Forside » Software Online » Sårbarhed i Linux, routere og andre operativsystemer kan give hackere adgang til at afvikle ondsindet kode |
Sårbarhed i Linux, routere og andre operativsystemer kan give hackere adgang til at afvikle ondsindet kodeGoogles forskere har opdaget tre softwarefejl i en udbredt softwarepakke. Fejlene muliggør at hackere kan afvikle ondsindet kode på de sårbare enheder - der omfatter de fleste Linux-distributioner, FreeBSD, OpenBSD, NetBSD og macOS såvelsom diverse firmwares der bl.a. findes i mange routere. Fejlene er i Dnsmasq-pakken, der bl.a. gør det nemmere for enheder at kommunikere via DNS (Domain Name System) protokollen og DHCP (Dynamic Host Configuration Protocol). Faktisk har Googles sikkerhedseksperter fundet syv sårbarheder i Dnsmasq - og tre af dem er fejl der tillader afvikling af ondsindet kode. Googlefolkene har arbejdet sammen med programmørerne der vedligeholder Dnsmasq om at udbedre fejlene - hvilket er sket i version 2.78. Selv Android var påvirket af en af de mindre alvorlige fejl, og en fejlrettelse vil blive distribueret i løbet af denne måned. |
|||||||||||||||||||||||||
![]()
Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com Tags: sårbarhed linux bsd macos android google |
|||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 0 Visninger: 1985 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|