Forside » Online Andet » Disney+ er nu tilgængeligt i USA, Canada og Holland. |
Disney+ er nu tilgængeligt i USA, Canada og Holland.Danmark må dog vente til den 31. marts 2020. |
|||||||||||||||||||||||||
Den længe ventede nye streamingtjeneste fra Disney er tilgængelig fra i dag - hvis man bor i USA, Canada eller Holland. Det store film- og seriekatalog byder allerede på et stort udvalg fra Disney, Pixar, Marvel og Star Wars - og enheder der understøtter Disney+ inkluderer Apple iOS og AppleTV, AmazonFireTV og FireOS, Android og Chromecast, XBox One, PlayStation 4, LG webOS, Samsung Smart TV og Roku. Ved lancering finder vi teknologier såsom 4K, Dolby Vision HDR og Dolby Atmos lyd. Kataloget tæller næsten 500 film og 7.500 episoder af TV-serier. I næste uge får beboere i Australien og New Zealand mulighed for at få Disney+, mens de fleste europæiske lande må vente til 31. marts 2020 - heriblandt Danmark. Østeuropæiske og latinamerikanske lande må dog vente til slutningen af 2020. Ifølge Disney selv, er ambitionen at Disney+ skal gøres tilgængeligt i det meste af hele verden i løbet af blot 2 år. Forventningen er 60-90 millioner abonnenter i 2024, hvor Netflix i øjeblikket har omkring 160 millioner abonnenter til sammenligning. Den foreløbige pris på Disney+ ser ud til at blive 59,-/måned herhjemme i Danmark. |
![]()
Billede: disney Tags: disney+ disney plus streamingtjeneste streaming |
||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 0 Visninger: 2306 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|