TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Fredag, 10. maj, 2024

NYHEDER: HARDWARE






IBM har skabt en atomar harddisk der kan lagre 1 bit på 1 atom

Billede: ibm

Torsdag, 09. marts 2017 - 11:25

  Hardware  

IBM har skabt en atomar harddisk der kan lagre 1 bit på 1 atom


IBM har annonceret at deres forskere har skabt en ny lagringsteknologi, hvor 1 bit kan lagres på 1 atom. Normalt kræves der ca. 100.000 atomer for at lagre 1 bit, og ifølge IBM kan den nye teknologi hele iTunes-udvalget (ca. 35 millioner sange) på et medie der er på størrelse med et kreditkort.

Systemet bruger atomer af holmium (Ho) der er placeret på en overfalde af magnesiumoxid. Denne overflade holder atomets magnetiske poler stabile, selv under påvirkning af andre magneter.

Aflæsning af informationen kræver blot at man måler den magnetiske gennemstrømning der passerer gennem hvert atom, som vil variere alt efter hvilken pol der vender op.

I øjeblikket kræver teknologien et nitrogennedkølet elektronmikroskop der opererer i vakuum for at fungere, så der vil nok gå lidt tid før vi får den at se som hyldevare.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1530


   
NVidia lancerer Jetson TX2-platformen for droner og robotter

Billede: NVidia

Onsdag, 08. marts 2017 - 14:11

  Hardware   Andet  

NVidia lancerer Jetson TX2-platformen for droner og robotter


NVidia har lanceret efterkommeren til Jetson TX1 IoT-platformen (Internet of Things), der passende hedder Jetson TX2. Den nye version bruger blot 7,5 W og der er tale om en AI-platform til droner, robotter, intelligente kameraer og andre avanerede enheder.

Jetson TX2 kan bl.a. bruges til navigation, billedgenkendelse og talegenkendelse.

NVidia udtaler at Jetson TX2 allerede er i brug hos en række partnere, heriblandt Cisco, der har lavet et all-in-one samarbejdeværktøj der muliggør skærmdeling, interaktivt whiteboard og videokonference.

Man kan allerede nu forudbestille et TX2 Developer Kit til $ 599, og bestillingerne afsendes den 14. marts. Ønsker man blot TX2 som modul er prisen $ 399, men dette afsendes først engang i løbet af 2. kvartal i år.

TX1 Developer Kit sælges fortsat, nu til $ 499.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1566


   
AMD annoncerer Naples server processor: Flere kerner og mere båndbredde samt cache end Intels modsvar

Billede: amd

Onsdag, 08. marts 2017 - 11:21

  Hardware  

AMD annoncerer Naples server processor: Flere kerner og mere båndbredde samt cache end Intels modsvar


AMD lancerede for nyligt Ryzen til desktopmarkedet, og nu annoncerer de Naples processoren til servere.

Naples er en 2-socket server chip der er bygget til at konkurrere direkte med Intel XEON E5 v4 der er baseret på Broadwell-EP-arkitekturen.

Naples har 32 kerner med 64 tråde samt 8 hukommelseskanaler med understøttelse af op til 2 TB RAM og 128 PCIe 3.0 kanaler.

Til sammenligning har Intels modsvar 22 kerner og 44 tråde, 4 hukommelseskanaler og understøttelse af op til 1,5 TB RAM.

Ligesom Ryzen er Naples en system-on-a-chip (SoC) og understøtter 12 NVMe-drev.

AMD har udgivet 2 tests hvor de har sat deres dual-socket Naples system op imod et dual Intel Xeon E5-2699A v4 system.

I den ene test har AMD handicapperet deres Naples-system ved at begrænse det til kun at bruge 44 kerner med hukommelse der clocker ved 1866 MHz, for at sammenligne IPC - og her vinder Naples ved at kunne afvikle testopgaven på 18 sekunder imod Intels 35 sekunder.

I den anden test kører Naples med alle 64 kerner og hukommelsen clocker ved 2400 MHz - og dermed afvikles testopgaven på blot 14 sekunder.

Her skal man dog se på at testen virker til at have hukommelsesbåndbredden som flaskehals - og vi må derfor vente for mere fyldestgørende tests af Naples' performance.

AMD lover at Naples vil blive udgivet i 2. kvartal i år, hvor vi også får mere info om priser og clock cyklus hastigheder.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1470


   
Bagdør fundet i populært IoT-enheder

Billede: Twitter

Tirsdag, 07. marts 2017 - 10:20

  Hardware   Software   Online  

Bagdør fundet i populært IoT-enheder


En bagdør er blevet fundet i enheder lavet af et kinesisk firma specialiseret i VoIP-produkter.

Det var Trustwave, som opdagede den skjulte bagdør i DblTeks enheder, som giver fabrikanten mulighed for at tilgå enheden udenom brugeren. Dette medfører også at andre parter kan tilgå enheden, hvis de finder bagdøren.

Bagdøren eksisterer i deres admin-interface, som potentielt kan give angriberen root-rettigheder på enheden.

Trustwave kontaktede DblTek flere gange i løbet af efteråret 2016, hvor en firmware patch efterfølgende blev tilgængelig i december. Dog i stedet for at fjerne bagdøren, gjorde de det bare mere besværligt at benytte den.

Den nye bagdør har Trustwave også været i stand til at udnytte. Der er i skrivende stund ikke kommet en ny patch til de ramte enheder.


Redaktør: Hykalos   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1622


   
Fitbit lancerer Alta HR - nyt fitnessarmbånd med kontinuerlig pulsmåling og ny Sleep Stages funktion

Billede: fitbit

Tirsdag, 07. marts 2017 - 09:02

  Hardware   Andet  

Fitbit lancerer Alta HR - nyt fitnessarmbånd med kontinuerlig pulsmåling og ny Sleep Stages funktion


Fitbit lancerer et nyt fitnessarmbånd ved navn Alta HR.

Ifølge Fitbit er Alta HR det tyndeste håndledsbaserede armbånd der kan måle pulsen kontinuerligt.

Den nye Sleep Stages funktion giver brugeren et indblik i sin søvnkvalitet, og der skelnes bl.a. mellem let, dyb og REM-søvn. Sleep Insigts hjælper med vejledning i at forbedre søvnen.

PurePulse er videreført fra forgængeren, så man fortsat kan foretage en kontinuerlig pulsmåling og få indblik i sin daglige kalorieforbrænding og meget mere.

Alta HR kan forudbestilles allerede nu fra fitbit.com og bliver tilgængeligt i butikkerne i starten af april til en endnu ukendt pris.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1589


   
AMD Ryzen er blevet testet: Vinder på workstation og streaming men taber (endnu) i spil

Billede: AMD

Tirsdag, 07. marts 2017 - 08:22

  Hardware  

AMD Ryzen er blevet testet: Vinder på workstation og streaming men taber (endnu) i spil


De første anmeldelser af den længe ventede AMD Ryzen 7 1800X er begyndt at blive udgivet.

Både Ars Technica og Tom's Hardware har haft AMDs nye processor under luppen, hvor den primært holdes op imod den dyrere Intel i7-6900K (pris ca. 9.000 kroner).

AMD Ryzen 7 1800X koster ca. 5.000 kroner, og har 8 kerner der fungerer som 16 tråde. Clockfrekvensen er 3,6 Ghz (4,0 GHz turbo).

Hos Intel er der i samme prisklasse kun Xeon E5-2620 v4 som 8-kerne alternativ, og denne har en væsentligt lavere clockfrekvens på 2,1 GHz (3 GHz med boost). Skal man matche specifikationerne med Ryzen, havner man derfor oppe i Intel i7-6900K som er væsentligt dyrere end Ryzen.

I applikationer der benytter flere kerner optimalt, vinder Ryzen overbevisende over i7-6900K. Eks. scorer Ryzen 1.638 point i Cinebench R15 hos Ars Technica, hvor i7-6900K scorer 1.548 point.

Video encoding (applikation Handbrake) domineres også af den billigere Ryzen 7, der scorer 133 fps mens i7-6900K scorer 125 fps.

Ligeledes er Ryzen den eneste CPU der ikke tager et markant performance hit med streaming til Twitch i DOTA 2, hvor Ryzen blot falder med 3 fps under streaming.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 4   |   Antal visninger 1690


   
GDC 2017: NVidia afslører GeForce GTX 1080 Ti med 35% højere ydelse

Billede: nvidia

Onsdag, 01. marts 2017 - 12:39

  Hardware  

GDC 2017: NVidia afslører GeForce GTX 1080 Ti med 35% højere ydelse


NVidia har til GDC 2017 løftet sløret for GeForce GTX 1080 Ti, der bl.a. byder på 35% højere ydelse end sin forgænger GTX 1080 fra 2016.

Ifølge NVidia selv er det endda hurtigere end det dyre Titan X der også blev lanceret sidste år.

GTX 1080 Ti kommer med 11 GB VRAM der er Micron G5X hukommelse, og i stand til at trække 11 Gbps båndbredde.

GPU'en har 3584 kerner og er produceret med FinFET processen, og en ny termisk løsning holder alle komponenter korrekt afkølet.

Forudbestillinger kan ske allerede fra i morgen.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 4   |   Antal visninger 2289


   
MWC 2017: Samsung har opdateret Gear VR med en ny håndholdt controller

Billede: samsung

Onsdag, 01. marts 2017 - 11:23

  Hardware   Mobil & tablet  

MWC 2017: Samsung har opdateret Gear VR med en ny håndholdt controller


Samsung har med hjælp fra Oculus skabt en ny håndholdt controller til deres Gear VR headset.

Denne nye controller har accelerometer, gyro samt magnetiske sensorer, og er tilblevet i samarbejde med Oculus.

Derudover har controlleren et touchpad der også kan klikkes på, samt knapper til hjem, tilbage, volume og en trigger. Håndledsrem medfølger også.

Controlleren bruger AAA-batterier, og ifølge en rapport fra Engadget er der mindst 70 nye spiltitler på vej, som kan udnytte denne controller.

Samsung har endnu ikke annonceret hvad prisen bliver samt hvornår den kommer i handlen.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1504


   
Qualcomm Snapdragon X20 vil gøre downloadhastigheder i gigabitklassen nemmere at opnå

Billede: qualcomm

Tirsdag, 28. februar 2017 - 07:44

  Hardware  

Qualcomm Snapdragon X20 vil gøre downloadhastigheder i gigabitklassen nemmere at opnå


Qualcomm har annonceret deres Snapdragon X20 modem, der øger de maksimale downloadgrænser til 1,2 Gbps fra den ældre X16'ers 1,0 Gbps.

X20 kan udnytte modtagelse af op til 12 simultane data streams ved brug af mellem tre og fem 20 MHz dele af LTE-spektret.

Teleselskaberne kan bruge flere kombinationer af licenserede og ulicenserede LTE-spektrum, og teleselskaberne kan således i teorien opnå gigabithastigheder ved brug af kun 10 MHz.

Vi taler dog om teoretiske højhastigheder for X20, og X20'erens båndbredde er fastlåst til blot 150 Mbps indtil videre.

X20 er produceret med Samsungs 10nm FinFET process, og enheder med dette modem forventes på markedet i første halvdel af 2018.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1493


   
AMD har officielt lanceret Ryzen-processorerne, der endeligt er et værdigt modsvar til Intel

Billede: wikipedia

Mandag, 27. februar 2017 - 09:03

  Hardware  

AMD har officielt lanceret Ryzen-processorerne, der endeligt er et værdigt modsvar til Intel


AMD har nu officielt lanceret den længe ventede Ryzen-processorfamilie, hvis performance er blevet leaket flere gange op til lanceringen.

AMDs tidligere processorfamilier har leveret relativt skuffende ydelser ift. ærkekonkurrenten Intel når det kommer til desktop processorer, men dette ændrer sig nu med Ryzen, der har forøget IPC (Instructions Per Clock cycle) med hele 52%.

Ryzen 7 bliver den første til at komme i handlen, og har 8 kerner og 16 tråde. Prisen i USA bliver $ 329 for den billigste model, og topmodellen Ryzen 7 1800X har en clock cyklus på 3,6 GHz (4,0 GHz turbo) til en pris på $ 499.

Ryzen 7 1800X's performance er angiveligt at sammenligne med Intel i7-6900K der koster $ 1050 - ifølge AMDs egne benchmarks står de to processorer lige i enkelttrådede applikationer mens Ryzen vinder i multitrådede. Det er yderst imponerende, prisforskellen taget i betragtning.

De nye processorer kan forudbestilles allerede nu, og vil blive leveret den 2. marts.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1476


   
Sårbarhed i chip gør javascript i stand til at lette arbejdet for hackere på millioner af enheder

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Mandag, 20. februar 2017 - 15:08

  Hardware  

Sårbarhed i chip gør javascript i stand til at lette arbejdet for hackere på millioner af enheder


Et hollandsk forskerteam ved navn VUSec har opdaget en måde at gøre hacking både nemmere og farligere - ved hjælp af et javascript, der blot kræver at man besøger et website der afvikler dette javascript.

Alle moderne operativsystemer, inklusive Windows, macOS, Linux og Android, foretager en tilfældig allokering i hukommelsen af en enhed, for kørende programmer.

Dette sker som del af sikkerhedsforanstaltningerne, og det betyder at selvom hackere formår at få deres onsindede kode til at køre på en given enhed, så ved de ikke hvor i hukommelsesregistret den befinder sig.

Det svarer med andre ord til at begå indbrud i et hus i totalmørke.

VUSec's teknik tænder dog lyset, så at sige, idet den skaber en "Du Er Her"-agtig indikator, som hackere kan bruge til at orientere sig selv med i en fremmed computer.

Det betyder at alle de almindelige hukommelsesfejl der findes på daglig basis, potentielt kan bruges til en langt dybere overtagelse af en given PC eller smartphone.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1497


   
Optane (3D XPoint) udkommer i år med imponerende performance og specifikationer

Billede: youtube

Tirsdag, 14. februar 2017 - 08:05

  Hardware  

Optane (3D XPoint) udkommer i år med imponerende performance og specifikationer


For 2 år siden skrev vi om det fælles Intel og Micron projekt: 3D XPoint. Det har sidenhen ændret navn til Optane, og allerede i år får vi SSD DC P4800X at se.

Der er tale om et 375 GB drev mens udgaver på hhv. 750 GB og 1,5 TB kommer senere.

Fordelen ved denne teknologi er langt højere holdbarhed end de traditionelle NAND-baserede solid state drives, kombineret med højere performance i form af hurtigere skrivetider og hurtigere søgetider.

Søgetiderne er nedbragt til 10 mikrosekunder, hvor mange nuværende SSD topmodeller ligger på omkring 20 mikrosekunder.

Mens en læsehastighed på 2400 MB/s er set før, så er skrivehastigheder på 2000 MB/s tæt på at være det hurtigste SSD'er kan udføre.

Random IOPS for 4K-blokke er ligeledes voldsomt imponerende med 550K/500K tider.

Desuden er MTBF angivet til intet mindre end 1 million timer, så drevet ser ud til at leve op til Intel/Microns påståede 1000x højere holdbarhed (ift. NAND).

Se spec sheet ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1790


   
Udstyr fra Cisco dør efter 18 måneder på grund af defekt oscillator

Billede: cisco

Torsdag, 09. februar 2017 - 10:02

  Hardware  

Udstyr fra Cisco dør efter 18 måneder på grund af defekt oscillator


En række af netværksudstyrsproducenten Ciscos produkter går i stykker efter blot 18 måneder på grund af defekt oscillator.

Oscillatoren genererer et clock-signal, der danner grundlag for udstyrets interne handlinger - og når dette signal går i stykker kan udstyret ikke repareres.

De ramte produkter inkluderer routere, switches, optiske netværk og sikkerhedskomponenter.

Cisco har udstedt flg. meddelelse:

I nogle enheder har vi set clock-signal-komponenten blive nedbrudt over tid. Selv om Cisco-produkterne med denne komponent nu fungerer normalt, forventer vi, at produktfejlene vil være stigende i løbet af årene, begyndende fra enhederne har været i brug i omkring 18 måneder

Idet mange af ejerne af de berørte udstyrstyper har en serviceaftale med Cisco, kender Cisco allerede til en del af ejerne der er ramte - men der er ældre enheder med ukendte placeringer.

Andre virksomheders udstyr kan også være ramt, hvis de bruger samme oscillator - som iøvrigt er Intel C2000 "Rangeley" og "Avoton".


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1748


   
Nyt Open Source HDMI/DVI-grafikkort er ude til Amiga 500/2000/3000/4000

Billede: bigcartel.com

Onsdag, 08. februar 2017 - 10:03

  Hardware  

Nyt Open Source HDMI/DVI-grafikkort er ude til Amiga 500/2000/3000/4000


Det er sjældent at der udkommer ny hardware der er kompatibel med de hengangne Amiga'er, men nu er der et nyt grafikkort ude som har moderne HDMI- og DVI-stik. Grafikkortet er FPGA-baseret, og understøtter opløsninger op til 1280x720 pixels i 8-bit (256 farver) "chunky" farver, ved hhv. 16-bit (65.536 farver) eller 32-bit (16,8 millioner farver + 8-bit alfakanal) farverum.

Understøtter den tilkoblede skærm 30 Hz kan man desuden køre i det eksperimentielle 1920x1080 pixels.

Der understøttes Amiga 2000/3000/4000 samt Amiga 500 via Zorro Slot Adapter og Turbocard.

Kortet er desuden hackervenligt via indbygget microSD-kortlæser.

Det nye grafikkort er skabt af MNT's Lukas F. Hartmann og Scarab Hardware.

Se introduktionsvideoen ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: brostenen   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2359


   
Vizio fjernsyn trackede brugere - og oplysningerne blev solgt videre

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Tirsdag, 07. februar 2017 - 10:38

  Hardware   Online   Andet  

Vizio fjernsyn trackede brugere - og oplysningerne blev solgt videre


Vizio er blevet taget i at have indsamlet anonyme brugerdata som de solgte videre. Dette har nu resulteret i et forlig med den amerikanske Federal Trade Commission og New Jersey Attorney General - på ialt $ 2,2 millioner. Derudover skal Vizio slette alle brugerdata der er indsamlet før den 1. marts 2016.

Vizio installerede deres tracking software på 11 millioner smart TV for at tracke visningshistorikken uden brugernes kendskab. Denne visningshistorik er sekund-baseret og inkluderer detaljer om indhold fra kabelnet, internettet, set-top boxes, DVD-afspillere, OTA broadcasts og andre streamingenheder.

Ifølge FTC senioradvokat Lesley Fair, begyndte Vizio at producere smart TV der trackede brugernes adfærd tilbage i 2014. Derudover installerede de softwaren på ældre fjernsyn via softwareopdateringer. Alt dette skete uden behørig information til forbrugerne, endsige godkendelse til at gøre det.

Desuden solgte Vizio de indsamlede data til reklameannoncørere. Softwaren der stod for at logge data hedder Inscape, og denne blev lagt ud som selvstændigt privatejet selskab der blev drevet af Vizio medstifter William Wang.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 1658


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s