TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Tirsdag, 23. april, 2024
Mobiltelefonernes fugtmærker er ikke altid til at stole på

Billede: apple

Mandag, 31. oktober 2016 - 07:54

  Mobil & tablet  

Mobiltelefonernes fugtmærker er ikke altid til at stole på


De fleste mobiltelefoner har nu om dage fugtindikatorer. Nogle af dem sidder så yderligt som i ladestikket, og disse kan udløses blot ved at man går fra kulde og ind i varmen, eller hvis enheden ligger på et køkkenbord mens ovnen afgiver damp eller hvis den er med ude på badeværelset.

Det betyder at der ikke altid er tale om noget fugtrelateret - men det er nemt for butikker at afvise reklamationssager med henvisning til fugtmærkerne.

Lars Krüger, der er IT-ekspert og fungerer som ekspert og censor ved retssager, gennemtester hver måned 10-20 mobiltelefoner der er fejlmeldte. Han oplever tit at væskeindikatorerne er røde, men at problemet er et helt andet. Problemet er at de fleste forbrugere nemt lader sig skræmme af en rød væskeindikator, fordi den fra butikken fremlægges som et endegyldigt bevis for fejlens oprindelse.

Jakob Steenstup, der er jurist hos Forbrugerklagenævnet TÆNK, anbefaler folk at gå til Forbrugerklagenævnet hvis butikken afviser en klage på et tyndt grundlag - såsom farven på et fugtmærke.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: Hekatombe   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 2056


   
Apple: Du får aldrig ny iPhone som byttetelefon under reklamationsperioden

Billede: Apple

Fredag, 28. oktober 2016 - 19:45

  Mobil & tablet  

Apple: Du får aldrig ny iPhone som byttetelefon under reklamationsperioden


David Lysgaard købte i 2011 en iPhone 4, som gik i stykker i 2012. Derfor fik han den skiftet ud med en ny iPhone 4. David Lysgaard finder dog senere ud af at han har fået en iPhone bestående af brugte dele. Derfor klager han først til Apple og derefter til Forbrugerklagenævnet. 

Forbrugerklagenævnet dømmer i 2013 til fordel for David Lysgaard, hvorefter Apple skal betale 4399 kr. med renter tilbage til David Lysgaard. Apple nægter dog, og vælger i 2014 at stævne David Lysgaard for at få sagen afprøvet ved domstolene. Sagen er nu kommet for retten. 

Michael Lanigan, der er teknisk chef fra Apple, forklarer at telefoner udleveret under reklamationsperioden aldrig er "nye" telefoner. Disse telefoner stammer typisk fra 3 kilder. Den første kilde er telefoner leveret tilbage af kunder, og som kan blive genbrugt. Den anden kilde er telefoner som ikke lever op til Apples kvalitetskrav under fabrikationen, og hvor nogle dele kan bruges igen. Den tredje kilde er telefoner, som er sendt ind til reparation, men som ikke kunne reparares. Dele fra disse telefoner kan så bruges i andre telefoner. De dele som bliver brugt, bliver repararet og testet for fejl, før de indgår i andre telefoner. Det er især 5 interne moduler, som genbruges. Det er blandt andet printkortet, kameraet og vibratoren. 

 


» Læs mere   |   Redaktør: thimon   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1877


   
Google Brain laver AI'er som kan lave ny kryptering

Billede: https://movietvtechgeeks.com

Fredag, 28. oktober 2016 - 19:23

  Software   Online  

Google Brain laver AI'er som kan lave ny kryptering


Forskere hos Google Brain, som ikke associeret med Deepmind, har lavet 3 neurale computernetværk, kaldet Alice, Bob og Eve, hvor de skal lave kryptering og bryde den, som er publiceret i en artikel på arxiv.

I den klassiske opsætning kommunikerer Alice med Bob over en usikker linje, hvor Eve kan aflytte kommunikationen. Forskerne gav hver af de neurale netværk en opgave og et tabskriterie. Alices opgave var at lave en kryptering, som ikke kunne brydes af Eve, men læses af Bob, og tabskriteriet var at Eves gæt ikke måtte være bedre end tilfældige gæt. Ligeledes var Bobs opgave at dekryptere Alices meddelse, og tabskriteriet var at den dekryptede meddelelse ikke måtte være for langt fra den originale tekst. For Eve var opgaven at opfange og dekryptere meddelelsen fra Alice, og tabskriteriet var at Eves gæt skulle være bedre end et tilfældigt gæt. Derudover delte alle 3 neurale netværk den originale tekst, mens Alice og Bob delte en nøgle (symmetrisk kryptering).

Forskerne fandt at Eve gradvis blev bedre, men at Alice og Bob på et tidspunkt forbredrede krypteringen, således at Eve ikke længere kunne dekryptere den.


Redaktør: thimon   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1729


   
De største nyheder fra Apples keynote event

Billede: Apple

Fredag, 28. oktober 2016 - 13:51

  Hardware   Software  

De største nyheder fra Apples keynote event


Apples seneste keynote event bød bl.a. på en ny MacBook Pro og en ny Unified TV app til AppleTV.

Den største nyhed var ubetinget MacBook Pro, der byder på en række innovationer.

En af disse Macbook Pro er endda tyndere end MacBook Air, og alle de nye MacBook-modeller har fået den nye Touch Bar, der er en interaktiv erstatning for de ellers så velkendte function-taster (Fn).

Touch Bar er en OLED-strip der viser ikoner baseret på kontekst/software. Den bruges ved hjælp af touch og gestures.

Selve skærmen på MacBook Pro kan nu vise det store DCI-P3 farverum, der oprindeligt er udviklet til Hollywood. Ift. tidligere MacBook Pro-versioner er den nye skærm også 67% mere lysstærk og viser et 67% højere kontrastforhold.

MacBook Pro fås desuden også i 13" nu, og force touch samt Touch ID er også kommet til. MagSafe-ladestikket er blevet aflivet - fordi man nu kan oplade MacBook Pro gennem Thunderbolt-portene.

Derudover fremviste Apple en ny skærm fra LG, der er en 5K-skærm bygget specifikt til Apple Macbook Pro-modellerne. Samtidigt med at den fungerer som docking station for MacBook Pro kan den også oplade den tilkoblede laptop.

Priserne for de nye MacBook Pro modeller, der består af valget mellem 13" og 15", starter på 15.499 kroner.


Den nye Unified TV app til AppleTV kan vise en samlet oversigt over indhold fra de tjenester man abonnerer på. Derudover bruger den én samlet sign-on metode. Denne app kommer i en opdatering senere på året.

Se The Verge's optagelser af event'en ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 2248


   
Microsofts Supercut-event afslører bl.a. ny Surface tablet, Windows 10-nyheder og et nyt VR-headset

Billede: microsoft

Torsdag, 27. oktober 2016 - 12:55

  Hardware   Software  

Microsofts Supercut-event afslører bl.a. ny Surface tablet, Windows 10-nyheder og et nyt VR-headset


Microsofts Supercut-event er afholdt, og i den forbindelse løftede Microsoft sløret for en række kommende interessante ting.

Windows 10: Creators Update

Denne store Windows-opdatering kommer tidligt i 2017, og vil bl.a. byde på et nyt 3D-program ved navn 3D Paint. Derudover vil den have live streaming og custom turneringer for XBox app'en.

 

Windows VR headsets

Udover deres AR-headset HoloLens kommer Microsoft med et VR-headset. Prisen vil blive USD 299,- og platformen vil være den samme som for HoloLens. Der er endnu ingen forlydender om en udgivelsesdato, men store mærker som HP, Dell, ASUS, Lenovo og Acer vil stå for at få det nye Windows VR headset på markedet.

Surface Studio

Det nyeste medlem af Surface-familien har fået navnet Surface Studio, og den er blot 12,5mm i tykkelse. Der er tale om en all-in-1 computer med 28" PixelSense skærm, GeForce 980M og Intel i7-processor. Hukommelsen kan være på op til 32 GB, og lagringskapaciteten op til 2 TB. Den kan forudbestilles allerede nu til en pris på USD 2.999,-.

Surface Dial

Her er tale om en ny input-enhed til Microosfts Surface-produkter. Den lille enhed giver haptisk feedback, og den kan endda sættes på skærmen til kontekstbestemt styring. Surface Dial udkommer i november til USD 99,99 og medfølger gratis med Surface Studio forudbestillinger.

Surface Book i7

Sidste års model er nu opgraderet med en Intel i7-processor og et større batteri, der giver op til 16 timers batterilevetid. Den udkommer i november til en pris på USD 2.399,-.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1867


   
Nyt hack giver rootadgang på flere millioner Androidenheder

Billede:

Onsdag, 26. oktober 2016 - 08:08

  Software   Mobil & tablet  

Nyt hack giver rootadgang på flere millioner Androidenheder


Forskere har succesfuldt udført et nyt hack ved navn Drammer (fordi hacket bruger Rowhammer), hvor man opnår rootprivilegier på en Androidenhed.

Det blev gjort ved at installere en app, og det interessante er at app'en ikke spørger om specielle privilegier af nogen art. I stedet exploites en hardware sårbarhed via Rowhammer, hvor man kan ændre bits og data på en måde hvor man opnår fuld rootadgang på enheder fra bl.a. LG, Samsung, Motorola og OnePlus.

Fordi der er tale om en hardware sårbarhed er der ikke noget nemt fix.

Indtil videre har forskerne udført dette hack på Nexus 4, Nexus 5, LG G4, Moto G-modeller fra 2013 og 2014, Samsung Galaxy S4 og S5 og OnePlus One.

Forskerne har udgivet 2 videoer der demonstrerer Drammer i aktion på en LG Nexus 5.

Se videoen hvor enheden med Android 6.0.1 med sikkerhedspatches fra 5. oktober, kompromitteres fuldt ud og der opnås rootadgang og fuld adgang til hele enheden, ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1798


   
Ny iOS 10.1 opdatering giver Portrait Mode til iPhone 7 Plus og retter kritisk sikkerhedsfejl

Billede: apple

Onsdag, 26. oktober 2016 - 07:50

  Mobil & tablet  

Ny iOS 10.1 opdatering giver Portrait Mode til iPhone 7 Plus og retter kritisk sikkerhedsfejl


Apple har udgivet iOS 10.1, der bl.a. giver iPhone 7 Plus det nye Portrait Mode, hvor man kan skabe en meget lav dybdeskarphed i stil med systemkameraer med store sensorer.

Derudover er der en række nyheder og fejlrettelser til Photos, iCloud backup og iMessage.

Den mest kritiske sikkerhedsfejl er dog uden tvivl denne:

CoreGraphics
Impact: Viewing a maliciously crafted JPEG file may lead to arbitrary code execution

Det betyder i realiteten at det er nok at vise et JPEG-billede, som man i praksis ikke kan surfe internettet uden at støde på. Det er sikkerhedsforskeren Marco Grassi fra GreenLab der har fundet sikkerhedshullet, men der er ingen forlydender om hvilke iOS-versioner der er omfattet af sårbarheden eller hvordan den i praksis virker.

Sårbarheden er dog blevet tilføjet Common Vulnerabilities and Exposures databasen, så disse informationer skulle snart blive tilgængelige.

Udover iOS 10.1 er også watchOS 3.1 og macOS 10.12.1 ude nu.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1578


   
Danmarks største spiludviklerkonkurrence for børn afvikles 26. - 27. november

Billede: codingpirates

Mandag, 24. oktober 2016 - 10:30

  Spil   Andet  

Danmarks største spiludviklerkonkurrence for børn afvikles 26. - 27. november


Game Jam 2016 er Danmarks største spiludviklerkonkurrence for børn, og vil den 26. - 28. november finde sted i hhv. København og Aarhus.

Man behøver ikke at kunne programmere for at deltage - idet grupper også kan bestå af nogle der kan lide at arbejde med grafik, lyd og idéudvikling.

Prisen for tilmelding til arrangementet er DKK 200,- pr. deltager.

Malou Christensen, projektkoordinator for Game Jam 2016, udtaler:

Vi sætter fokus på, hvordan vi kan fremme deltagernes evne til at få ideer og reflektere over teknologierne. Det handler ikke udelukkende om at lære at kode, når man skal udvikle computerspil, men også om at tænke som en designer, have en vision og få en forståelse for de forskellige processer i udviklingen.

På første dag deles alle deltagere ind i grupper, og disse har indtil søndag middag til at udvikle et spil. Weekenden afsluttes med en kåring af de bedste spil.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1795


   
9 år gammel fejl i Linux der kan give root-adgang til uvedkommende, er taget i brug

Billede: wikipedia

Mandag, 24. oktober 2016 - 10:20

  Software   Online  

9 år gammel fejl i Linux der kan give root-adgang til uvedkommende, er taget i brug


En 9 år gammel fejl i Linux ved navn CVE-2016-5195 er i øjeblikket taget i brug til en række angreb.

Sårbarheden blev fikset sidste uge, og virker bedst hvis brugeren har fysisk adgang til computeren - alternativt kan man benytte en server/applikation der tillader brugere at uploade filer og afvikle dem - eller via SQL-injects.

Nogle af de tidligst registrerede angreb går tilbage til sidst i juni, men de kan have foregået i længere tid, og problemet er at CVE-2016-5195 foregår via en sektion af Linuxkernellen der forefindes i næsten alle distributioner af Linux.

Via CVE-2016-5195 kan brugere der ikke er "trusted" få root-adgang ved at udnytte den måde Linux-hukommelsen håndterer en dublikeringsteknikken "copy on write".


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2145


   
Nintendo lancerer ny alt-i-en konsol: Switch

Billede: nintendo

Fredag, 21. oktober 2016 - 08:59

  Spil   Mobil & tablet  

Nintendo lancerer ny alt-i-en konsol: Switch


For 1½ år siden annoncerede Nintendo NX, og nu er kodenavnet endeligt droppet og vi har fået en reel annoncering af konsollen, der nu hedder Switch.

Switch er en hybrid mellem en mobil/håndholdt konsol og en stationær spillekonsol - bestående af en tablet og en controller der kan afmonteres samt en docking station.

Tablet'en ser ud til at have en 7" skærm - opløsningen kendes ikke endnu. Når man er hjemme sætter man den i docking station'en "Switch Dock", der er tilsluttet fjernsynet.

Se trailer'en og læs mere Switch, ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 13   |   Antal visninger 2181


   
Kodak annoncerer Ektra - en smartphone inspireret af et filmkamera fra 1941

Billede: kodak

Torsdag, 20. oktober 2016 - 13:29

  Mobil & tablet   Fotografering  

Kodak annoncerer Ektra - en smartphone inspireret af et filmkamera fra 1941


Kodak, der ellers har været mest kendt indenfor fotoverdenen, har annonceret deres seneste smartphone: Ektra. Den deler navn og til en vis grad også design, med målsøgerkameraet af samme navn fra 1941.

Den nye Kodak smartphone kører på Android 6.0 Marshmallow, og har et kamera med en Sony-sensor (IMX 230) der er på 21 MPixels. Sensoren er parret med et 26,5mm f/2.0 objektiv, og kameraet har desuden fasedetektion autofokus og 6-axis optisk stabilisering.

Det er firmaet Bullit der står for produktionen af den nye Ektra, der desuden er udstyret med 5" FullHD IPS-skærm, 10-kerne MediaTek Helio X20 processor, 3 GB RAM, 32 GB intern lagringsplads (der kan udviddes via SD-kortet) og 3.000 mAh batteri med understøttelse af quick charge.

Ektra lanceres i Europa i løbet af december i år, til en pris på ca. DKK 4.000,- (eller EUR 499,-).


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2138


   
Ny EU-dom fastslår at dynamiske IP-adresser hører under beskyttede personlige data

Billede: wikipedia

Torsdag, 20. oktober 2016 - 11:10

  Online  

Ny EU-dom fastslår at dynamiske IP-adresser hører under beskyttede personlige data


EUs domstol har erklæret at dynamiske IP-adresser kan gå under definitionen "personlige data", på linje med statiske IP-adresser, hvilket medtager dem EU-loven der beskytter dem mod at blive indsamlet og gemt af websites.

Samtidigt udtaler EU-domstolen dog at en legitim årsag til at et website kan gemme de dynamiske IP-adresser, er at beskytte sig selv mod cyberangreb.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1776


   
Ecuador bekræfter at de har afskåret Julian Assanges internetforbindelse

Billede: wikileaks

Onsdag, 19. oktober 2016 - 13:33

  Online  

Ecuador bekræfter at de har afskåret Julian Assanges internetforbindelse


Stifteren af Wikileaks, Julian Assange, har opholdt sig på den Ecuadorianske ambassade i London sin juni 2012. Nu har ambassaden skiftet kodeordet til deres wifi, hvilket de har bekræftet er på grund af Assanges planer om at afsløre dokumenter om Hillary Clinton.

Udtalelsen fra Ecuador lyder bl.a.:

The Government of Ecuador respects the principle of non-intervention in the internal affairs of other states. In does not interfere in external electoral processes, nor does it favor any particular candidate.

Accordingly, Ecuador has exercised its sovereign right to temporarily restrict access to some of its private communications network within its Embassy in the United Kingdom. This temporary restriction does not prevent the WikiLeaks organization from carrying out its journalistic activities.

Assanges asyl er uberørt af dette, og WikiLeaks har allerede iværksat en nødplan, hvor endnu en stak e-mails er blevet afsløret.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1907


   
NVidia GTX 1050 og GTX 1050 Ti udkommer den 25. oktober

Billede: NVidia

Onsdag, 19. oktober 2016 - 08:02

  Hardware  

NVidia GTX 1050 og GTX 1050 Ti udkommer den 25. oktober


NVidia har lanceret GTX 1080, GTX 1070 og GTX 1060 - og nu udkommer de mere prisvenlige GTX 1050 og GTX 1050 Ti.

De vil blive udgivet allerede her den 25. oktober, og vil være i direkte konkurrence med AMD RX 460.

GTX 1050 og GTX 1050 Ti vil koste fra hhv. ca. DKK 1.000,- og DKK 1.200,-, hvilket er 100-200 kroner dyrere end AMDs modsvar, men samtidigt skulle NVidias kort i teorien være en smule hurtigere.

GTX 1050 Ti kommer med 768 CUDA-kerner, 4 GB GDDR5 RAM med 112 GB/s båndbredde og GPU core clock på 1392 MHz.

GTX 1050 kommer med 640 CUDA-kerner, 2 GB GDDR5 RAM (vil også kunne fås med 4 GB GDDR5 RAM) med 112 GB/s båndbredde og CPU core clock på 1455 MHz.

Begge kort har et strømforbrug (TDP) på blot 75W, hvilket betyder at de kan køre kun med strøm PCI Express uden behov for ekstern strømtilslutning. Dog vil ekstern strømtilslutning være en mulighed på visse kort, til hvis man ønsker at overclocke kortene.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 6   |   Antal visninger 2566


   
Qualcomm annoncerer udgivelse af 5G-enheder i første halvdel af 2018

Billede: qualcomm

Tirsdag, 18. oktober 2016 - 09:55

  Hardware   Mobil & tablet  

Qualcomm annoncerer udgivelse af 5G-enheder i første halvdel af 2018


5G er i testfase rundt omkring i verden, og teleselskabet Verizon vil implementere 5G allerede i løbet af 2017.

Nu har Qualcomm annonceret deres første 5G-modem, Snapdragon X50, der vil understøtte downloadhastigheder på op til 5 Gbps.

Qualcomm udtaler desuden at enheder med X50-modem'et vil blive tilgængelige i første halvdel af 2018, hvilket er samme år som man forventer 5G-standarden færdigspecificeret.

Den høje 5 Gbps downloadhastighed opnås ved at bruge 800 MHz båndbredden i milimeter bølgespektret. Der bruges desuden MIMO-antenneteknologi (multiple input multiple output) der benytter intelligent beamforming og beam tracking for at få signalet til at gå rundt om forhindringer.

Hvis X50 parres med X16 kan det desuden fungere som gigabit LTE modem.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1795


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s