NYHEDER: HARDWARE
![]()
Billede: Wikimedia |
Mandag, 16. januar 2017 - 10:36 HardwareEnmandsprojekt til klon af Gravis Ultrasound næsten færdigtEt enmandsprojekt med mål at skabe en klon af et Gravis Ultrasound lydkort, er næsten ved at have nået sit mål. Skaberen bag Argus-kortet har igennem længere tid reverse engineered et GUS-kort, lavet nyt printkort og nu afviklet den klassiske demo "Second Reality" på hans helt eget hjemmelavede GUS-kompatible kort. Ved klik på link til nyheden, får man selve udviklingstråden fra manden, og man kan høre optagelsen fra Argus sat op mod et Gravis Ultrasound PNP fra midten af 90'erne.
Redaktør: brostenen |
Indsendt af: brostenen |
|
![]()
Billede: apple |
Onsdag, 21. december 2016 - 11:00 Hardware Mobil & tabletKonklusion efter iFixIt-teardown af Apple AirPods og deres ladeetui: Kan ikke repareres uden at ødelægge eksteriøretiFixIt har udført et grundigt og ret omstændigt teardown af Apples nye AirPods og deres dertilhørende ladeetui. Konklusionen er at hverken AirPods eller ladeetuiet kan repareres uden at ødelægge deres eksteriør, bl.a. fordi så meget af det er holdt sammen af store mængder lim. De afslører dog også nogle interessante specifikationer - bl.a. batteriernes kapacitet og de SoC-løsninger der er at finde. Den ekstremt svære tilgang til indmaden og dermed umuligheden i at reparere delene (eks. batteriskifte, portskifte osv.) gør at de nye AirPods får en "Repairability Score" på 0%.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: nintendo |
Mandag, 19. december 2016 - 11:28 Hardware SpilNintendos klassisk NES Mini solgte 196.000 enheder i november i USANintendo NES Mini der bringer 80'ernes design tilbage i stuerne, har solgt hele 196.000 enheder i november i USA. NES Mini, eller den såkaldte "Classic Edition", har med andre ord solgt lige så godt på blot 30 dage, som Wii U gjorde på 6 måneder, idet Wii U har solgt 220.000 enheder det seneste halve år. NES Mini har en retailpris på £50 men på eBay kommer auktionerne nemt op på £150 fordi efterspørgslen er højere end udbuddet. NES Mini har en langt bedre emulator end vi kender fra Wii U, og det eneste rigtige minus man kan pege på hos NES Mini, er det meget korte kabel til controller enheden (lige over 70 cm). Nintendos næste konsol, Nintendo Switch, udkommer officielt den 12. januar som del af en 2-dages event i Tokyo.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: corsair |
Onsdag, 14. december 2016 - 10:21 HardwareCorsair annoncerer ny SSD-produktlinje: Force Series MP500Corsair har annonceret en ny produktlinje for highend SSD'er - nemlig deres Force Series MP500, der tilsluttes via PCIe generation 3 M.2 2280 interface, og som har en Phison PS5007-E7 NVMe controller. Dette gør den op til 5 gange så hurtige som de mere konventionelle SATA 6 Gbps SSD'er. Corsair selv nævner sekventielle læsehastigheder på 3.000 MB/s og sekventielle skrivehastigheder på op til 2.400 MB/s. Disse tal giver en IOPS på hhv. 250.000 for 4K læsninger og 210.000 for 4K skrivninger. De rivaliserer med andre ord Samsung SSD 960 Pro og 960 EVO. Den nye SSD-produktfamilie er kompatibel med både Windows, Linux og macOS, og M2-forbindelsen gør dem i stand til at blive installeret i en laptop. I USA bliver priserne: 120 GB: USD 110 Alle SSD'erne kommer med 3 års garanti og kan købes allerede nu.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: amd |
Tirsdag, 13. december 2016 - 09:03 HardwareAMD lancerer Radeon InstinctAMD har lanceret Radeon Instinct, der er en række Radeon-baserede produkter der er beregnet til brug med AI i form af machine learning og deep learning enterprise applikationer. AMDs mål med Radeon Instinct og den dertilhørende software, er at det skal danne de fundamentale byggesten for den næste generation af AI-applikationer. De første produkter i det nye lineup er Radeon Instinct MI6, MI8 og MI25. Senior vicepræsident og chefarkitekt hos AMD, Raja Koduri, udtaler:
Se mere om de nye Radeon Instinct acceleratorkort ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: bose |
Mandag, 12. december 2016 - 11:15 Hardware AndetBose lancerer nye høretelefoner der gør det nemmere at føre samtaler i støjfyldte omgivelserBose lancerer nye høretelefoner ved navn Hearphones, der kan hjælpe med at fokusere på en specifik lyd - såsom en person man taler med, i støjfyldte omgivelser. Støjen elimineres via active noise cancelling, men en retningsbestemt mikrofon skruer til gengæld op for lyden fra det sted man vælger at rette den hen imod. Hearphones er BlueTooth-baseret, og understøtter bl.a. NFC. En fuld opladning lader Hearphones holde strøm i op til 10 timer. Både manualen til Hearphones samt iOS app'en er ude nu, men Bose har endnu ikke meldt ud hvad prisen for Hearphones bliver, eller hvornår de vil være at finde i handlen. Se manualen her. Se Boses website for Hearphones her.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: bluetooth.com |
Torsdag, 08. december 2016 - 08:11 Hardware Mobil & tabletBlueTooth 5-standarden er færdiggjort og enheder udkommer i 2017BlueTooth 5-standarden har fået grønt lys af Special Interest Group (SIG), og er nu klar til at blive implementeret i nye enheder såsom mobiltelefoner, smartwatches, trådløse højttalere osv. BlueTooth 5 giver bedre rækkevidde (4x højere, max 100 meter), højere overførselshastigheder (2x hastighed), lavere latency og lavere strømforbrug, i forhold til det nuværende BlueTooth 4.2. Derudover er broadcasting-kapaciteten øget med 8x, så større mængder data kan sendes og modtages simultant. BlueTooth 5-produkter forventes at ramme butikkerne i løbet af 2-6 måneder, men forbedringer af audiokompression, latency og strømforbrug vil vi formentligt først få at se i løbet af 2018.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com |
Tirsdag, 29. november 2016 - 09:26 HardwareHPs test af The Machine varsler ny æra med hukommelsesfokuserede computereHewlett Packard Enterprise har udført en succesfuld test af deres Memory-Driven Computing arkitektur, hvor der er fokus på at øge ydelsen gennem hukommelse fremfor rå processeringskraft. Der er endnu tale om en prototype ved navn The Machine, men den viser at alt virker: Beregningsenheder der deler en mængde hurtig og permanent hukommelse, hurtige fotonbaserede datalinks og dertilhørende specialsoftware. Prototypen skal bruge flere beregningsenheder for at udnytte det fulde potentiale, men allerede nu peger simulationer fra designfasen på at Memory-Driven Computing vil være op til 8.000 gange hurtigere end konventionelle PC'er i nogle tilfælde. Dertil kommer at teknologien er skalerbar - helt ned til IoT-enheder (Internet of Things), så alle kan få glæde af den ekstra ydelse. Memory-Driven Computing arkitekturen vil dog drage stor nytte af den kommende non-volatile hukommelsesteknologi, der først er sat til at udkomme omkring 2018-2019.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: serdashop |
Mandag, 28. november 2016 - 10:34 HardwareDreamblaster S1 kommer i Limited Black EditionDa der har været overvældende interesse for S1 modulet (og X1 modulet med), har manden bag disse bestemt sig for at producere 110 stk. "Limited Black Edition" af S1 modulet. Et Dreamblaster S1 modul, er kort sagt et Wavetable og MIDI daughterboard daughterboard, som enten skal monteres i en ekstern MIDI-adapter, monteres på et gammeldags ISA lydkort eller på et Arduino Shield. Se mere på SerdaShop.
Redaktør: brostenen |
Indsendt af: brostenen |
|
![]()
Billede: microsoft |
Tirsdag, 22. november 2016 - 08:43 Hardware SoftwareHer er minimumkravene til de kommende Windows 10 VR headsetsSidst i oktober annoncerede Microsoft deres Windows 10 VR headsets, og det samarbejde de har indgået med en række 3. parts producenter for at få dette VR-headset ud til forbrugerne. Det forlyder fortsat at prisen bliver omkring USD 299,- men nu har vi fået minimumkrav for den PC man der skal drive det:
Dette fund er gjort gennem den seneste build 14971 af Windows, som Windows Insiders der i "Fast ring" har fået. Denne version inkluderer nemlig en "Windows Holographic First Run" app, der undersøger PC'en for netop de ovenstående maskinkrav. Se en demo for Windows Holographic Shell ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor. Om 4 processorkerner kræver 4 fysiske kerner, eller om 2 kerner med HyperThreading er nok, er endnu uklart.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com |
Fredag, 18. november 2016 - 08:59 Hardware Software OnlineRaspberry Pi kan kompromittere en computers sikkerhed på under 30 sekunder via USBVed hjælp af en billig Raspberry Pi og et stykke software ved navn PoisonTap, kan en computer blive hacket via USB-porten. Det kræver dog 3 ting: At PC'en er tændt, at en browser er åben og at man har adgang til en USB-port. Når en enhed med PoisonTap tilkobles USB-porten, udnyttes den dårlige sikkerhed der er mellem et IT-systems interne dele. Således laver den på under 30 sekunder bagdøre og placerer sig selv som mellemmand i systemet. Det betyder at den kan opfange alt information der sendes til/fra browseren, og samtidigt modificere disse informationer - og naturligvis videresende dem til 3. part. Selv efter enheden er frakoblet USB-porten fortsætter hacket med at virke. PoisonTap fungerer til både MacOS og Windows, og er lavet af hackeren Samy Kamkar. Det specielle er at PoisonTap i store træk er automatiseret, således at brugeren ikke behøver at være en ørn til cracking for at bruge værktøjet. Samy Kamkar udtaler:
