NYHEDER: ANDET
![]()
Billede: Volkswagen |
Lørdag, 19. september 2015 - 10:59 AndetVolkswagen programmerede deres software til at snyde i forureningstestsVW - eller Volkswagen - er blevet taget i, bevidst at have programmeret deres motor software, til at kunne snyde i forureningstests. EPA (Environmental Protection Agency) vil nu tvinge VW til at tilbagekalde 482.000 biler, solgt i årene 2009-2015. Disse biler har den 4-cylindrede turbo diesel (TDI) motor, som sagen drejer sig om. Motorens styringsenhed (ECU'en) har været programmeret til at kunne detektere når der blev udført tests på bilen - og når en laboratorietest blev detekteret, aktiverede det et såkaldt "defeat device", der fik bilens motor til at køre i et special mode, der fik bilens motor til at kunne bestå alle tests med bravour. Under normale kørselsomstændigheder slår dette "defeat device" ikke til, og således kan bilerne forurene med 40 gange mængden af nitrogenoxid (NOx) som der tillades af EPA.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: Timex |
Fredag, 18. september 2015 - 08:37 AndetNyt analogt Timex Metropolitan+ ur med aktivitets trackingTimex er hoppet med på bølgen af smartwatches, men på en mere subtil måde. Deres nye Metropolitan+ ur er et analogt ur uden en digital skærm, der via BlueTooth spiller sammen med iOS og Android enheder. Den kan således måle forbrændte kalorier, antal skridt og tilbagelagt distance. Batterilevetiden er ikke opgivet, men Activité Pop uret har en lignende funktionalitet, og holder batteri i 8 måneder. Uret kommer i 2 forskellige stiludgaver: En udgave med en krom urkasse og røde accenter og læderrem, samt en udgave med sort urkasse, sort urskive og orange accenter samt udskiftelige sort og orange remme. Prisen i USA er sat til $ 125 dollars for kromudgaven med læderrem, og $ 150 dollars for den sorte udgave.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: hdguru.com |
Mandag, 14. september 2015 - 08:30 AndetIFA 2015: TCL udstiller en TV-skærm der gengiver over 90% af Rec.2020 farverummetFirmaet TCL udstillede på IFA 2015, en TV-skærm der kunne vise over 90% af det store Rec.2020 farverum. Traditionelt set bruger fjernsyn Rec.709 farverummet, men dette farverum er ikke fyldestgørende til at gengive alle de farver, som det menneskelige øje kan se. De seneste år er visse TV-producenter kommet tæt på DCI P3, som vi kender fra biografer, og som er et større spektrum end Rec.709. TCL har nu i samarbejde med QD Vision, lavet et TV med quantum dot (eller nanokrystal) teknologi, der kommer over 90% af det endnu større Rec.2020 farverum.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: |
Søndag, 13. september 2015 - 16:06 AndetHonda skal begynde at teste deres selvkørende biler i Californiens gaderI al stilhed har bilproducenten Honda, fået tilladelse til at påbegynde tests af deres selvkørende bilteknologier, i Californiens gader i USA. Andre mærker, som eks. Audi, Volkswagen, Mercedes Benz, Google, Tesla Motors, Bosch, Nissan og BMW, har i et stykke tid haft denne tilladelse. Honda fremviste sidste sommer en Acura RLX prototype, der indeholdt alle de sensorer og computerkraft, som en selvkørende bil kræver.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: nissanusa.com |
Fredag, 11. september 2015 - 08:05 AndetNissan Leaf 2016-modellen får en større rækkevidde på 172 km for en ladningNissans 2016-model af Leaf, får takket være et nyt batteri, øget sin rækkevidde til 172 kilometer på en ladning. Det nye batteri er 30 kWh, hvilket giver 27% længere rækkevidde end forgængeren.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: Apple/TechStart |
Torsdag, 10. september 2015 - 10:10 Spil Mobil & tablet Apps AndetApple Keynote Event 2015: iPhone 6s, iPad Pro, 3D Touch, iOS 9, AppleTV mm.I går aftes afholdt Apple deres Keynote Event for 2015, og flere produkter og teknologier blev afsløret. Her er et sammendrag af annonceringerne, hvor det der før blev kaldt Force Touch, nu er blevet døbt 3D Touch af Apples marketing:
Som forventet er iOS 9 annonceret, og det vil blive tilgængeligt allerede den 16. september. Af nyheder kan nævnes en forbedret og mere proaktiv Siri, dedikeret nyheds app og bedre multitasking. Der understøttes enheder fra og med iPhone 4s og iPad 2.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: youtube |
Torsdag, 10. september 2015 - 09:16 AndetMand laver helikopter af dronerDen britiske YouTube bruger ved navn Gasturbine101, har lavet sin egen helikopter, bl.a. ved hjælp af 54 dronerotorer. Projektet har kostet ham ca. 60.000 kroner, og helikopteren kan holde sig flyvende i 10 minutter. Take-off vægten er sat til 148 kg, og det maksimale lift er 164 kg. Han kalder opfindelsen Swarm, og det er også netop hvad den lyder som (en sværm af meget vrede bier).
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: Wraith |
|
![]()
Billede: Panasonic |
Onsdag, 09. september 2015 - 09:08 AndetIFA 2015: Panasonic fremviser deres første OLED-TV: 4K HDR på 65 tommerPanasonic fremviste på IFA 2015 i Berlin, deres første OLED TV, som er et buet 65" OLED-TV med HDR og 4K-opløsning. Det benytter et LG OLED-panel, og fjernsynet hedder 65CZ950. Den maksimale lysstyrke er 400 nits ved 6500 Kelvin, og billedprocesseringen leveres af en 4K Studio Master Processor. Desuden er det nye Panasonic OLED blevet THX-certificeret, som det første 4K OLED-TV i verden.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: raspberrypi.org |
Onsdag, 09. september 2015 - 08:51 Hardware Mobil & tablet AndetOfficiel 7 tommer 480p touchskærm til Raspberry PiRaspberry Pi foundation har endeligt udgivet en officiel skærm til Raspberry Pi - nemlig en 7" touchskærm til blot $ 60 dollars. Opløsningen er 800x480 pixels, og den kommer med DSI-connector, så man ikke optager HDMI-porten. Det er muligt at bruge både touchskærmen samt en anden ekstern skærm på samme tid, og strømmen kan trækkes fra Raspberry Pi. En ramme til skærmen koster ca. 100 kroner ekstra.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: 0dSEx4SQaEM |
Tirsdag, 08. september 2015 - 08:31 AndetIFA 2015: LG fremviser 111 tommer bølgeformet dobbeltsidet OLED TVLG fremviste en række koncepter til IFA 2015, der bygger videre på deres succesfulde OLED-teknologier. Det nok største trækplaster, var en 111" OLED-skærm med form som en bølge. Dette består af 3 stk. 65" 4K OLED-paneler og er dobbeltsidet. Samtidigt fremviste de deres ultratynde "tapet" OLED på blot 0,97mm tykkelse og en vægt på 1,9 kg, og LG Display CEO Dr. Sang Beom Han, lovede at der ikke ville gå længe inden denne teknologi kommer i handlen.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: youtube |
Tirsdag, 08. september 2015 - 07:45 AndetSpaceX Falcon Heavy opsendelsesdato er udskudt til foråret 2016Den enorme Falcon Heavy raket fra SpaceX har set en række udskydelser, og den seneste opsendelsesdato hedder nu foråret 2016. Den bliver verdens mest kraftfulde operationelle raket, og er i stand til at opsende 53 tons op i lavt kredsløb om Jorden. Kun NASAs Saturn V raket (der blev brugt til Apollo månemissionerne) er kraftigere. Falcon Heavy skulle være opsendt første gang, tilbage i 2013 - men blev udskudt et år, og efterfølgende lagt på is, da Falcon 9 raketten fejlede den 28. juni.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: youtube |
Mandag, 07. september 2015 - 12:44 Hardware AndetBlue Frog præsenterer robotten Buddy som du selv kan programmereBuddy er en robot der er lige over 60 cm høj og vejer ca. 5 kg. Den kan bevæge sig henover forskellige overflader og lave forhindringer såsom ledninger, og en 32 GB android tablet udgør dens ansigt såvel som primære input enhed, hvorigennem brugere også kan programmere den. Derudover viser skærmen Buddys ansigtsudtryk, der er udført i manga/animé stil. Buddy har både Wi-Fi og BlueTooth til at interagere med andre enheder, og platformen er baseret på Unity og IFTTT-kompatibilitet. Udviklere kan således tilføje nye funktioner til robotten, og lægge dem ud på Google Play. Indiegogo målet på $500.000 dollars er nået, og det betyder Buddy vil få en mere naturlig tilgang til interaktion, via adgang til IBMs Watson services.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: Philips |
Mandag, 07. september 2015 - 08:10 AndetIFA 2015: Evolution af AmbiLight til AmbiLux: Mød det nye Philips 8900 TVI over et årti har vi set Philips' AmbiLight, der ved hjælp af LED'er på bagsiden har belyst væggen bag TV'et i farver der matcher indholdet på TV-skærmen. Dette gør belysningen i rummet tematiseret ift. hvad der foregår på TV-skærmen, og samtidigt skulle det være sundere for øjnene. Næste skridt i evolutionen er nu taget, og det hedder AmbiLux. Philips 8900 modellen er det første med denne nye type bagvægsbelysning, der indbefatter 9 små pico-projektorer, der giver en mere detaljeret projicering.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: Tesla Motors |
Fredag, 04. september 2015 - 10:20 AndetElon Musk lover en afsløring af kommende Tesla Model III i marts 2016Tesla, der netop har afsløret priserne på deres Model X Signature og allerede nu er begyndt at tage imod forudbestillinger, har en billigere model på programmet: Nemlig Model III. I USA er planen at den skal prissættes til blot $ 35.000 dollars, hvilket skal ses i forhold til Model X Signature serie, der starter på $132.000 dollars.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: beoplay |
Fredag, 04. september 2015 - 10:03 Mobil & tablet AndetIFA 2015: Bang & Olufsen har annonceret BeoPlay A6Bang & Olufsen har annonceret BeoPlay A6, som er en trådløs højttaler, der lover at lyden kan udfylde et helt rum og samtidigt skabe ambience i flere forskellige værelser i et hus. Betjening foregår via en touchfølsom ramme, hvor man kan swipe og tappe for eks. at kontrollere volumen.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
^ Gå til top | « Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 Næste » |
© TechStart.dk | v1.5 | 2025 | Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam