TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Lørdag, 22. marts, 2025
Mand er idømt DKK 5.000,- i bøder for at hacke sønnens børnehave

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Tirsdag, 19. april 2016 - 08:43

  Online  

Mand er idømt DKK 5.000,- i bøder for at hacke sønnens børnehave


En 43-årig softwareudvikler fra Køge ved navn Henrik Høyer, blev i går kendt skyldig i hacking af sin søns børnehave.

Årsagen er at IT-leverandøren til børnehaven, Infoba, gemmer følsomme personoplysninger såsom børnenes allergier og sygdomme - og derfor ville Henrik Høyer teste IT-sikkerheden. Det viste sig at sikkerheden som Infoba har lavet, er direkte elendig.

Høyer fandt nemlig ud af, at sitet tillader cross-site scripting.

Han lavede derfor en popup boks på intranettet hvor der stod "Ring til Infoba og sig, at jeres nye intranetløsning er blevet hacket".

Dette har nu udløst 10 dagbøder på 500 kroner hver - altså 5.000 kroner i bøde ialt, efter Infoba havde meldt ham til politiet.

Infobas kommunikationschef Mathias Kupiec udtaler til Version 2:

Henrik Høyer forsøgte at hacke sig vej til disse oplysninger. Det lykkedes ikke, da vi har bygget ualmindelig høje mure omkring personfølsomme oplysninger. Sikkerhedsbristen var banal og bestod udelukkende i, at han kunne sætte pop-up beskeden op

Flere har dog beskrevet Infobas IT-system som decideret usikkert, og det bliver ikke bedre af at det bruges i flere kommuner. Tidligere var det således nok at ændre et ID-nummer i adresselinjen i browseren, for at få adgang til andre børns oplysninger.

Henrik Høyer overvejer i øjeblikket at anke dommen.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2235


   
Europa-Parlamentet stemmer for ny reform om persondatabeskyttelse

Billede: wikipedia

Mandag, 18. april 2016 - 10:03

  Online  

Europa-Parlamentet stemmer for ny reform om persondatabeskyttelse


Efter 4 års bearbejdelse er Europa-Parlamentet nu færdige med at give de forældede dataregler en tiltrængt overhaling. Den oprindelige databeskyttelsesforordning stammer tilbage fra 1995 - hvilket i høj grad er fra før internetrevolutionen.

Det drejer sig om 28 forskellige regelsæt, der nu er gjort til en sammenhængende lov om persondatabeskyttelse.

Det betyder bl.a. at europæere nu får ret til at blive glemt og ret til at overføre deres data til en anden udbyder. Forbrugere får desuden ret til at vide om deres data er blevet hacket.

For større virksomheder og offentlige institutioner gælder at disse skal hyre en Data Protection Officer - eller på dansk, Databeskyttelsesrådgiver.

Virksomheders brud på de nye regler kan udløse bøder, i størrelsesordener på op til 4% af virksomhedens årlige omsætning.

I reformen er også nye standarder for hvordan politimyndigheder i Europa kan udveksle data og samtidigt overholde privacy-reglementet.

Den nye lov træder i kraft 20 dage efter at den er indskrevet officielt i EU-lovsystemet. Enkelte lande vil få op til 2 år til at indføre direktivet i deres nationale love. For Danmark er dette valgfrit pga. de eksisterende forbehold.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1859


   
Google har opdateret Tensorflow - deres open-source machine learning software

Billede: Google

Mandag, 18. april 2016 - 09:45

  Software  

Google har opdateret Tensorflow - deres open-source machine learning software


Google gjorde i november 2015 deres machine learning software Tensorflow, open source samt gratis at downloade. Tensorflow bruges bl.a. af Google selv til at trække deres oversættelses services og fotoanalyser.

Den nye opdatering gør TensorFlow i stand til at køre på tværs af flere computere - flere hundrede på én gang.

Versionsnummeret hedder nu 0.8.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2193


   
Hackere bag 7 timers langt NemID-udfald modtager dom

Billede: Jason Morrison, FreeImages.com

Mandag, 18. april 2016 - 09:30

  Online  

Hackere bag 7 timers langt NemID-udfald modtager dom


Retten i Randers har behandlet en sag mod 3 mænd i begyndelsen af 20'erne. De er alle tiltalt for at have lagt NemID systemet ned i 7 timer den 11. april 2013, via et DoS-angreb udført med et zombienetværk.

2 ud af de 3 tiltalte er desuden tiltalt for lignende angreb mod websitet borger.dk, og 1 af dem har angrebet dsb.dk og rejseplanen.dk.

De tiltalte har erkendt sig skyldige, og retssagen er dermed en tilståelsessag. Paragraffen de er tiltalt efter omhandler forstyrrelser af samfærdsmidler, herunder informationssystemer.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2072


   
Det nye actionkamera Arc har avanceret indbygget stabilisering

Billede: youtube

Torsdag, 14. april 2016 - 11:42

  Fotografering  

Det nye actionkamera Arc har avanceret indbygget stabilisering


Revl har lanceret actionkameraet Arc på IndieGogo. Arc er et 4K-actionkamera, der er i stand til at indfange billeder i 12 MPixels. Endvidere er det vandtæt til 3 meters dybde og har indbygget Wi-Fi, stereomikrofoner - og naturligvis det store salgsargument: Stabilisering.

Stabiliseringen er en hybridstabilisering, der både afhjælper rystelser fysisk/mekanisk og elektronisk.

Prisen er USD 399,- for en fuld Revl Arc pakke, bestående af kamera, 5 hætter i forskellige farver, 1/4" stativ mount, GoPro adaptor mouint, 2 sticky mounts og 1 batteri samt oplader.

Dette er det første actionkamera vi har set med stabilisering oppe i den liga; normalt er dette et ekstra tilbehør, som gør actionkameraerne væsentligt større fysisk.

Arc forventes at påbegynde produktion i juli i år, og supporterne vil modtage deres Arc i løbet af december.

Se IndieGogo-kampagnen her.

Se en præsentationsvideo af Arc ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor. 


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 2290


   
Google lancerer Android N Developer Preview 2

Billede: Google

Torsdag, 14. april 2016 - 11:27

  Mobil & tablet  

Google lancerer Android N Developer Preview 2


Næste store version af Android har kodnavnet Android N, og den er netop udkommet i en Developer Preview 2 version.

Der understøttes nu Vulkan 3D API'et, launcher genveje og Emoji Unicode 9.

Den største nyhed er uden tvivl at Vulkan 3D API'et nu understøttes til 3D-rendering. API'et er udviklet i samarbejde med Khronos, og er en efterkommer til OpenGL med mindre overhead. Der er således en række fordele ved Vulkan henover OpenGL - primært at udviklerne får større kontrol over GPU-operationer og bedre understøttelse af flere tråde. Dermed kan udviklerne bedre udnytte den tilgængelige hardware i Androidenhederne.

Android N Developer Preview 2 er tilgængelig nu, og kan installeres enten som OTA (Over-The-Air) eller manuelt fra en computer. Du skal dog have enten en Nexus 5X, Nexus 6, Nexus 6P, Nexus 9, Nexus 9G, Nexus Player eller Pixel C.

Installering direkte fra gyldig Android-enhed: Klik her.
Installation manuelt via computer: Klik her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: brostenen   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2477


   
Indtægterne fra streaming overgik salg fra CD'er og andre fysiske medier i 2015

Billede: Bob Smith, freeimages.com

Onsdag, 13. april 2016 - 11:44

  Online   Andet  

Indtægterne fra streaming overgik salg fra CD'er og andre fysiske medier i 2015


Flere og flere betaler for musik på nettet, og salget af streamet musik lå for første gang nogensinde, over salget fra CD'er og andre fysiske medier i 2015. Tallet stammer fra den over 80 år gamle interesseorganisation IFPI (Den Internationale Sammenslutning af Grammofonindustri), som repræsenterer ca. 1300 pladeselskaber over hele verden.

Tjenester som Spotify, TDC Play og andre streamingtjenester, indbetalte 305 millioner kroner til den danske musikbranche sidste år - mens reklamefinansierede tjenester såsom YouTube, gav et væsentligt mindre afkast på 18 millioner kroner.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 2385


   
Nyhedsmedier truer folkene bag Brave browseren med sagsanlæg

Billede: brave

Onsdag, 13. april 2016 - 10:04

  Online  

Nyhedsmedier truer folkene bag Brave browseren med sagsanlæg


Brave browseren der er tilgængelig både for desktop og smart-platforme trues nu med sagsanlæg af en koalition bestående af 17 store nyhedsmedier.

Brave erstatter de reklamer du normalt vil se rundt omkring på nettet, med reklamer som du bliver betalt for at se. Dette er ifølge nyhedsmedierne et brud på copyright.

Brave CEO Brendan Eich mener dog ikke de gør noget forkert, idet de ikke overskriver websidernes egne reklamer der ikke bruger 3. parts tracking.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2090


   
Nyt videokamera fra Lytro leverer 755 MPixels og 300 fps

Billede: youtube

Onsdag, 13. april 2016 - 08:43

  Fotografering  

Nyt videokamera fra Lytro leverer 755 MPixels og 300 fps


Lytros Light Field teknologi kommer nu til videomarkedet, kort tid efter deres CEO annoncerede at Lytro ville forlade forbrugermarkedet.

Det nye videokamera hedder Lytro Cinema, og forvandler hver frame til en 3D-model, og samme med en 755 MPixels sensor der er i stand til at fange video ved 300 fps, muliggør Lytro Cinema helt nye ting i efterbehandlingen - såsom justering af autofokus, dybdeskarphed og endda aflivning af behovet for green/blue screen, idet man kan trække objekter ud fra deres omgivelser, baseret på hvor langt væk fra kameraet de var i optageøjeblikket.

Derudover leveres imponerende 16 EV-stop i dynamik (normale kompaktkameraer ligger ofte omkring 7-8 EV-stop, og de bedre systemkameraer på ca. 12 EV-stop).

Lytro Cinema vil blive tilgængeligt i 3. kvartal i år, for udvalgte partnere på abonnementsbasis.

Se den fantastiske og interessante introduktionsvideo ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2095


   
Pornoside blokerer brugere fra North Carolina på grund af kontroversiel LGBT-lov

Billede: Sureash Kumar, freeimages.com

Tirsdag, 12. april 2016 - 09:06

  Online  

Pornoside blokerer brugere fra North Carolina på grund af kontroversiel LGBT-lov


Pornosiden xhamster.com har valgt at blokere alle brugere med en IP-adresse fra North Carolina, således at de kun ser en sort side fremfor de sædvanlige pornofilm.

Dette skyldes House Bill 2, som North Carolina indførte den 23. marts, og som effektivt forhindrer byer og områder i staten i at lave regler der beskytter LGBT-rettigheder.

Blokeringen vil fra xhamsters side bestå indtil North Carolina trækker loven tilbage.

Mike Kulich, talsmand for xhamster udtaler:

We have spent the last 50 years fighting for equality for everyone and these laws are discriminatory which XHamster.com does not tolerate
...
Judging by the stats of what you North Carolinians watch, we feel this punishment is a severe one. We will not standby and pump revenue into a system that promotes this type of garbage. We respect all sexualities and embrace them

Kulich afslører desuden nogle interessante statistikker:

Back in March, we had 400,000 hits for the term "Transsexual" from North Carolina alone. People from that state searched "Gay" 319,907 times

xhamster har således sluttet sig til den voksende liste af entertainere og firmaer, der ikke længere ønsker at have noget at gøre med North Carolina, inklusive Bruce Springsteen der har aflyst en koncert i protest mod loven.

 


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2307


   
Alle Fona-butikker lukker - Elgiganten tager over

Billede: fona

Mandag, 11. april 2016 - 15:55

  Andet  

Alle Fona-butikker lukker - Elgiganten tager over


Elkjøp Nordic, der ejer Elgiganten, overtager nu Fona helt og lukker alle butikker. Det resulterer i at den 90 år gamle elektronikkæde nu skal afhænde 46 butikker når lagrene er tømte - kun 10 forretninger får lov at leve videre under nyt navn som del af Elgiganten.

Koncernchef i Elkjøp Nordic, Jaan Ivar Semlitsch udtaler:

- Vi kommer til at omprofilere butikkerne til Elgiganten, som bliver varemærket. Fona som varemærke går bort

Navneskiftet vil ske indenfor et år for flg. forretninger:

- Strøget København
- Strøget Århus
- Lyngby
- Frederiksberg
- Rødovre
- Fisketorvet
- Hørsholm
- Nørreport
- Aalborg C
- Østerbro


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2865


   
Forskere har deltaget i nedlukningen af spam botnet bestående af 4.000 Linux-computere

Billede: wikipedia

Mandag, 11. april 2016 - 15:15

  Software   Online  

Forskere har deltaget i nedlukningen af spam botnet bestående af 4.000 Linux-computere


Et botnet der havde indfanget ca. 4.000 Linux-computere og brugt dem til at distribuere spam med i et år, er endeligt blevet lukket ned.

Det er botnettet ved navn Mumblehard, der brugte Pearl-baseret kildekode gemt i en custom "packer" til at udbrede sig.

Forskere fra ESET (mest kendt for deres antivirusprogram NOD32) har siden sidst i 2014 samarbejdet med Estland samt en industripartner for at få Mumblehard lukket ned - hvilket nu er sket.

Det er endnu usikkert hvordan Mumblehard til at starte med ramte ofrene; der spekuleres i at der er udnyttet exploits i content management systemer såsom WordPress, eller et af de mange plugins der bruges af sådanne systemer.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: brostenen   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2112


   
FBI fortæller til senatorer hvordan de hackede Farooks iPhone

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Mandag, 11. april 2016 - 15:08

  Mobil & tablet   Andet  

FBI fortæller til senatorer hvordan de hackede Farooks iPhone


National Journal rapporterer, at FBI overfor Senator Diane Feinstin har afsløret hvordan de fik hacket Syed Rizwan Farooks iPhone. Ligeså vil Richard Burr få indsigt i dette.

Både private og firmaer ønsker at FBI skal offentliggøre deres metoder. Der vides p.t. næsten intet om hvordan hacket er udført - om det relaterer sig til iPhone 5c's specifikke hardware eller den iOS-version der var installeret, eller om det kan bruges i et mere bredt omfang.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 2184


   
Sony PlayStation 4 firmware 3.5 giver meget mere end blot Windows/OSX streaming

Billede: Sony Images Press

Mandag, 11. april 2016 - 08:09

  Spil  

Sony PlayStation 4 firmware 3.5 giver meget mere end blot Windows/OSX streaming


Nu hvor firmware 3.5 til Sony PlayStation 4 er udkommet, har det store internationale forum Reddit taget et kig på alle nyhederne opdateringen byder på - og der er en del. Blandt andet:

  • Understøttelse af op til 4 TB lagring
  • Musikafspilning fra USB-stick
  • Ny "Play Together"-knap til at invitere folk til samme spil
  • Online notifikationer kan slås til/fra for venner individuelt, og man kan sætte sig selv til at se ud som om man er offline
  • Streaming til DailyMotion Live er muligt
  • Teenagere (13-17 år) kan nu få kontoer med begrænset adgang til at spille offline spil, fremfor at skulle bruge en underkonto
  • Søgning af communities ud fra tekst, sprog og tidszone
  • Del andre spilleres aktiviteter til dine venner
  • "Tag" andre spillere når du deler video og screenshots
  • Fravælg screenshot notifikationer for screenshots der skydes i burst
  • Styr din lagring på PlayStation Plus

Se PS4 firmware 3.5 Megathread på Reddit her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1954


   
Vivaldi browseren er nu udkommet i version 1.0

Billede: vivaldi

Fredag, 08. april 2016 - 10:42

  Software   Online  

Vivaldi browseren er nu udkommet i version 1.0


Vivaldi browseren er nu endeligt udgivet i version 1.0 - til både Windows, OS X og Linux. Vivaldi udmærker sig ved at kunne personliggøres i langt større udstrækning end man normalt ser.

Vivaldi er baseret på Googles open-source version af Chrome (Chromium), så forskellene mellem Chrome og Vivaldi ligger ikke i performance, men derimod brugeroplevelsen. Fordi Vivaldi netop er baseret på Chrome, kan de også som udgangspunkt bruge Chrome extensions.

Der arbejdes desuden på en version til smart-platformene.

Målgruppen for browseren er power-brugere, der har brug for den udviddede funktionalitet som Vivaldi har i forhold til andre browsere.

Firmaet bag Vivaldi tjener penge på søgninger og bogmærker, hvor firmaer kan købe sig til bedre pladser i de foreslåede emner.

Synkronisering og e-mail funktionalitet er stadigvæk på to-do listen, og vil komme til Vivaldi i en fremtidig opdatering.

Hent Vivaldi gratis - klik her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: Hykalos   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2413


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2025   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s