![]()
Billede: valve |
Fredag, 24. juni 2016 - 07:58 SpilSteam sommerudsalg: Rabat på over 12.000 spiltitlerValve har affyret startskuddet for deres Steam sommerudsalg, hvor man kan få rabat på mere end 12.000 spiltitler - inklusive kendte populære spil, såsom spil fra Assassin's Creed og GTA serierne. Sommerudsalget varer i 11 dage og slutter den 4. juli. Se mere på Steam websitet.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: youtube |
Torsdag, 23. juni 2016 - 15:22 AndetNy verdensrekord: Fra 0 - 96,6 km/t på 1,5 sekundStuderende fra ETH Zurich og Hochschule Luzern har udviklet og succesfuldt demonstreret verdens hurtigst accellererede elektriske køretøj. Det er dokumenteret på video - klik på "Læs mere"-linket nedenfor for at se den fantastisk hurtige accelleration, hvor køretøjet går fra 0 - 60 mph (omregning 96,56 km/t) på blot 1,5 sekund. Verdens hurtigste masseproducerede bil er 2014-modellen af Porsche Spyder, der er en elhybrid - der går fra 0 - 60 mph på ca. 2 sekunder.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: Sony |
Torsdag, 23. juni 2016 - 14:46 SpilSony vil udbetale millioner af dollars som kompensation til PlayStation 3-ejereDa Sony PlayStation 3 udkom var den langt mere end blot en spillekonsol og blu-ray afspiller: Man kunne installere Linux på den, og dertil afvikle en lang række applikationer. Men nogle år efter dens frigivelse, kom Sony med en firmwareopdatering der fjernede muligheden for at installere et alternativt operativsystem. Ifølge Sony var dette på grund af bekymringer over piratsoftware/-spil. Ifølge Sony var opdateringen frivillig - men problemet var at man dermed gik glip af mange store ting på konsollen. Det blev til en retsag - hvor over 10 millioner PlayStation 3-ejere nu vil få mulighed for hver at få USD 55,- udbetalt, såfremt man kan give et bevis for at man brugte "Other OS"-funktionen, som del af et forlig Sony har indgået med advokaterne der har kørt sagen. Kendte du blot til "Other OS"-funktionen men ikke fik den brugt, kan du få USD 9,-. Sony skal meddele alle deres brugere via PlayStations egen e-mail database, såvel som i reklamer på populære teknik- og gaming sites. Forliget forventes godkendt af en dommer i løbet af juli i år.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: htc |
Torsdag, 23. juni 2016 - 10:27 Spil Andet1/3 af Valves medarbejdere arbejder på AR- og VR-projekterVirtual Reality (VR) og Augmented Reality (AR) er med hastige skridt på frem for alvor. Valve, der i samarbede med HTC står bag VIVE, har dedikeret 1/3 af deres medarbejderstab til udvikling af AR- og VR-projekter. Valve estimeres til at have 300-350 medarbejdere ialt, hvilket betyder der er over 100 medarbejdere tilknyttet kommende AR- og VR-projekter.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: hasselblad |
Torsdag, 23. juni 2016 - 08:05 FotograferingHasseblad afslører X1D: Et spejlløst mediumformatkamera med 51 MPixels Sony-sensorRygterne har svirret noget tid, og for nyligt slap der også billeder ud. Nu har Hasselblad bekræftet rygterne, idet X1D officielt er annonceret. X1D er et spejlløst mediumformatkamera - dvs. sensoren er større end det vi normalt ser (normalt ses hhv. 28mm og 35mm sensorer når vi snakker systemkameraer). Sensoren er produceret af Sony, og er en 51 MPixels CMOS-sensor der yder ISO 100-25600. Video indfanges i 1080p25. Blitzskoen er Nikon-kompatibel, mens objektivfatningen er helt ny, og går under navnet XCD. Skærmen er en 3" 920k touchskærm, og den suppleres af en 2,36 MPixels elektronisk søger. X1D har desuden både WiFi og GPS indbygget, ligesom den understøtter dual SD-kortslot. Man kan bestemme om man vil skyde i 1:1 eller 4:3 aspekt. Prisen bliver ca. 60.000 kroner for kamerahuset alene, og et kit der inkluderer et 45mm f/3.5 objektiv vil koste ca. 80.000 kroner. Hasselblad planlægger demonstrationer i løbet af juli i år, og levering til kunder i løbet af august i år.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: dr |
Onsdag, 22. juni 2016 - 14:12 AndetDR kritiseres for at levere 62% underholdningDI Digital har udført en analyse, der peger på at 62% af sendefladen på DRs TV-kanaler er underholdningsprogrammer. Det betyder ifølge DI Digital at DR konkurrerer mere med private TV-udbydere end at fokusere på at være en public service kanal. En optælling fra uge 22 i 2016 viser, at hele 40% af sendefladen på DRs seks TV-kanaler, bestod af udenlandskproduceret underholdning. Danskproduceret underholdning udgjorde i samme periode 22%, og dermed ses et samlet tal på 62% for underholdning.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: NASA |
Onsdag, 22. juni 2016 - 14:03 AndetNy teknologi muliggør hurtigere transmittering af data fra rummetDen internationale rumstation ISS, har fået en ny teknologi ombord, der kan transmittere data fra rummet langt hurtigere end den måde NASA bruger i dag. Normalt kræves der at alle satellitter der bruges til kommunikation, skal være aktive på samme tid, for at få sendt information tilbage til Jorden. Dette er dog ikke altid muligt, idet diverse elementer kan blokere for signalet; eks. planeter, andre rumfartøjer, stråling osv. Den nye teknologi kaldes Delay/Disruption Tolerant Networking (DTN), og afliver disse problemer - med langt højere hastigheder og mere stabile forbindelser til følge. DTN bruger en "gem og videresend"-teknik til at sende informationer til andre rumfartøjer eller tilbage til NASA. Den kan gemme dele af mængder af data i forbindelsespunkterne, og videresende disse mængder når det næste adgangspunkt bliver tilgængeligt. DTN kræver dermed ikke at alle forbindelsespunkter er online samtidigt. NASA har haft testet DTN i årevis, men dette er det første forsøg i stor skala. Se NASAs forklaring på den nye teknologi på video, ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: POSTECH |
Onsdag, 22. juni 2016 - 08:34 HardwareKunstige synapser bruger mindre strøm end ægte synapserDen primære årsag til at vi (udenfor laboratorier) endnu ikke har set en computer der ligner en hjerne, er det enorme strømforbrug de kunstige synapser typisk har. Forskere fra Pohang University of Science and Technology (POSTECH) i Korea har nu formået at ændre radikalt på dette, idet de har lavet kunstige synapser med et strømforbrug på blot 1,23 femtojoules. Ægte neuroner bruger til sammenligning 10 femtojoules, eller mere end 8 gange så meget som de kunstige synapser koreanerne har skabt. Emulering af biologiske synapser anses som et vigtigt skridt for at kunne lave computere der virker som hjernen - og hertil har det koreanske forskerhold skabt et organisk nanorør, ved at vikle to organiske materialer sammen, så de kan udløse og indfange ioner - meget i stil med hvordan ægte nervefibre fungerer. I størrelse måler disse nanorør 300 nm, hvilket er for meget - så forskerne vil nu forsøge at mindske størrelsen væsentligt. Derudover vil de inddrage nye 3D-printteknikker for at lave mere avancerede strukturer, der kommer tættere på at emulere en ægte hjerne.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: microsoft |
Onsdag, 22. juni 2016 - 08:05 SoftwareMicrosoft demonstrerer hvor meget strøm Google Chrome bruger på en bærbarGoogle Chrome browseren er ubetinget verdens mest populære browser - men samtidigt er den kendt for at sætte strømforbruget op. Dette har Google tidligere lovet at råde bod på, men der er endnu ikke sket store skridt i denne retning. Nu har Microsoft lavet en test af browseres strømforbrug, hvor de har kigget på Mozilla Firefox, Microsoft Edge, Google Chrome og Opera. Her vinder Edge overbevisende, med Opera på 2. pladsen, Firefox på 3. pladsen og Chrome på en solid bundplads. På den samme laptop er tiderne som Microsoft har målt:
Ialt kørte Edge dermed 70% længere tid end Chrome. Her er naturligvis tale om et forsøg fra Microsofts side af, på at vinde brugere over på deres Edge browser - men her er problemet at Edge er en af de browsere, der understøtter mindst af HTML 5-specifikationen.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: adobe.com |
Tirsdag, 21. juni 2016 - 14:51 Software FotograferingNy opdatering til Photoshop CC giver skrifttypegenkendelse, indholdsbevist beskæring og tilpasning af ansigtstrækAdobe har lanceret 2015.5-versionen af deres Photoshop CC, som alle abonnenter af Photoshop CC kan hente allerede nu. Derudover har mange af de øvrige programmer i CC-pakken ligeledes fået større opdateringer. Photoshop 2015.5 highlights:
Det er den første store opdatering af Photoshop CC siden november 2015. Se en komplet liste her.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: youtube |
Tirsdag, 21. juni 2016 - 08:59 AndetZungle-solbriller dublerer som hovedtelefoner der bruger kraniet til at afgive lydKickstarterprojektet Zungle Panther har allerede nået over det dobbelte af deres investeringsmål. Panther er en solbrille med udskiftelige glas, der understøtter BlueTooth-lydafspilning og indbygget mikrofon til håndfri opkald. Til lydafspilning bruges brugerens kranie til at afgive lyden, hvilket bl.a. har den fordel at dine ører er frie til at høre omgivelserne. Batterilevetiden er på 4 timer og prisen på Kickstarterkampagnen der slutter den 16. juli, er USD 109. Levering forventes at ske i løbet af november i år. Se en video af Zungle Panther ved at klikke på "Læs mere"-knappen nedenfor eller se kampagnen her.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: youtube |
Tirsdag, 21. juni 2016 - 08:44 HardwareLegendarisk computer fra 1970'erne sættes i standY Combinator har lånt en Xerox Alto computer af Alan Kay, med det formål at sætte den i stand. Xerox Alto blev designet af Chuck Thacker og udkom i 1973, og er legendarisk af en række årsager: Den første computer designet med et grafisk brugerinterface Se første del af istandsættelsen ved at klikke på "Læs mere"-knappen nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: brostenen |
|
![]()
Billede: sunway |
Tirsdag, 21. juni 2016 - 08:35 HardwareKinesisk supercomputer er verdens hurtigste og bruger kun chipsæt fra KinaThe Sunway TaihuLight har slået den tidligere rekordholder Tianhe-2 (der også er kinesisk) som verdens hurtigste supercomputer. Dens hastighed er faktisk mere end 3 gange højere end Tianhe-2's, og ca. 5 gange hurtigere end den hurtigste supercomputer i USA. TaihuLight består af 41.000 chipsæt, hver med 260 processorkerner. Det giver hele 10,65 millioner kerner. Til sammenligning har USAs hurtigste supercomputer 560.000 kerner. TaiHuLight er udstyret med 1,3 petabytes RAM, og kan udføre 93 billiarder beregninger per sekund. Strømforbruget er på 15,3 megawatt. En af de store nyheder er at TaihuLight er bygget udelukkende med kinesiske semikonduktorer. Dette er i høj grad pga. Kinas forbud mod importering af højtydende computerchipsæt.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: UC Davis |
Mandag, 20. juni 2016 - 14:00 HardwareForskere har bygget en processor med 1.000 kernerForskere fra UC Davis har udviklet en processor ved navn KiloCore, som består af 1.000 kerner. Processoren håndterer 115 milliarder instruktioner pr. sekund og bruger blot 0,7W strøm. Det kan dermed køre på et lille batteri. Processoren er produceret af IBM med en nu forældet 32nm teknologi - så der er bestemt plads til optimeringer. De fleste processoropgaver nu om dage, løses bedst af få hurtige kerner, fremfor mange langsomme - men der er undtagelser, såsom kryptering og dekryptering, encoding af video samt beregning af diverse typer data.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: hyperkin |
Mandag, 20. juni 2016 - 08:32 Mobil & tablet AppsNyt add-on muliggør afvikling af Game Boy kassetter på Android smartphonesFirmaet Hyperkin har lanceret Smart Boy, der udkommer 1. december i år - lige i tide til julehandlen. Med Hyperkin kan man afvikle Game Boy kassetter på en Android smartphone, og samtidigt får man de velkendte spilkontroller fra Game Boy'en. Hyperkin kan afvikle både Game Boy og Game Boy Color kassetter, og prisen er USD 60,-. Koden bag er open source, og indtil videre kommer der ikke en version til iOS-enheder.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
^ Gå til top | « Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 Næste » |
© TechStart.dk | v1.5 | 2025 | Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam