Forside » Fotografering » Olympus lancerer nyt professionelt kamera |
Olympus lancerer nyt professionelt kameraDet har stadigvæk Micro FourThirds sensor men byder på forbedringer og 60 fps i kontinuerlig billedtagning. |
|||||||||||||||||||||||||
Olympus har lanceret deres nye professionelle sportsorienterede topmodel, OM-D E-M1X. E-M1X har fokus på hastighed, og kommer med dual TruePic VIII processorer, et all-cross-type 121-punkts hybrid autofokussystem og kan tage billeder med op til hele 60 fps (18 fps med kontinuerlig autofokus). Den indbyggede 5-axis billedstabilisering har også fået en opdatering, og kan nu kompensere for op til 7 stop (7,5 stop med Olympus 12-100mm objektivet under specifikke omstændigheder). Kameraet har ligesom sin forgænger indbygget batterigreb, og magnesiumhuset er IPX1-certificeret. Et integreret rør fungerer som varmeafleder når der skydes video og bursts, og den mekaniske lukkermekanisme har en opgivet MTBF på 400.000 skud. Video kan optages i FullHD op til 60 fps eller 4K op til 30 fps. Derudover understøttes time code og OM-LOG400 gammakurve, og 8-bit 4:2:2 kan optages via ekstern optageenhed. CMOS-sensoren er i micro FourThirds størrelsen og yder 20 MPixels. |
![]()
Billede: olympus Kategori: Fotografering Tags: olympus kamera fourthirds om-d e-m1x |
||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 0 Visninger: 2053 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|