![]()
Billede: apple |
Fredag, 08. juli 2016 - 10:18 AppsDansk iOS-app hjælper med anmeldelse af forsikringsskade på forsikrede køretøjerEn ny danskudviklet app ved navn Skadehjælp, er et værktøj der guider brugeren igennem skadesforløbet på sit forsikrede køretøj. App'en er gratis og kræver en iOS-enhed, og genererer en rapport som kan sendes direkte til forsikringsselskabet samt brugerens egen e-mailadresse. Den hjælper således til at man husker alle de relevante oplysninger, herunder at gemme informationer om vidner samt modpart. Direkte link til app i AppStore - klik her.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: kristian |
|
![]()
Billede: NVidia |
Fredag, 08. juli 2016 - 09:34 HardwareNVidia lancerer GeForce GTX 1060 til USD 249NVidia har lanceret GeForce GTX 1060 som direkte modsvar til AMD Radeon RX 480. GTX 1060 benytter 1280 CUDA-kerner på 16nm FinFET, hvilket er det halve af storebror GTX 1080 (hvor GTX 1070 ligger lige imellem 1060 og 1080). GPU'ens base clock er sat til 1506 MHz, mens boost clock er sat til 1708 MHz. Ifølge NVidia skulle GPU'en kunne overclockes til 2 GHz og over. Hukommelsesbåndbredden er på 192 bit, og kortet kommer med 6 GB GDDR5 RAM der kører ved 8 Gbps. Strømforbruget er sat til 120W TDP. GTX 1060 kommer i handlen den 19. juli, og startprisen vil være USD 249,- mens en Founder Edition vil kunne fås til USD 299,-.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Samsung |
Torsdag, 07. juli 2016 - 15:04 Hardware Mobil & tablet FotograferingSamsung annoncerer verdens første UFS-hukommelseskort, der skal afløse microSDVi har tidligere set UFS (Universal Flash Storage) som indbygget hukommelse i eks. Samsung Galaxy S6 og S6 Edge, men nu har Samsung annonceret verdens første UFS-kort, og de vil tilbyde hhv. 32, 64, 128 og 256 GB udgaver med hastigheder der langt overgår de hurtigste microSD. UFS-kortene har nemlig en sekventiel læsehastighed på op til 530 megabytes pr. sekund (ca. 5x hurtigere end de hurtigste microSD-kort), og skrivehastigheder på op til 170 megabytes pr. sekund (næsten 2x hurtigere end de hurtigste microSD-kort). Pris og udgivelsesdato mangler dog fortsat.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: youtube |
Torsdag, 07. juli 2016 - 08:13 SpilBlizzard lægger sag an mod firma der står bag snydeprogram til OverwatchBlizzard har en nul-tolerance politik overfor snyd i deres spil - og har allerede udstedt livstidsudelukkelse til flere tusinde spillere, der har brugt hacks og snydt i Overwatch. Udelukkelsen gælder også alle kontoer de fremover måtte oprette, og endda hvis de køber nye kopier af spillet. Nu går Blizzard efter det firma der gør alt dette snyd muligt - et tysk firma ved navn Bossland GmBH, der står bag programmet Watchover Tyrant. Watchover Tyrant muliggør bl.a. en radar der viser hvor fjenderne er samt aim bot/assistane. Bossland har lavet snydeprogrammer til de fleste af Blizzards spil, og nu anklager Blizzard dem for copyrightovertrædelser, urimelig konkurrence og brud på DMCAs anti-omgåelse lov. Brugere af Watchover Tyrant betaler EUR 12,95 per måned for deres urimelige fordele - og en premium pakke til EUR 199,- giver spillerne adgang til aimbots i et år. Søgsmålet er sket i Californien - måske fordi Blizzard allerede har tabt et søgsmål mod Bossland i Tyskland, over en bot til Heroes of the Storm.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: wikipedia |
Torsdag, 07. juli 2016 - 07:48 OnlineEU-parlamentet går videre med planer om at blokere og fjerne online terroristrelateret indholdPlanerne for en ny lov der vil blokere for terroristrelateret indhold online, er vedtaget med med 41 stemmer mod 4. Det vil være op til de enkelte nationale autoriteter at gribe ind og fjerne online terroristrelateret indhold, hvis det hostes i deres territorie. Hvis dette ikke lader sig gøre, skal de blokere adgangen til indholdet. Parlamentets forhandlingsleder, tyske Monika Hohlmeier, udtaler: "It’s easy to ban something on the Internet, but of course you can’t ban everything, and if people use terrorist-related Internet facilities, then they will be correspondingly dealt with"
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Ronaldo Taveira, freeimages.com |
Onsdag, 06. juli 2016 - 11:03 OnlineFlere hundrede teknologifirmaer forlanger at EU dropper cookielovgivningenEn stor koalition af teknologifirmaer fra 12 handelssammenslutninger, efterlyser at EU skal droppe den omstridte cookielovgivning. EU-direktivet tiltrådte i 2011, og kræver at alle websites skal give brugerne information om de cookies sitet bruger samt hvordan informationerne indsamles og bruges. Cookielovgivningen er et tiltag der skal beskytte privatlivet online - men i praksis har det i mange tilfælde skabt mere forvirring og irritation end gavn. Koalitionen består af teleoperatører såsom Vodafone, T-Mobile, Orange, TalkTalk og 3, online serviceudbydere såsom Netflix, Facebook, eBay, Google, Dropbox, LinkedIn, Amazon og PayPal - samt hardwareleverandører såsom Apple, Microsoft og Huawei.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: youtube |
Onsdag, 06. juli 2016 - 09:45 HardwareVisse AMD Radeon RX 480 med 4 GB kan ændres til 8 GBAMDs nye Radeon RX 480 kommer i 2 udgaver; hhv. med 4 og 8 GB RAM. Forskellen er på ca. 250 kroner, men er man heldig kan man spare de penge, og købe 4 GB-udgaven ved at flashe kortet med en ny firmware. Det skyldes at AMD har produceret en række 8 GB kort til anmelderbrug, som via firmwareændring kun udnyttede 4 GB. Visse købere af 4 GB-kortene har dog opdaget at deres kort har RAM-blokke der svarer til 8 GB RAM, og ved at flashe kortene med en ny firmware, kan de tilgå alle 8 GB RAM, og kortene identificeres endvidere også som 8 GB-udgaven. 8 GB firmwaren kan downloades her - men brug og installation er naturligvis på egen risiko.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: youtube |
Onsdag, 06. juli 2016 - 09:01 Spil AndetNorske forskere har lavet en mikroskopisk udgave af Pac-ManForskere fra Institute of Micro and Nano Systems Technology i Norge, har genskabt den originale Pac-Man labyrint - men i deres udgave måler den blot 1 mm. Fremfor frugter og 8-bit grafik, er spillet opbygget af nanostrukturer der belyses med farver så de ligner det klassiske arkadespil. Og spillets helt, Pac-Man, er i denne udgave repræsenteret af en en-cellede organismer, men spøgelserne er erstattet af sultne multicellede organismer der vil spise de 1-cellede organismer. Spillet kører automatisk, så man kan ikke selv styre noget rundt - hvilket netop også er pointen med labyrinten. Den blev til fordi forskerne skulle observere opførselsmønstre hos en-cellede protozoer ift. multicellede protozoer. Væggene fra Pac-Man udgør et langt mere realistisk miljø for disse observationer end en steril petriskål. Se det hele i aktion ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com |
Tirsdag, 05. juli 2016 - 13:31 Hardware SoftwareNy sikkerhedsfejl fundet i Lenovo-computereSikkerhedsforsker Dymtro "Cr4sh" Oleksiuk har fundet en ny fejl i Lenovo-computere, der lader hackere omgå Windows' grundlæggende sikkerhedsprotokoller. Det skyldes en sårbarhed i firmware driveren - hvor fejlen ifølge Lenovo selv, oprindeligt ser ud til at stamme fra Intel. Der er dog også en teori om at kompromitteringen er sket bevidst som led i at lave en bagdør. Sidste år kom Lenovo i modvind da det blev opdaget at de sneg rootkit malware ind på folks computere - og før det, var der historien om Superfish på Lenovo-computerne.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: youtube |
Tirsdag, 05. juli 2016 - 13:21 AndetSolar Freaking Roadways: Nu testes de i ConwayVideoen om "Solar Freaking Roadways" gik viralt forrige år, og nu bliver de testet på et fortorv til Historic Route 66 Welcome Center i Conway. Formålet er at teste om teknologien er på et stadie, hvor den kan bruges på almindelige gader. Opstillingen forventes gennemført inden årets udgang. For dem der ikke kender Solar Roadways, kan nævnes at princippet er at vejen består af brikker. Hver brik har solceller og er resistent overfor slitage og høj vægt. Strømmen som solcellerne genererer, sendes til elnettet - og samtidigt har brikkerne indbygget LED'er til signalering samt varmeelementer der kan smelte eks. sne og dermed hjælpe til at undgå glatføre nemt. Se eller gense "Solar Freaking Roadways" promotionfilmen ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: Bill Davenport, freeimages.com |
Tirsdag, 05. juli 2016 - 11:33 OnlineICANN vil ikke agere som dommer og jury i sager om CopyrightovertrædelserInternet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN) har været udsat for stigende pres fra firmaer og institutioner, for at sløjfe domæner der overtræder de intellektuelle rettigheder. Stephen Crocker, chef for ICANN, har imidlertid nu skrevet til præsidenten for Intellectual Property Constituency, at ICANN ikke vil agere dommer og jury i disse sager. Copyrightindehaverne ser gerne at ICANN agerede internetpoliti, men det kommer ikke til at ske - i stedet må de gå af en af de mange andre juridiske veje.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: softwareheritage.org |
Tirsdag, 05. juli 2016 - 10:22 OnlineSoftware Heritage projektet lanceres med 2 milliarder kildefiler i 22,7 millioner projekterSoftware Heritage projektet er nu lanceret, med det formål at samle, organisere, bevare og tilgængeliggøre kildekoden til alt offentligt tilgængeligt software. Projektet kalder sig selv for Software Wikipedia; et internetarkiv for kildekode. Ved lancering har projektet det største kildekode arkiv i verden: 22,7 millioner projekter der indeholder 2 milliarder kildefiler og 600 millioner commits. Projektet blev startet af det franske forskningsinstitut INRIA, og grundlæggeren af Software Heritage projektet er Roberto Di Cosmo. Arbejdet har været i gang i over et år, og den største industrielle partner er ironisk nok Microsoft, der lægger infrastruktur til i form af Azure. Besøg projektet - klik her.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Jason Morrison, FreeImages.com |
Tirsdag, 05. juli 2016 - 10:07 Mobil & tabletAmerikansk forretningsmand tegnede mobiltelefon i 1992: Sagsøger nu Apple for USD 10 milliarderAmerikanske Thomas Ross fra Florida tegnede i 1992 en enhed med fysisk tastatur og indbygget diskettedrev, som kørte på MS DOS. Enheden havde desuden en bagbelyst fladskærm, som gjorde det muligt for brugerne at se billeder, videopræsentationer og film samt læse bøger og nyhedsartikler. Det mener Thomas Ross selv danner grundlag for en god sag mod Apple, og han sagsøger dem nu for USD 10 milliarder, da han mener deres iPhone og iPad overtræder hans ophavsret. Han fik aldrig et amerikansk patent på det han kaldte "Electronic Reading Device", og Apples advokater har da også afvist sagens blankt. En patentadvokat fra Florida, Mark Terry, udtaler at Thomas Ross åbenlyst ikke ved hvad han laver, og Terry kalder desuden Ross' tegninger for barnagtige.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: wikipedia |
Mandag, 04. juli 2016 - 09:05 OnlineFacebook vinder sag om privatliv, og kan nu tracke folk i BelgienAppelretten i Bruxelles har afgjort at den belgiske CPP (Commission for the Protection of Privacy) ikke har juridisk magt over Facebook, hvis europæiske base er i Dublin i Irland. CPP har ellers søgt om at få Facebook til at stoppe med at tracke brugere der ikke er logget på Facebook, samt folk der slet ikke er medlem af den sociale tjeneste. Tilbage i november 2015 vandt CPP ellers ved en laverestående domstol, hvor Facebook blev idømt at skulle betale € 250.000 per dag i bøder, hvis de ikke rettede ind. Den nylige domsafsigelse fra Bruxelles er dog muligvis ikke enden på det hele, idet både Tyskland og Holland også forventes at prøve med lignende retssager.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: iamwahid, FreeImages.com |
Mandag, 04. juli 2016 - 08:32 Online2. bølge af Wi-Fi-standarden 802.11ac er annonceretWi-Fi Alliance har annonceret 2. bølge af 802.11ac-specifikationen, og her loves der resten af de features som 802.11ac oprindeligt blev specificeret med, men som ikke var tilgængelige da 802.11ac blev lanceret for et par år siden. En af disse er MU-MIMO (Multi-User - Multiple-Input, Multiple Output), der tillader trådløse adgangspunkter at streame til 3 brugere på samme tid. Uden MU-MIMO kan routere kun streame til én enhed ad gangen, og routeren skifter hurtigst mellem enhederne så brugerne ikke bemærker at netværket er sløvt, medmindre der er mange enheder forbundet på én gang. 802.11ac har fra starten af understøttet 80 MHz med data streaming op til 433 Mbps. Med MU-MIMO opnås 3 streams på hver 433 Mbps, hvilket ialt ville give op til 1,3 Gbps. Men 2. bølge fordobler også båndbredden, idet frekvensen stiger fra 80 MHz til 160 MHz - og hver stream kan således leveres med op til 866 Mbps. Der understøttes desuden op til 4 "spatial" simultane datastrømme. 802.11ac-standarden understøtter teoretisk set op til 8 simultane streams, men lige nu går certificeringsprogrammet kun op til 4. Certificering til 2. bølge af 802.11ac er allerede i gang nu, og routere med 160 MHz og MU-MIMO har været på markedet siden juli 2014. Certificeringsprocessen sikrer at enhederne virker korrekt sammen, og kan også gøre at producenter i højere grad tager den nye standard til sig.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
^ Gå til top | « Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 Næste » |
© TechStart.dk | v1.5 | 2025 | Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam