Forside » Software » Windows 10 1809-opdateringen ruller ud igen, 1903-preview er ude nu |
Windows 10 1809-opdateringen ruller ud igen, 1903-preview er ude nuMicrosoft har rettet de seriøse fejl man fandt i oktober, og ser nu fremad mod den næste opdatering: 1903. |
|||||||||||||||||||||||||
Efter 1809-opdateringens udgivelse den 2. oktober i år, var en række brugere påvirket af alvorlige fejl. Det resulterede i at Microsoft den 6. oktober trak opdateringen tilbage. Efter at have brugt deres Insider Ring til at tjekke at alt var rettet, blev den tilrettede 1809-opdatering udrullet igen - og det skete den 13. november. Et nyt blogindlæg på windows.com omhandler imidlertid den seneste build 18282 (19H1) i Windows 10 Insider Preview - Fast Ring. En af de store nyheder er et lyst tema, og man kan således skifte mellem det klassiske mørke tema og det nye lyse. Derudover er "active hours" forbedret og blevet en del smartere, så risikoen for at Windows Update genstarter computeren når man mindst ønsker det, minimeres. Der er også andre nyheder at komme efter - bl.a. forbedret tilgængelighed for svagtseende i form af bedre tekstoplæsning og forbedret udskriftsdialog og smartere skærmvalg. |
![]()
Billede: microsoft Kategori: Software Tags: microsoft windows 10 1809 opdatering 1903 insider preview fast ring light theme |
||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 0 Visninger: 2130 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|