TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Tirsdag, 8. oktober, 2024
MWC 2017: Samsung har opdateret Gear VR med en ny håndholdt controller

Billede: samsung

Onsdag, 01. marts 2017 - 11:23

  Hardware   Mobil & tablet  

MWC 2017: Samsung har opdateret Gear VR med en ny håndholdt controller


Samsung har med hjælp fra Oculus skabt en ny håndholdt controller til deres Gear VR headset.

Denne nye controller har accelerometer, gyro samt magnetiske sensorer, og er tilblevet i samarbejde med Oculus.

Derudover har controlleren et touchpad der også kan klikkes på, samt knapper til hjem, tilbage, volume og en trigger. Håndledsrem medfølger også.

Controlleren bruger AAA-batterier, og ifølge en rapport fra Engadget er der mindst 70 nye spiltitler på vej, som kan udnytte denne controller.

Samsung har endnu ikke annonceret hvad prisen bliver samt hvornår den kommer i handlen.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1670


   
Google har fundet en alvorlig sikkerhedsfejl i Microsoft Edge og Explorer - patch er endnu ikke ude

Billede: microsoft

Tirsdag, 28. februar 2017 - 11:07

  Software  

Google har fundet en alvorlig sikkerhedsfejl i Microsoft Edge og Explorer - patch er endnu ikke ude


Googles Project Zero sikkerhedsteam har fundet en alvorlig sikkerhedsfejl i Microsofts to browsere, Edge og Explorer.

Fejlen muliggør afvikling af ondsindet kode, og er en type-confusion bug.

Google gjorde Microsoft opmærksomme på fejlen den 25. november sidste år, men den er endnu ikke rettet. Project Zero udgiver detaljer om sårbarheden de vanlige 90 dage efter denne notits, men her omfatter detaljerne ikke decideret exploit kode.

TechStart anbefaler at brugere af Microsoft Edge eller Explorer at have en god antivirus (bedre end Windows' egen) eller evt. skifte til en anden browser.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1695


   
GDC 2017: Studio Wildcard vil belønne Ark: Survival Evolved modders med $ 4000 om måneden

Billede: studio wildcard

Tirsdag, 28. februar 2017 - 10:12

  Spil  

GDC 2017: Studio Wildcard vil belønne Ark: Survival Evolved modders med $ 4000 om måneden


Studio Wildcard, udvikleren bag Ark: Survival Evolved, vil udvælge og belønne 15 moddere med $ 4000 for at færdiggøre deres mods.

Hver måned evalueres mods'ene og fremgangen, og der vil blive besluttet om moddet fortsat skal have støtte. Derudover har mods'ene potentiale til at blive tilføjet som officielt DLC. Studio Wildcard nævner desuden muligheden for at puljen udvides udover de 15 der udvælges hver måned:

If we have to expand the program because the 15 mods are all doing so well that we don't want to cut any of them, then we'll expand the program to more mods every month.

- Jeremy Stieglitz, lead designer, lead programmer og co-creative director


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1762


   
GDC 2017: Epic Games har lanceret Battle Breakers - et nyt free-to-play spil til mobil og PC

Billede: youtube

Tirsdag, 28. februar 2017 - 10:00

  Spil   Apps  

GDC 2017: Epic Games har lanceret Battle Breakers - et nyt free-to-play spil til mobil og PC


Epic Games har til Game Developers Converence i San Fransisco, lanceret et nyt cross-platform free-to-play spil til mobil og PC. Spillet hedder Battle Breakers, og hører til den taktiske rollespilsgenre.

Battle Breakers kommer til at indeholde flere hundrede helte såsom ninjaer, riddere, robotter og dinosaurere - og ud fra disse laver man sit team.

Spillet er turbaseret, og går ud på at kæmpe mod invaderende monstre fra rummet.

Epic Games har ikke opgivet nogen specifik udgivelsesdato, men man kan allerede nu forudbestille spillet på Google Play for Androidbrugere samt epicgames.com for iOS og PC. Hvis man gør det, får man en Dark Beastman når spillet lanceres.

Se annonceringstraileren ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2143


   
AROS, nu med 64-Bit SMP support

Billede: aros

Tirsdag, 28. februar 2017 - 07:51

  Software  

AROS, nu med 64-Bit SMP support


AROS har nu fået understøttelse af SMP og 64-bit CPU'er. 

AROS er på samme måde som HaikuOS, et forsøg på at genskabe operativsystemer, samt at få dem til at køre på moderne hardware. AROS er en genskabelse af AmigaOS der er kompatibel med AmigaOS på API-niveau.

Hvis man ønsker at prøve det af, findes der en såkaldt "Icaros Desktop" udgave, som frit og kvit kan hentes og prøves af.

Der vil dog gå noget tid, før de nye funktioner bliver implementeret i Icaros Desktop.


Redaktør: brostenen   |   Indsendt af: brostenen   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1673


   
Qualcomm Snapdragon X20 vil gøre downloadhastigheder i gigabitklassen nemmere at opnå

Billede: qualcomm

Tirsdag, 28. februar 2017 - 07:44

  Hardware  

Qualcomm Snapdragon X20 vil gøre downloadhastigheder i gigabitklassen nemmere at opnå


Qualcomm har annonceret deres Snapdragon X20 modem, der øger de maksimale downloadgrænser til 1,2 Gbps fra den ældre X16'ers 1,0 Gbps.

X20 kan udnytte modtagelse af op til 12 simultane data streams ved brug af mellem tre og fem 20 MHz dele af LTE-spektret.

Teleselskaberne kan bruge flere kombinationer af licenserede og ulicenserede LTE-spektrum, og teleselskaberne kan således i teorien opnå gigabithastigheder ved brug af kun 10 MHz.

Vi taler dog om teoretiske højhastigheder for X20, og X20'erens båndbredde er fastlåst til blot 150 Mbps indtil videre.

X20 er produceret med Samsungs 10nm FinFET process, og enheder med dette modem forventes på markedet i første halvdel af 2018.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1656


   
Twitch vil tilbyde køb af spil til foråret

Billede: twitch

Mandag, 27. februar 2017 - 15:32

  Software   Spil   Online  

Twitch vil tilbyde køb af spil til foråret


Den Amazon-ejede streamingtjeneste Twitch vil snart tilbyde køb af spil - direkte når man sidder og ser en stream.

70% af prisen for spillet går til udviklingerne, streamere får 5% og resten ser ud til at gå til Twitch.

Ifølge Twitch selv vil der komme mange spil - både AAA-titler og indie-titler.

Køberne får udover spillet, såkaldte Twitch Crates, der indeholder Twitch-tematiserede emotes, chat badges og "bits for cheering".

Hermed muliggør Twitch at betale både udviklere og streamere.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 4   |   Antal visninger 2169


   
Nokia 3310 vender tilbage med QVGA-skærm, 2 MPixels kamera og microSD kortslot

Billede: Nokia

Mandag, 27. februar 2017 - 11:44

  Mobil & tablet  

Nokia 3310 vender tilbage med QVGA-skærm, 2 MPixels kamera og microSD kortslot


Nokia 3310 solgte i 126 millioner eksemplarer siden den blev introduceret i september 2000, og de fleste husker nok dens storhedstid og de mange udskiftelige covers man kunne få til den.

Nu vender Nokia 3310 tilbage i en opgraderet form med 2,4" QVGA-skærm, 2 MPixels kamera og microSD kortslot. Styresystemet er Nokia Series 30+ og designet er det velkendte candybar design som Nokia blev populære med i sin tid.

Derudover har HMD Global inkluderet en moderne version af retrospillet Snake.

Til websurfing bruges Opera Mini, men det store salgsargument er batterilevetiden. Standbytiden er hele 31 dage og taletiden er oppe på 22 timer.

Den nye Nokia 3310 udkommer i 2. kvartal i år til 49 Euro (367,50 kroner).


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: brostenen   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2281


   
Googles sikkerhedsafdeling har gjort kollisioner med SHA-1 til virkelighed

Billede: google

Mandag, 27. februar 2017 - 09:44

  Online  

Googles sikkerhedsafdeling har gjort kollisioner med SHA-1 til virkelighed


Googles sikkerhedsafdeling har fremvist det første eksempel på en kollision i SHA-1 krypteringen.

En kollision for hash-algoritmer er en teoretisk mulighed for at skabe to filer, der får den samme hash-værdi. Dvs. at to forskellige input giver det samme output - eks. to filer der giver den samme hashværdi.

Det handler derfor om at sansynligheden for at det sker skal være så urealistisk som muligt, og at det ikke må være muligt at fremprovokere en kollision ved at kende en given fils hashværdi og regne sig frem til en anden fils der så får samme hashværdi.

Årsagen til at dette er et problem er at hashværdien bruges til kryptografisk bekræftelse for at eks. dokumenter der sendes, ikke er blevet intercepted og ændret. Hvis kollision er muligt og fremprovokation kan beregnes, vil man i teorien kunne intercepte et givent dokument sendt over en sikker forbindelse, ændre i det og matche hashværdien - og dermed snyde sikkerheden.

I 2013 blev der fremsat en teoretisk mulighed for kollisioner i SHA-1, og nu har Google demonstreret at det kan lade sig gøre i praksis.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1601


   
AMD har officielt lanceret Ryzen-processorerne, der endeligt er et værdigt modsvar til Intel

Billede: wikipedia

Mandag, 27. februar 2017 - 09:03

  Hardware  

AMD har officielt lanceret Ryzen-processorerne, der endeligt er et værdigt modsvar til Intel


AMD har nu officielt lanceret den længe ventede Ryzen-processorfamilie, hvis performance er blevet leaket flere gange op til lanceringen.

AMDs tidligere processorfamilier har leveret relativt skuffende ydelser ift. ærkekonkurrenten Intel når det kommer til desktop processorer, men dette ændrer sig nu med Ryzen, der har forøget IPC (Instructions Per Clock cycle) med hele 52%.

Ryzen 7 bliver den første til at komme i handlen, og har 8 kerner og 16 tråde. Prisen i USA bliver $ 329 for den billigste model, og topmodellen Ryzen 7 1800X har en clock cyklus på 3,6 GHz (4,0 GHz turbo) til en pris på $ 499.

Ryzen 7 1800X's performance er angiveligt at sammenligne med Intel i7-6900K der koster $ 1050 - ifølge AMDs egne benchmarks står de to processorer lige i enkelttrådede applikationer mens Ryzen vinder i multitrådede. Det er yderst imponerende, prisforskellen taget i betragtning.

De nye processorer kan forudbestilles allerede nu, og vil blive leveret den 2. marts.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1622


   
PHP bliver det første programmeringssprog der får Libsodium integreret i kernellen

Billede: Gustavo Molina, freeimages.com

Mandag, 27. februar 2017 - 08:55

  Software  

PHP bliver det første programmeringssprog der får Libsodium integreret i kernellen


Teamet bag PHPs udvikling har enstemmigt vedtaget at integrere Libsodium (også kendt som Sodium) i PHPs kernel. Dermed bliver PHP det første programmeringssprog der får understøttelse for et moderne kryptografisk bibliotek.

Integreringen af Libsodium kommer allerede med PHP 7.2 der vil blive lanceret sidst på året. Nuværende PHP-version er 7.1.2.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1907


   
Yahoo advarer deres brugere om at hackere har forfalsket cookies for at tilgå kontoer

Billede:

Tirsdag, 21. februar 2017 - 10:51

  Online  

Yahoo advarer deres brugere om at hackere har forfalsket cookies for at tilgå kontoer


Yahoo advarer deres brugere om, at statsstøttede hackere har gennem cookieforfalskning tilgået kontoer uden at skulle bruge kodeord.

Følgende mail er blevet sendt ud til ramte brugere:

Our outside forensic experts have been investigating the creation of forged cookies that could allow an intruder to access users' accounts without a password. Based on the ongoing investigation, we believe a forged cookie may have been used in 2015 or 2016 to access your account

Der vides ikke, hvor mange brugere, der er ramt, men Yahoo er i gang med at underrette deres brugere.

Der menes at hackerne har fået fat i kildekoden og ud fra den genereret cookies til angrebet. Yahoo har udsendt en opdatering, der blokerer de pågældende cookies og skulle derved have lukket hackerne ude.


Redaktør: Hykalos   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1604


   
Privatfirma har lanceret en hoverbike

Billede: youtube

Tirsdag, 21. februar 2017 - 10:36

  Andet  

Privatfirma har lanceret en hoverbike


Privatfirmaet Hoversurf har lanceret Scorpion-3 - en vaskeægte hoverbike.

Den har 4 propeller og skulle angiveligt være nem at styre rundt, men et potentielt stort problem er dog de helt blottede propeller.

Der er endnu ingen forlydender om masseproduktion, så dette er formentligt en tidlig udgave, og meget kan ændre sig i udviklingsfasen.

Klik på "læs mere"-linket nedenfor for at se Scorpion-3 i aktion.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 4   |   Antal visninger 1863


   
Russiske hackere der beskyldes for at stå bag hack af USAs præsidentvalg går nu efter macOS

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Tirsdag, 21. februar 2017 - 10:21

  Software  

Russiske hackere der beskyldes for at stå bag hack af USAs præsidentvalg går nu efter macOS


Sikkerhedsforskere hos Bitdefender har fundet en variant af den X-Agent malware der blev brugt af APT28-gruppen.

APT28-gruppen går også under andre navne - såsom Fancy Bear og Pawn Storm. De menes at stå bag trojaneren Sofacy der også kaldes X-Agent.

X-Agent-varianterne til Windows, Linux, Android og iOS er blevet fundet, men nu har Bitdefender fundet den første udgave til macOS.

Bitdefender har desværre ikke fået tilgang til den komplette angrebsvektor, så det er endnu usikkert præcist hvordan den virker.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1666


   
Sårbarhed i chip gør javascript i stand til at lette arbejdet for hackere på millioner af enheder

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Mandag, 20. februar 2017 - 15:08

  Hardware  

Sårbarhed i chip gør javascript i stand til at lette arbejdet for hackere på millioner af enheder


Et hollandsk forskerteam ved navn VUSec har opdaget en måde at gøre hacking både nemmere og farligere - ved hjælp af et javascript, der blot kræver at man besøger et website der afvikler dette javascript.

Alle moderne operativsystemer, inklusive Windows, macOS, Linux og Android, foretager en tilfældig allokering i hukommelsen af en enhed, for kørende programmer.

Dette sker som del af sikkerhedsforanstaltningerne, og det betyder at selvom hackere formår at få deres onsindede kode til at køre på en given enhed, så ved de ikke hvor i hukommelsesregistret den befinder sig.

Det svarer med andre ord til at begå indbrud i et hus i totalmørke.

VUSec's teknik tænder dog lyset, så at sige, idet den skaber en "Du Er Her"-agtig indikator, som hackere kan bruge til at orientere sig selv med i en fremmed computer.

Det betyder at alle de almindelige hukommelsesfejl der findes på daglig basis, potentielt kan bruges til en langt dybere overtagelse af en given PC eller smartphone.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1671


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s