Forside » Hardware » Intel afslører mere om ydelsen i deres 3D XPoint hukommelsesteknologi |
Intel afslører mere om ydelsen i deres 3D XPoint hukommelsesteknologiIntel og Micron Technology annoncerede deres 3D XPoint hukommelsesteknologi tilbage sidst i juli i år. Dengang lovede de 1.000 gange hurtigere performance end NAND flash samt 1.000 gange højere holdbarhed end NAND flash. Teknologien, som Intel vil sælge under navnet Optane, er nu blevet fremvist igen - hvilket er anden gang, hvor første gang var til IDF 2015 i midten af august. Denne gang blev en prototype af en Optane SSD sat op imod den hurtige Intel P3700 NAND PCI Express SSD, i identiske serveropsætninger. Optane SSD'en vandt med en 4,4 gange hurtigere ydelse samt 6,4 gange mindre latency. I en anden test ydede Optane 7,13 gange hurtigere end den konkurrerende disk, og gav 8,11 gange lavere latency.
|
|||||||||||||||||||||||||
Optane bliver tilgængelig i handlen fra næste år, og allerede senere i år udkommer Optane DIMM moduler for testere, som vil kombinere DRAM performance med flash RAM priser. Det betyder at en server med blot 2 sokler, kan opnå 6 TB RAM-kapacitet, hvilket helt kan eliminere paging mellem hukommelse og lagring. Læs mere om 3D XPoint her. |
![]()
Billede: Intel Kategori: Hardware Tags: intel 3d xpoint optane nand ram flash |
||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 0 Visninger: 2495 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|