Forside » Hardware » Intel lancerer nye 13. generation Core-processorer |
Intel lancerer nye 13. generation Core-processorerSådan da. For nogle af dem er slet ikke så nye som man skulle tro... |
|||||||||||||||||||||||||
Intel har lanceret hele 16 nye låste 13. generation Core-processorer, der slutter sig til de allerede udgivne oplåste K-versioner. Men nogle af dem er faktisk 12. generation Core-processorer. Intel Core i9-13900 er en reel 13. generations Core-processor, der kører lavere clock hastighed end K-udgaven. Både antal kerner og tråde er det samme mellem de to udgaver, mens strømforbruget på den nye ikke-K-udgave er lavere. Intel Core i7-13700 er ligeledes en reel 13. generations Core-processor, der også kører en lavere clock hastighed end sin K-udgave. Men i5 og i3 modellerne er hvor kæden hopper af: De er 12. generations Alder Lake der blot kører 100-200 MHz hurtigere end de oprindelige fra sidste år - og sammenlignet med deres K-udgaver er de således både en ældre generation af kernel, 100-200 MHz langsommere ved turbohastighed, et stort fald i cache fra 20 MB til 11,5 MB - og så er hukommelses controlleren langsommere, da 12. generation kørte 4800 MHz mens 13. generation (de ægte) kører DDR5 JEDEC timing på 5600 MHz. Det samme gælder iøvrigt de nye F-varianter (udgaverne uden indbygget GPU). Sidst er der også annonceret nye T-varianter, der med en væsentligt lavere clock cyklus, akkomoderer implementationer hvor strømforbruget skal nedbringes. De bruger således blot 35W i idle og op til 106W for den kraftigste udgave (13900T) under turbo. Disse T-varianter kan ikke købes af almindelige slutkunder, men sælges til systembyggere. |
![]()
Billede: intel Kategori: Hardware Tags: intel raptor lake alder lake processor |
||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 0 Visninger: 1474 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|