter.
Langt ude på landet (hvor jeg bor) behøver man heldigvis ikke så meget styring. Vi har langsomt internet, men til gengæld har vi det eneste wifi-signal i en kilometers omkreds. ASUS RT-N56U er mit valg herude. Jeg har haft den i snart fire år og den har aldrig været nede. Den kan også fås til en rigtig god pris. Boede jeg i en lejlighed inde i byen, tror jeg sagtens det kunne betale sig at investere i en router der selv kunne holde styr på kanalerne. Den ser jo umiddelbart meget cool ud, den lille OnHub. Spørgsmålet er bare om den rent faktisk kan konkurrere. Prisen ser ud til at være sammenlignelig med RT-AC87U som #5 linker.
Jeg går ud fra at den rent faktisk også har et web interface og ikke kun kan styres fra en smartphone. Det ville nok skræmme mange brugere væk.