Det anbefales kraftigt at man aldrig lader sin PC stå tændt uden opsyn med en browser åbent. Se PoisonTap i aktion med en Raspberry Pi Zero, ved at kikke på "Læs mere"-linket nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: htc |
Fredag, 11. november 2016 - 08:52 HardwareNyt add-on til HTC Vive gør det i stand til fungere trådløstHTC har åbnet forudbestillinger af TPCast Vive, der er et add-on til HTC Vive som gør det populære VR headset i stand til at fungere trådløst. Prisen er på USD 220,-. TPCast udviklede deres TPCast Vive under Vive X-programmet, som HTC lancerede for at motivere udviklere til at lave tilbehør til Vive med en samlet satspulje på USD 100 millioner. I fremtiden vil TPCast Vive kunne fås med et større batteri der holder strøm i længere tid. Det nuværende batteri holder nemlig kun i 1½ time.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: vokevr |
Mandag, 07. november 2016 - 08:24 Hardware Online AndetIntel opkøber VR-firmaet Voke for at levere live VR-sportsoplevelserIntel vil opkøbe VR-firmaet Voke, der blev grundlagt allerede i 2004. Voke TrueVR bruger et proprietært system bestående af parrede objektiver, der kan indfange video stereoskopisk og levere indholdet direkte til PC'er, tablets, smartphones og VR headsets. James Carwana, generaldirektør for Intel Sports, udtaler:
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: korg |
Tirsdag, 01. november 2016 - 10:11 Hardware Apps AndetKorg udgiver ny synthesizer hardware og ARP Odyssey Synth software til iOSTil januar næste år udgiver Korg en ny synthesizer ved navn Monologue, til en pris på USD 300,-. Her er tale om et fysisk instrument som man kan tilkoble eks. mobile enheder - og som kan drives af 6 stk. AA-batterier. Klaviaturet har 25 taster, 16-step sequencer, OLED oscillator, 80 indbyggede presets og 20 brugerdefinerede pladser. Derudover har Monologue både audio input/output, MIDI in/out og USB-port. Der understøttes også Sync og Monologue vil kunne fås i 5 forskellige farver.
Korg har lanceret en ny software synth på Apple AppStore, der er baseret på det legendariske ARP Odyssey. App'en hedder ARP ODYSSEi og vil som introduktionstilbud koste USD 20,- i en begrænset periode. ODYSSEi kan fungere som stand-alone eller som del af Korgs egen DAW software samt GarageBand. Se og hør ODYSSEi i videoen ved at klikke på "Læs mere"-knappen nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: Apple |
Fredag, 28. oktober 2016 - 13:51 Hardware SoftwareDe største nyheder fra Apples keynote eventApples seneste keynote event bød bl.a. på en ny MacBook Pro og en ny Unified TV app til AppleTV. Den største nyhed var ubetinget MacBook Pro, der byder på en række innovationer. En af disse Macbook Pro er endda tyndere end MacBook Air, og alle de nye MacBook-modeller har fået den nye Touch Bar, der er en interaktiv erstatning for de ellers så velkendte function-taster (Fn). Touch Bar er en OLED-strip der viser ikoner baseret på kontekst/software. Den bruges ved hjælp af touch og gestures. Selve skærmen på MacBook Pro kan nu vise det store DCI-P3 farverum, der oprindeligt er udviklet til Hollywood. Ift. tidligere MacBook Pro-versioner er den nye skærm også 67% mere lysstærk og viser et 67% højere kontrastforhold. MacBook Pro fås desuden også i 13" nu, og force touch samt Touch ID er også kommet til. MagSafe-ladestikket er blevet aflivet - fordi man nu kan oplade MacBook Pro gennem Thunderbolt-portene. Derudover fremviste Apple en ny skærm fra LG, der er en 5K-skærm bygget specifikt til Apple Macbook Pro-modellerne. Samtidigt med at den fungerer som docking station for MacBook Pro kan den også oplade den tilkoblede laptop. Priserne for de nye MacBook Pro modeller, der består af valget mellem 13" og 15", starter på 15.499 kroner.
Se The Verge's optagelser af event'en ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
^ Gå til top | « Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 Næste » |
© TechStart.dk | v1.5 | 2025 | Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam