![]()
Billede: wikipedia |
Mandag, 25. januar 2016 - 11:21 AndetDARPA efterlyser hjælp til at observere individuelle lysfotonerSom mange ved, kan lysfotoner betragtes både som partikler og som en bølge, idet de eksisterer i et kvantestadie. Det alene kan meget vel gøre det umuligt at observere en enkelt lysfoton - men det er ikke desto mindre DARPAs mål. Til det formål efterlyser de nu hjælp fra de forskellige videnskabelige kredse. Projektet kaldes Fundamental Limits of Photon Detection Program, og det skal bringe teoretiske fysikere sammen med ingeniører, for på den måde at forsøge at lave en præcis fotondetektor. Denne teknologi vil gavne en række nuværende teknologier, såfremt den kan udføres. Den enhed der eventuelt måtte komme ud af samarbejdet, vil blive bedømt ud fra båndbredde, effektivitet, opløsning og matrixstørrelse.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: EU |
Fredag, 22. januar 2016 - 07:42 OnlineGoogle, Amazon og andre tjenester vil måske få pligt til at meddele EU om store sikkerhedsbrudEt nyt forslag for cybersikkerhed fra EU, har fået opbakning fra medlemslandene. Det skal dog stadigvæk godkendes af Det Europæiske Råd samt Europaparlamentet, hvis det skal realiseres. Det nye forslag vil kræve at søgemaskiner, cloud services og onlie markedspladser skal meddele EUs nationer om cyberangreb. Forslaget ekskluderer dog mindre online services. Såfremt forslaget vedtages senere på året, vil EU-medlemslandene få 21 måneder til at iværksætte direktiverne til nationale love.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: desertbus.org |
Torsdag, 21. januar 2016 - 15:23 SpilDesert Bus får en efterfølger til Oculus Rift og PlayStation VRDet originale Desert Bus spil blev/bliver betragtet som et af de værste og mest kedelige spil der nogensinde er lavet. Man kører rundt på en almindelig vej mellem Tucson, Arizon og Las Vegas, Nevada, med en max. hastighed på 45 mph (72,4 km/t). Turen tager 8 timer, og man kan ikke pause spillet. Penn Jillette, kendt fra komikerduoen Penn & Teller, har nu afsløret at han arbejder på et nyt Desert Bus spil, der ligesom det første spil vil foregå i 1992 og være til Oculus Rift og PlayStation VR. Årsagen til at Penn arbejder på dette spil, er velgørenhed, idet "Desert Bus for Hope"-organisationen har afholdt årlige Desert Bus maratons med online streaming, og rejst penge til Child's Play. De har indtil videre indsamlet over USD 3,1 millioner til fondens modtagere - nemlig børn på hospitaler, samt væresteder for børn der har været udsat for vold i hjemmet. Penn arbejder sammen med Gearbox' Randy Pitchford om at få det nye spil til at blive virkelighed. Penn & Teller stod også for den oprindelige titel, der i 1995 skulle være udkommet til Sega CD. Spillet var en del af en større spilsamling der hed "Smoke and Mirrors", men udgiveren gik konkurs før spillets udgivelse. Nogle år senere udkom spillet til Nintendo Wii, og kan nu om dage også findes til smartphone-platformene.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: reddit |
Torsdag, 21. januar 2016 - 12:07 OnlineDansker bag C++ deltog i AMA kl. 14 i går på RedditDet store internationale community, Reddit, har haft danske Bjarne Stroustrup på programmet, til en AMA (Ask Me Anything) klokken 14 i går (20/1). Stroustrup, der selv har en Reddit-profil, er kendt for have skabt og videreudviklet programmeringssproget C++, som han påbegyndte udviklingen af i 1978, mens han var chef hos AT&T Bell Labs. Se mere her: Reddit
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: AMD |
Torsdag, 21. januar 2016 - 11:48 HardwareAMD afslører 64-bit ARM-baseret Opteron A1100 SoC med integreret dual 10 GbEOpteron A1100 SoC, der tidligere bar kodenavnet Seattle, er AMDs første 64-bit ARM Cortex-A57-baserede platform. A1100 består af 8 stk. Cortex-A57 kerner, op til 4 MB level 2 cache, 8 MB level 3 cache og 2 stk. 10 Gb ethernetforbindelser. Der understøttes op til 128 GB RAM og 8 stk. PCI-Express gen. 3 samt hele 14 S-ATA III-porte. Opteron A1100 vil bestå af 3 produkter: A1170 med 8 kerner og max. CPU-hastighed på 2 GHz, A1150 med 8 kerner og max. 1,7 GHz og A1120 med 4 kerner der kører ved 1,7 GHz og med 2 MB cache. Strømforbruget er på 32W for A1170 og A1150, mens A1120 kan nøjes med 25W. Prisen for A1170 vil være omkring USD 150.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Fujifilm |
Torsdag, 21. januar 2016 - 10:52 FotograferingFujifilm annoncerer X-Pro2 med 24 MPixels X-Trans CMOS III sensorFujifilms flagskib, det spejlløse systemkaemra X-Pro1, har fået sig en afløser: X-Pro2, der har fået en ny 24,3 MPixels X-Trans CMOS III sensor i APS-C format (28mm), ISO-sensitivitet op til 51.200 samt 1/8000s lukkertid hvis mekanisk lukker benyttes, og helt ned til 1/32.000s lukkertid hvis man bruger elektronisk lukker. Derudover har X-Pro2 fået et nyt autofokusystem - nemlig et hybrid AF system, der har 273 fokuspunkter hvoraf 77 er fasedetektionspunkter. Fokuspunkterne dækker 40% af billedrammen. Kamerahuset er lavet af magnesium med 61 forseglinger mod støv og fugt. Prisen bliver USD 1.700, og kameraet udkommer i løbet af februar i år.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Hans van der Boom, freeimages.com |
Torsdag, 21. januar 2016 - 10:17 OnlineUdenrigsministeriet har været hacket i 4 månederCenter for Cybersikkerhed, der hører under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), har opdaget at Udenrigsministeriet har været ramt af en virus i 4 måneder. Det ondsindede programs ophav er officielt ukendt, og centerets chef, Thomas Lund-Sørensen, udtaler at der er tale om "en form for statsstøttet angreb". Indicier peger dog på et land i Mellemøsten, idet der anvendes arabiske navne og begreber i programmet. Virussen blev oprindeligt sendt til en medarbejder skjult i en vedhæftet fil i en e-mail, og det er ifølge Thomas Lund-Sørensen første gang det er lykkedes hackere at få ondsindet software igennem ministeriets sikkerhedssystemer. Det er dog ikke lykkedes for hackerne at stjæle oplysninger, idet ministeriets sikkerhedssystemer blokerede for dette - dog kan det endnu ikke udelukkes at hackerne har hentet informationer ud. Systemerne viser dog at der ikke er hentet data ud.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: iamwahid, FreeImages.com |
Torsdag, 21. januar 2016 - 08:36 Mobil & tabletTDC lancerer WiFi-calling i årTDC vil i løbet af i år, lancere både WiFi-calling og VoLTE (Voice over LTE). Faktisk er de så langt, at de allerede har foretaget tests, og venter blot på at kundernes mobiltelefoner kommer til at understøtte teknologien. Netop WiFi-calling er en stor fordel for kunder der bor i områder med dårlig signaldækning. Konkurrenten Telenor åbnede iøvrigt i november for VoLTE, men har endnu ikke fået WiFi-calling.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Carl Zeiss |
Torsdag, 21. januar 2016 - 07:58 HardwareCarl Zeiss laver smartbriller der ligner almindelige brillerSidste år fremviste Zeiss en konceptuel prototype på smartbriller, der lignede ganske almindelige briller. Nu her et år senere har de et færdigt produkt klar - og de er så langt at de nu er på udkig efter en partner, der kan hjælpe dem helt i mål. Brillerne ligner ikke et visir, men synes og (angiveligt) føles som almindelige briller. Zeiss har opnået dette ved at inkorporere en Fresnelstruktur i en standardlinse, og derefter bygge en meget lille skærm ind i kanten af linsen. Lyset fra skærmen reflekteres ind i linsen, og rammer Fresnelstrukturen, der reflekterer lyset ind i øjet på bæreren. En smartphone fungerer som datakilde. Linserne er blot 5 gram tungere end standard, hvilket skulle aflive smerteproblemerne i næsebenet hos de der har oplevet det med eks. Google Glass, der er langt tungere (og langt mindre diskrete). Indtil Zeiss finder en visionær partner der kan hjælpe dem ud over kanten med deres nye smartbriller, ved vi ikke noget om pris, endsige hvornår produktet bliver kommercielt tilgængeligt.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: trend micro |
