Billede: Jason Morrison, FreeImages.com |
Tirsdag, 08. december 2015 - 08:16 OnlineBelgisk datatilsyn får Facebook til at følge europæisk datalovgivningBPC (det belgiske datatilsyn) forlangte tidligere på året, at Facebooks omfattende tracking af selv besøgende som ikke er brugere, skal ophøre - og truede med dagbøder på over DKK 1,8 millioner. Det har nu fået Facebook til at meddele at de vil standse dataindsamlingen, men kun for belgiere. Det betyder at hvis man bor i Belgien, kan man om få dage ikke tilgå Facebooks sider, medmindre man har en Facebookprofil og er logget på. Den belgiske dom er dog funderet i den europæiske datalovgivning, og hvis andre europæiske landes datamyndigheder tager sagen op, kan det samme meget vel ske i disse lande. Bl.a. Holland og Tyskland har planer om dette. Facebook agter fortsat at anke dommen. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 0 | 2442 |
Billede: Sam Radion, freeimages.com |
Mandag, 07. december 2015 - 15:30 HardwareVisse heatsinks fra 3. parts fabrikanter bøjer Intel Skylake processorerneIntel Skylake CPU'er og bundkort kan tage skade af visse 3. parts køleløsninger. Dette kan ifølge det tyske tech site PC Games Hardware skyldes at Skylake chips er lavet af et tyndere substrat end tidligere generationer. Intel har til Tom's Hardware udtalt at de først er blevet gjort opmærksomme på problemet for få dage siden, og at de i øjeblikket er ved at undersøge det. Det er dog indtil videre kun Scythe der har rapporteret om deciderede problemer. Derudover oplyser NZXT at deres køleres vægt ikke spiller godt sammen med ældre generationer af kølersystemer. Thermaltake, Prolimatech, Cooler Master, Silentium PC og Arctic siger alle at deres kølere ikke er påvirket af disse problemer. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: jakobdam | 2 | 2493 |
Billede: minecraft.net |
Mandag, 07. december 2015 - 15:02 SpilMinecraft kommer til Nintendo Wii U den 17. decemberMinecraft, der vel ikke behøver nogen nærmere introduktion, udkommer endeligt til Nintendo Wii U den 17. december i år - altså om kun 10 dage... i USA. Denne udgave kommer med et væld af add-on pakker, til at ændre udseendet på sin karakter. Der er altså ikke tale om de såkaldte Modpacks som vi kender det fra PC'en. Prisen bliver USD 30,- i USA. Der er endnu ingen priser ude til det europæiske marked, men Minecraft kommer til Wii U senere denne måned til Europa også. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: jakobdam | 0 | 1985 |
Billede: Microsoft |
Mandag, 07. december 2015 - 14:56 SoftwareWindows Server 2016 vil blive afregnet per processorkerneMicrosoft har hidtil udregnet licensprisen for Windows Server ud fra antallet af processorsokler, men det ændrer sig med Windows Server 2016, der i stedet vil blive afregnet per processorkerne. Denne ændring sker angiveligt for at harmonisere betaling for Windows Server via Azure i forhold til egen infrastruktur. Afregningen bliver per fysisk kerne, så Intel HyperThreading vil ikke forårsage en fordobling i antallet af kerner der tælles. Prismæssigt set betaler man for minimum 8 kerner. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 0 | 2227 |
Billede: NASA |
Mandag, 07. december 2015 - 14:49 AndetMere end halvdelen af de exoplaneter som Kepler har fundet, skønnes nu at være falske positiverStjerner er nemme at have med at gøre for astronomer, da de er deres egen lyskilde. Man kan måle på bølgelængder, og ud fra dem bestemme deres hastighed, masse, størrelse og alder. Planeter er dog langt sværere, idet vi her er nødt til at måle på indirekte parametre - hvilket også er sådan Kepler fungerer. Kepler har overvåget 150.000 stjerner indenfor få tusinde lysår væk fra Jorden, og planeter er registreret når en given stjernes lys bliver blokeret af et forbipasserende objekt, der formindsker lyset som registreres fra stjernen. Disse hændelser skal registreres gentagne gange med periodiske intervaller, før der potentielt er tale om en planet. Der kan dog fortsat være tale om brune dværge eller en sekundær stjerne i solsystemet. Et internaionalt team ledet af Alexandre Santerne fra Instituto de Astrofísica e Ciências do Espaço i Portugal, har nu offentliggjort et studie der forløb over 5 år, hvor de tjekkede 129 objekter af interesse som Kepler havde registreret. De forventede en falsk positiv rate på 10-20%, men i stedet fandt de ud af at 52% af planetkandidaterne var sekundære stjerner og at 3 af kandidaterne var brune dværge. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 0 | 2208 |
Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com |
Mandag, 07. december 2015 - 11:07 Software Mobil & tablet AndetMillioner af mobiltelefoner, routere og fjernsyn er sårbare på grund af gammelt sikkerhedshulFor over 3 år siden blev et sikkerhedshul i libupnp-biblioteket lappet - men visse fabrikanter har ikke brugt nyere versioner af SDK'et med det opdaterede libupnp-bibliotek, og det gør alle disse enheder sårbare overfor angreb. Ialt er der estimeret tale om 6,1 millioner enheder - inklusive smarpthones, routere og TV med smart-funktionalitet. Derudover har man opdaget hele 547 apps der bruger en ældre version af libupnp - og 326 af disse er tilgængelige via Google Play Store. Veo Zhang fra Trend Micro udtaler:
Redaktør: jakobdam | Indsendt af: jakobdam | 0 | 2381 |
Billede: youtube |
Mandag, 07. december 2015 - 09:58 SpilImponerende Final Fantasy VII Remastered 2-minutters trailer er ude nuSquare Enix fremviste Final Fantasy VII Remastered til Sony PlayStation 4 til E3 i år, og nu får vi en 2-minutters trailer der giver et langt bedre indblik i hvor flot spillet bliver. Der er endnu ikke nogen informationer ude om hvornår spillet udkommer. Se trailer'en ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor. » Læs mere | Redaktør: jakobdam | Indsendt af: jakobdam | 0 | 2110 |
Billede: Gustavo Molina, freeimages.com |
Mandag, 07. december 2015 - 09:37 OnlineGratis HTTPS med gratis SSL-certifikater til alle"Let's Encrypt"-initiativet har nu søsat deres betaprogram, hvilket betyder at det er blevet en del nemmere og billigere for serveradministratorer at anskaffe og installere SSL-certifikater. Af projektets hjemmeside fremgår flg. fordele: Ingen validerings-mails, ingen kompliceret redigering af konfiguration, ingen udløbne certifikater der ødelægger websitet og ingen grund til at arrangere betaling, idet Let's Encrypt leverer certifikaterne gratis. Både Mozilla, Akami Cisco og EFF er blandt projektets sponsorer, og certifikatet er nemt at installere via Apache og Nginx-servere, idet det blot kræver én simpel kommando at få installeret. Alle de forskellige kommandoer for diverse situationer kan ses på Version 2 - klik på kilden øverst, eller klik her. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 4 | 2326 |
Billede: youtube |
Mandag, 07. december 2015 - 09:08 SpilIngeniører fra ETH og Disney har lavet en 8-bit Nintendo konsol til 8 spillereIngeniører fra ETH og Disney-forskere har skabt system til at få en 8-bit NES til at understøtte 8 spillere på en 360º skærm. Af spil der kan køre på dette system, kan nævnes klassikere som Super Mario Bros. og Castlevania. En bemærkelsesværdig ting er at hverken selve konsollen eller spillene er direkte modificeret. Der er derimod brugt en Arduino-baseret multiplexer og video output'et fra NES'en trækkes igennem en upscaler, således at der opnås 576p ved 50 Hz. Den opskalerede video føres så ind i en "tracking PC", der kører en specieltilpasset software der tager alle indkommende video frames og kopierer ud i et nyt, langt bredere output. For helt at forstå systemet anbefaler vi at du ser videoen, der kommer frem ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor. » Læs mere | Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 1 | 2074 |
Billede: Google |
Lørdag, 05. december 2015 - 14:57 Apps OnlineNye Google-reklamer til smartphones og tablets kan streame appsGoogle har introduceret et nyt reklameformat, ved navn "Trial Run". Det giver spil- og appudviklere mulighed for at streame en 60 sekunders prøveversion - uden softwaren skal installeres på brugerens smartphone eller tablet. Dette er muligt fordi selve app'en kører på en virtuel maskine på Googles cloud-platform, og det er herfra app'en afvikles. Den reagerer på brugerens input, og streamer resultatet tilbage til telefonen. Googles hensigt her er at det bliver nemmere for app- og spiludviklere at lokke nye kunder til at downloade eller købe deres produkter, da man får et reelt indtryk af spil- eller programoplevelsen. Derudover kommer der et nyt annonceformat ved navn Interactive Interstitials, der muliggør HTML5-reklamer med swipe- og touchfunktioner. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 0 | 2319 |
Billede: youtube |
Fredag, 04. december 2015 - 11:19 Mobil & tabletKyocera annoncerer ny smartphone som kan vaskes med sæbe og vandJapanske Kyocera har lanceret en ny smartphone ved navn Digno Rafre, der kan vaskes med sæbe og vand. Den er bygget ekstra vandtæt, og skærmen er sågar konstrueret til at kunne betjenes selv med våde hænder. Frontglasset er Dragontrail X fra Asahi Glass, men der er desværre ikke nogen forlydender om en europæisk lancering af telefonen. Se Kyoceras noget utraditionelle lanceringsvideo ved at klikke på "Læs mere"-linket herunder. » Læs mere | Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 0 | 2128 |
Billede: Google |
Fredag, 04. december 2015 - 11:12 AndetDanske Vestas skal levere vindmøller til GoogleVestas har 2 gange indenfor den sidste måned kunne præsentere kæmpeordrer til USA - og det ene projekt blev underskrevet i mandags, hvor kunden er ingen ringere end Google. Det er et ud af 6 grønne energiprojekter, der ialt skal generere 842 MW. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 0 | 2144 |
Billede: Nintendo |
Fredag, 04. december 2015 - 11:06 SpilNintendos præsident siger at NX ikke er endnu en Wii eller Wii UNintendos nye præsident, Tatsumi Kimishima, har overtaget posten efter Satoru Iwata døde uventet tidligere på året. Han har i et interview med Time givet en smule mere indsigt i Nintendos kommende konsol, NX: I can assure you we're not building the next version of Wii or Wii U Det eneste Nintendo ellers tidligere har udmeldt om den mystiske NX, er at den ihvertfald ikke kører på Android. Et US patent som Nintendo indgav i februar i år, nævner desuden en stationær spillekonsol der ikke har et optisk drev. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 9 | 2266 |
Billede: Microsoft |
Fredag, 04. december 2015 - 10:21 Mobil & tabletSalget af tablets er gået i stå - men Microsoft har ramt rigtigt med deres SurfaceAnalysefirmaet IDC har noteret 8,1% færre tabletsalg i 2015 i forhold til 2014, men for 2-i-1 produkterne såsom Microsoft Surface-tablets, ser det lyst ud. Microsoft har nemlig ramt en god balance med deres Surface-linjer og Windows 10, som egner sig til mere end bare underholdning. I takt med at kunderne forventer flere muligheder og ikke mindst at enheden skal hjælpe dem med at være produktive, er interessen for Surface steget, da den bruger et fuldbyrdet Windows 10 styresystem. Ifølge IDC kører 8,5% af alle tablets der blev sendt på markedet i år, med Windows - og i 2019 vil det være 17,8% ifølge IDC. iOS havde en andel på 24,5% i 2015, og deres andel forventes at stige til 25,7% i 2019. Android, der lige nu har en 67% markedsandel, står derimod til at falde massivt til 56,5% i 2019. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 0 | 2206 |
Billede: Microsoft |
Fredag, 04. december 2015 - 08:46 Hardware Software AppsMicrosoft vil hjælpe med at lave din gode app idé til HoloLens med ny konkurrenceMicrosoft har annonceret en ny konkurrence, hvor man blot skal indsende sin idé til en god app til HoloLens. Hvis man vinder vil Microsoft tage sig af udviklingen af app'en. Deadline er 11. januar 2016, hvilket er tæt på det tidspunkt hvor udviklerversionen af HoloLens kommer i handlen - til en pris på 21.000 kroner. Læs mere om konkurrencen her, eller klik på "Læs mere"-linket nedenfor for at se Microsofts "Share Your Idea"-video. » Læs mere | Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 2 | 2303 |
^ Gå til top | « Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 Næste » |
© TechStart.dk | v1.5 | 2025 | Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam