Billede: youtube

Forskere fra Institute of Micro and Nano Systems Technology i Norge, har genskabt den originale Pac-Man labyrint - men i deres udgave måler den blot 1 mm.

Fremfor frugter og 8-bit grafik, er spillet opbygget af nanostrukturer der belyses med farver så de ligner det klassiske arkadespil.

Og spillets helt, Pac-Man, er i denne udgave repræsenteret af en en-cellede organismer, men spøgelserne er erstattet af sultne multicellede organismer der vil spise de 1-cellede organismer.

Spillet kører automatisk, så man kan ikke selv styre noget rundt - hvilket netop også er pointen med labyrinten. Den blev til fordi forskerne skulle observere opførselsmønstre hos en-cellede protozoer ift. multicellede protozoer. Væggene fra Pac-Man udgør et langt mere realistisk miljø for disse observationer end en steril petriskål.

Se det hele i aktion ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   1   |   2013

Billede: 123dan321, freeimages.com

Forskere fra Beth Israel Deaconess Medical Center (BIDMC) og Harvard Medical School (HMS) har udviklet og trænet en kunstig intelligens, til at aflæse og fortolke billeder indenfor patologien.

Metoden er baseret på "deep learning", der normalt bruges til at træne en kunstig intelligens i at genkende tale, billeder og objekter.

For nyligt deltog de i den årlige International Symposium of Biomedical Imaging konkurrence, hvor deres AI fik opgaven at kigge efter kræft i billeder af lymfeknuder.

Efter teamet havde trænet deres AI med billeder af kræftceller og normale celler, fik de en præcision på hele 92%.

Menneskers præcision er dog oppe på 96%, så der er et stykke vej endnu - men forskernes kunstige intelligens virker afgjort lovende.

Kombinerer man patologernes analyser med den kunstige intelligens analyser, opnår man en præcision på 99,5%.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1459

Billede: 123dan321, freeimages.com

Den teoretiske og kontroversielle metode på at skabe børn ud fra 3 forældre ved at indsætte specifikke gener fra en 3. person i et foster, har været undervejs i noget tid - og nu har forskerne hos Newcastle University haft et gennembrud, idet de succesfuldt har gennemført en test.

Formålet er at det skal bruges til mitokondrisk terapi (Mitochondrial Replacement Therapy eller MRT).

En mor kan risikere at give sit barn defekte mitokondrier, hvorved barnet kan udvikle en række sygdomme. Med MRT byttes defekte mitokondrier ud med raske fra en anden kvinde.

Metoden resulterer i at barnet får 0,2% af sin DNA fra den tredje forælder, og ingen af genstrengene kontrollerer karakteristika såsom hårfarve eller øjenfarve.

Teamet fra Newcastle beviste i 2010 at MRT var muligt, og har sidenhen raffineret deres fremgangsmåde.

Ud af de 200 succesfulde MRT-procedurer, havde 79% af de testede fostre mindre end 2% defekte mitokondrier. Børn med under 30% defekte mitokondrier udvikler typisk ikke degenererende sygdomme.

Ca. 1 ud af 4.000 babyer fødes med for mange defekte mitokondrier.

Test på mennesker kan begynde allerede om 1-2 år.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1746

Billede: Svilen Milev, freeimages.com

Microsoft har købt 10 millioner DNA-strenge fra Twist Bioscience, for at forske i brugen af genetisk mateirale til at lagre data.

Datadensiteten i DNA er enormt tæt, og 1 gram DNA repræsenterer 1 zettabyte (1 milliard terabytes) data.

De største udfordringer med DNA-baseret lagring er at læse og skrive data til det. Skrivningen varetages af Twist Bioscience, der er i stand til at producere speciallavede DNA-strenge ved brug af en maskine de har lavet. Aflæsning af data kræver genetisk sekventering.

Det betyder at genetisk DNA-lagring stadigvæk ligger langt væk, men selve teknologien fungerer - så det kan være et spørgsmål om "kun" at gøre teknologierne billige nok.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1960

Billede: valve

En ny algoritme der er udviklet af et internationalt hold af forskere, heriblandt den danske lektor ved Aalborg Universitet Anders Drachen. Algoritmen er i stand til med 80% sandsynlighed at forudsige vinderen i en DOTA 2 kamp, allerede 9 minutter inde i spillet - på trods af at en kamp i gennemsnit tager omkring 40 minutter.

Den nye model er baseret på machine learning, der løbende foretager analyser på udfaldet af kampene. Analyserne bygger på clusteranalyser fra 412 stk. DOTA 2 kampe, og de store datasæt har gjort det muligt at identificere forskellige typer af "encounters" (når spillerne mødes i kamp).

Under en kamp analyseres der på forskellige parametre - hvor de to mest afgørende variabler er mængden af guld samt hvor meget XP en spiller indtjener. Disse parametre har nemlig en dominoeffekt, der spiller en afgørende rolle senere hen i spillet.

Anders Drachen udtaler:

Vi går ind internt i en kamp og får omsat hyperkomplekse interaktioner mellem spillerne til en model, som identificerer de vigtigste punkter under kampen

Forskerholdet arbejder på at få investeringer til at lave en online webudgave af værktøjet, som både spillere, kommentatorer og analytikere kan tilgå og bruge.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   1   |   2269

Billede: ramzi hashisho, freeimages.com

Visse ansigter er mere mindeværdige end andre, og vores hjerner afgør automatisk om vi husker et ansigt vi ser eller ej. Forskere fra MITs Computer Science and Artifical Intelligence Laboratory (CSAIL) har lavet en "deep learning"-baseret algoritme ved navn MemNet, der imiterer dette ved at forudsige "mindeværdigheden" af personer på billeder, på næsten samme niveau som vores hjerner.

Aditya Khosla, teamleder ved MemNet og forsker på MITs CSAIL, udtaler til Engadget:

People tend to remember and forget the same set of images on average
...
Even though we all have different backgrounds and experiences, somehow our brains are wired in a way that we tend to remember a similar set of images.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   2   |   1872

Billede: youtube

Forskere hos MIT (Massachusetts Institute of Technology) har lavet en prototype på et mikroskop, der der 2.000 gange hurtigere end konventionelle "atomic force" mikroskoper, der er beregnet til at se de mindste atomstrukturer, herunder hydrogenbindinger.

Det betyder at hastigheden er egnet til video - og til at betragte de forskellige dele af kemiske processer i real-time.

Forbedringen er betragtelig, idet konventionelle metoder tager op til 10 minutter om at scanne et enkelt billede.

Se en video af prototypen i aktion, ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   1864

Billede: 123dan321, freeimages.com

Generelt er præcision et problem indenfor kræftbehandling, især hvis området er et organ såsom leveren, der er omgivet af sarte blodkar.

En ny måde at behandle kræft på, udviklet af forskere fra University of Illinois, består af 3 angreb mod kræftcellerne, der afhjælper problemet og hjælper med at bevare de raske celler.

Nanobobler indsprøjtes i kræftmassen, og poppes via ultralyd, hvilket frigør medicinen direkte inde i kræftcellerne.

Forskningsleder Dipanjan Pan udtaler:

The probability of its undesired systemic release is minimal due to this highly selective activation mechanism, which helps to spare the healthy cells

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1698

Billede: HRL Laboratories

Verdens største luftfartselskab, Boeing, har sammen med HRL Laboratories skabt et mikrogitter som er verdens letteste metalliske materiale, da det består af 99,99% luft.

Seniorforsker Dr. Tobias Schaedler fra HRL Laboratories udtaler:

The concept is very similar to the structure of human bones. Our bones, much like the microlattice, are composed of a very strong and durable exterior, while the interior is hollow. This is how our bones are not only tough but lightweight as well.

Metallet består af en 3D-printet gitterstruktur af polymere der er belagt med et ekstremt tyndt lag nikkel. Derefter vaskes polymerne ud, og efterlader hule rør af nikkel der blot er 100 nanometer tykke.

Målet er at skabe et metal der har den halve densitet men samme brudstyrke, som dem der bruges i dag i fly. Den nye mikrogitterteknologi kan dermed hjælpe med at nedbringe vægten drastisk, og dermed spare brændstof.

Boeing vil formentligt allerede introducere det nye materiale indenfor de næste 5 år, i den lavere ende af deres raketfartøjer, mens mikrogitterteknologien vil tage endnu et årti om at blive implementeret i vægpaneler og gulv i kommercielle fly.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   2053

Billede: youtube

Forskere på Carnegie Mellon University er ved at bygge en AI platform ved navn Gabriel, der vil give kognitiv assistance ved at vise informationer på en AR-brille eller hviske informationer via et headset.

Målet er at hjælpe folk med Alzherimer's, hjerneskader eller degenererende nervesygdomme. Eks. skal Gabriel kunne hviske en persons navn i øret på brugeren, hvis denne glemmer navnet på personen, ligesom den skal kunne assistere med hverdagsopgaver.

Indtil videre bruger team'et Google Glass til demonstrationsformål.

Forskerne har fået USD 2,8 millioner fra National Science Foundation.

Se en video med konceptet ved at klikke på "Læs mere"-linket.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   2   |   1963

Billede: thestack

En ny opfindelse indenfor teknologi man kan have på sig, skal hjælpe døve ved at oversætte tegnsprog til tekst. Dette vil hjælpe døve der kan tegnsprog med at kommunikere med folk der ikke kan tegnsprog.

Opfindelsen sidder på brugerens arm, og indeholder et netværk af sensorer der tracker håndbevægelser og de EMG (electromyography) signaler der genereres af håndleddets muskler, når de aktiveres via nervesystemet. Dermed optages også fingrenes bevægelser indirekte, og det muliggør oversættelse af tegnsprog til tekst i real-time.

Prototypen bruger BlueTooth til at overføre tegnsprogssignalerne til en computer eller en smartphone. I fremtiden håber forskerne på at kunne reducere størrelsen på udstyret, så det kommer til at fylde mindre på armen.

De ser også på mulighederne for at repræsentere tegnsproget som en syntetisk stemme.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: brostenen   |   0   |   2019

Billede: Dan Candea, freeimages.com

Gymnasieelever på Viborg Tekniske Gymnasium har lavet Danmarks første fusionsreaktor. Fysiklæreren Bernhard Lind Schistad fik sidste år bevilling på 70.000 til at bygge en fusionsreaktor, og med hjælp fra sine elever fik han fremstillet og designet reaktioren, der kun mangler en sidste test før den kan tændes for første gang.

En del af reaktoren, nemlig den russiske neutrondetektor, blev købt på eBay til formålet.

Ydelsen for den lille reaktor er 40 kV, og det forventes at reaktoren vil være klar til brug indenfor de næste dage eller uger.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   2687

Billede: interact images, freeimages.com

Forskere på University of Washington har succesfuldt formået at køle vand ved brug af en infrarød laser.

Dette er opnået ved brug af nanokrystaller og en infrarød laser, og det er første gang at en infrarød laser er blevet brugt til køling.

Forskerne fik kølet vand i flydende form med 20 ºC.

Krystallerne absorberede lysets fotoner, og da fotonerne blev frigjort havde de et højere energiniveau sammenlignet med da de kom ind i krystallerne. Fotonerne spredte sig og tog varme med sig, hvormed de nedkølede det omkringliggende vand.

Denne opdagelse kan bruges til en række videnskabelige formål, såsom at studere celledeling og enzymers funktioner, ved at man nu kan nedkøle cellerne uden at slå dem ihjel.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   0   |   1948

Billede: phil Ray, freeimages.com

I årevis har forskerne søgt at finde svaret på, hvordan en række dyrs indbyggede kompas virker. Disse dyr er i stand til at navigere over meget store afstande med høj præcision.

Det har været kendt at denne specielle stedsans var relateret til Jordens magnetfelt, men ikke helt præcist hvordan. To teorier har i nyere tid hersket: Den ene beskriver evnen som et resultat af molekyler der binder jern, mens den anden siger det kommer fra et protein ved navn cryptochrome.

Et hold forskere fra Peking University i Kina har nu opdaget, at begge teorier beskriver komplementerende aspekter af det samme biologiske navigationssystem.

For at teste deres hypotese, fandt forskerne frem til et protein, ved navn MagR, med 4 vigtige egenskaber: Det kan binde jern i selve cellekernen (fremfor i cellemembranen), fungere i nervebanerne samt interagere med cryptochrome.

» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   0   |   2001

Billede: mit

Forskere hos Massachusetts Institute of Technology (MIT) har lavet en chip af grafen, hvis egenskab til at optage infrarød er gjort ekstremt sensitiv. Grafen er i forvejen et af de bedste materialer til at opfange infrarøde bølgelængder og materialet er desuden 100 gange stærkere end stål.

Problemet med nuværende løsninger er at de er store, da de kræver kryogenkøling. Derudover er de både dyre og langsomme.

Den nye chip fra MIT er så lille at den kan integreres i enhver mobiltelefon og laptop, ifølge studiets medforfatter, Tomas Palacios.

Målet fremadrettet er at øge opløsningen, således at teknologien kan bruges i apparater vi kender fra hverdagen. Et eksempel er at teknologien kan indbygges i biler, således at man kan få real-time night-vision når man kører.

Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   1   |   2040