Onsdag, 20. januar 2016 - 10:10 Software OnlineExploit til antivirusprogrammet Trend Micro fundet af Google ingeniørGoogle ingeniør Tavis Ormandy har fundet et sikkerhedshul i antivirusprogrammet Trend Micro, som bygger på en svaghed i Trend Micros Password Manager. Denne installeres automatisk sammen med selve antivirusprogrammet på Windowsinstallationer, og denne kan potentielle hackere bruge til at afvikle kommandoer og endda starte programmer på PC'en. Som resultat deraf kan alle gemte kodeord i Password Manager også udlæses. Trend Micro har sidenhen arbejdet sammen med Tavis Ormandy om at lave et patch, og de fik løst problemerne på under en uge.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: wikipedia |
Onsdag, 20. januar 2016 - 09:56 Software Mobil & tabletGoogle udvikler nyt SDK for 3D-lyd til CardboardGoogle opdaterer deres SDK så udviklere kan integrere 3D-lyd (det lydentusiaster kender som "binaural audio") med Cardboard. Det nye Cardboard SDK vil bl.a. muliggøre at udviklere kan bestemme hvor langt væk fra hver lyd skal høres, og derudover emulere lydkildens materiale og størrelse. Alt dette beregnes af CPU'en i den smartphone man bruger med Cardboard.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com |
Mandag, 18. januar 2016 - 13:47 Software OnlineLastPass er sårbar overfor phishing angrebSikkerhedsforsker Sean Cassidy har udviklet et værktøj, der ved at udføre phishing angreb på password management tjenesten LastPass, kan indsamle hele kodeordssæt fra LastPass API'et. Værktøjet hedder LostPass, og blev præsenteret af Sean Cassidy til hackerkonferencen Schmoocon. LastPass har allerede givet et svar på dette, som kan læses her. Af svaret fremgår bl.a. hvordan LastPass sikrer brugerne, og samtidigt skydes noget af skylden over på Google Chrome browseren.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: Intel |
Mandag, 18. januar 2016 - 08:23 HardwareCES 2016: Intels næste NUC vil være en mini PC med quadcore i5-processor, Iris Pro grafikkort og Thunderbolt 3Intels næste NUC (Next Unit of Computing) vil blive baseret på Skylake, og kunne fås i en version med i3-processor og HD 520 grafikkort samt en version med i5-processor og Iris Pro grafikkort. HD 520 får 64 MB eDRAM cache, hvilket skulle forbedre performance en hel del. Fremfor mini HDMI-porten finder man nu en fuldstørrelse HDMI-port, og derudover er tilføjet 4 stk. USB 3.0 porte samt en mini DisplayPort 1.2. Af øvrige forbindelser kan nævnes gigabit ethernet, IR-receiver og hovedtelefon minijack 3,5mm. Thunderbolt 3-porten vil kunne bruges til eks. eksternt grafikkort. Pris og udgivelsesdato er endnu uekdnt, men Intel lover flere detaljer i midten af marts, til GDC i San Francisco.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Samsung |
Torsdag, 14. januar 2016 - 14:25 Hardware Mobil & tabletSamsung producerer Qualcomms seneste mobile chipsætQualcomm har valgt Samsung til at producere deres seneste Snapdragon 820 chipsæt med samme 14nm FinFET 3D-strukturerede proces, som Samsung selv bruger til deres egne Exynos-processorer. Denne 2. generations 14nm proces gør processorer 15% hurtigere samtidigt med at strømforbruget reduceres.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: youtube |
Torsdag, 14. januar 2016 - 13:47 AndetCES 2016: Kinesisk firma har lavet verdens første passagerdroneDet kinesiske firma Ehang, har afsløret en drone til 1 passager. Dronen med passager kan flyve i ca. 20 minutter, og navnet er Ehang 184 Autonomous Aerial Vehicle (AAV). Ehang 184 AAV har en egenvægt på 200 kg, og en ladning tager mellem 2 og 4 timer. Både start og landing foregår vertikalt, og alt foregår automatisk. Dermed er der stort fokus på sikkerheden, og Ehang 184 AAV kan således lande sikkert selv med kun 3 funktionelle propeller ud af de 4 den har. Firmaet Ehang blev grundlagt i 2014, og har hentet over USD 50 millioner fra investorer. Senere på året sættes dronen til salg, til priser mellem USD 200.000 - 300.000. Se Ehangs præsentationsvideo fra CES, ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
^ Gå til top | « Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 Næste » |
© TechStart.dk | v1.5 | 2025 | Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam