Billede: oracle |
Mandag, 02. november 2015 - 08:42 HardwareOracle indbygger sikkerhed i hardwareOracle Sparc M7 blev først introduceret i 2014, og i sidste uge talte Larry Ellison fra Oracle, om Sparc M7 64-bit CPU'ens sikkerhedsforanstaltninger. En af disse foranstaltninger består i at kunne markere dele af hukommelsen, så software der hijackes af hackere, ikke kan hverken læse eller skrive data som denne software ikke bør have tilladelser til. Oracle kalder denne teknologi for SSM (Silicon Secured Memory). Disse markeringer udføres dog kun af 4-bit dybde, hvilket svarer til at der maksimalt kan opereres med 16 forskellige markeringer, hvilket giver en hacker 1/16 chance for succes, for at omgås SSM-forsvaret. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 0 | 2514 |
Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com |
Mandag, 02. november 2015 - 08:13 SoftwareDanmarks mest usikre programmer under WindowsSikkerhedsfirmaet Secunia har lavet en undersøgelse for danske PC'er, der viser de mest usikre programmer i Danmark. Bemærk at undersøgelsen ikke har medtaget data baseret på det nye Windows 10, så undersøgelsen er baseret på Windows Vista, 7 og 8/8.1. De mest usikre programmer er i rangorden efter mest usikre program:
Hele listen samt mere om undersøgelsen, kan ses ved at klikke her.
Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 3 | 2369 |
Billede: EE |
Mandag, 02. november 2015 - 08:00 FotograferingNyt actionkamera med 4G fra EEEE, et af Englands største mobilselskaber, er gået i gang med at producere sin egen hardware, i form af smartphones og tablets - og nu også actionkamera, i stil med GoPro. Deres nye kamera hedder Capture Cam, og måler blot 55mm på hver led - og understøtter 4G for livestreaming. Video fanges ved 1080p30 og billeder skydes ved 8 MPixels. Kameraet er desuden udstyret med et microSD kortslot. Capture Cam bliver tilgængeligt i England før jul, men en nærmere dato samt pris forefindes ikke i skrivende stund.
Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 0 | 2375 |
Billede: chillingo |
Fredag, 30. oktober 2015 - 13:17 AppsMicro Machines udkommer til mobile platforme senere på året som multiplayer spilChillingo, der ejes af Electronic Arts Inc. og som er kendt for en række spil til mobile enheder (eks. Sneezies), udgiver sammen med Hasbro og Codemasters Micro Machines til iOS og Android senere på året. Chillingo har desuden været publisher for det første Angry Birds samt Cut The Rope. Se en trailer for spillet ved at klikke på "Læs mere"-linket. » Læs mere | Redaktør: jakobdam | Indsendt af: Hykalos | 2 | 2436 |
Billede: Jason Morrison, FreeImages.com |
Fredag, 30. oktober 2015 - 11:53 SpilUSAs DMCA copyrightundtagelser giver nu tilladelse til at modificere gamle spil, så de fortsat kan køreUS Library of Congress har nu givet grønt lys til at man gerne må hacke et spils servergodkendelse, såfremt servernedlukninger resulterer i at spillet ikke længere kan spilles ordenligt. Denne tilladelse gælder dog ikke såfremt det kun er evt. multiplayer mode der ikke virker efter servernedlukning, men det giver bl.a. spilhistorikere mulighed for at kunne afvikle spil der ellers ikke ville have virket. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 1 | 2345 |
Billede: youtube |
Fredag, 30. oktober 2015 - 11:03 AndetWorld View tester en nedskaleret version af deres heliumballondrevne rumfartøjWorld View er et firma der planlægger at tilbyde ture til rummet til "overkommelige" priser, ved hjælp af store heliumballoner. De har nu lavet en succesfuld test af en nedskaleret version af et replika rumfartøj. Der blev opnået en højde på 100.475 fod (30,6 km) hvilket overstiger hvad de har lovet at passagerer vil kunne opleve - nemlig 100.000 fods højde (30,48 km). Det færdige fartøj er planlagt til at kunne indeholde 6 passagerer og 2 piloter. World View planlægger at starte med at tilbyde flyveture til $ 75.000 dollars per sæde i løbet af 2017. Se en video af den succesfulde test ved at klikke på "Læs mere"-linket. » Læs mere | Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 3 | 2319 |
Billede: youtube |
Fredag, 30. oktober 2015 - 10:35 SpilGran Turismo Sport er annonceret som PlayStation 4 Exclusive - med 2 konkurrencer og præmierPolyphony har annonceret Gran Turismo Sport, som bliver en PlayStation 4 Exclusive. Der vil være 2 FIA-turneringer er vil køre sideløbende - en for lande og en for producenter. Vinderen af hver vil modtage ægte FIA-præmier. Gran Tourismo Sport kommer desuden til at understøtte PlayStation VR. Se den flotte annonceringstrailer ved at klikke på "Læs mere"-linket herunder. » Læs mere | Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 0 | 2402 |
Billede: EU |
Fredag, 30. oktober 2015 - 10:17 Mobil & tablet Online AndetEuropaparlamentet har gjort op med dyre roamingpriser indenfor EUEuropaparlamentet har godkendt en lov, der vil gøre op med dyre roamingpriser indenfor EU, ved sommeren år 2017. Dette er gjort som en del af en større pakke, der søger at styrke netneutraliteten og beskyttelse heraf, indenfor EU. Under denne lov vil det nu blive ulovligt for teleselskaber at tage ekstra roamingpriser for opkald, tekstbeskeder og data, per 15. juni 2017. Forbrugere betaler i stedet maksimalt € 0,05 euro per minut for udgående opkald, € 0,02 euro per SMS/tekstbesked og € 0,05 euro per megabyte data. Et loft for priser på indkommende opkald vil blive fastsat på et senere tidspunkt. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: Chewy | 5 | 2167 |
Billede: Dare |
Fredag, 30. oktober 2015 - 10:10 AndetDen hollandske raket Stratos II+ der flyver på stearin, fløj dobbelt så højt som EuroparekordenTidligt på måneden skrev vi om Stratos II+ fra hollandske Dare, der skulle sendes op den 13. oktober. Målet var at nå 50 km højde - men det skete desværre ikke. Efter en lille forsinkelse på opsendelsen på 3 dage, nåede den dog op på imponerende 21,5 km højde og slog dermed den tidligere europarekord på 12,5 km højde. Se en video med opsendelsen af Stratos II+ ved at klikke på "Læs mere"-linket. » Læs mere | Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 2 | 2293 |
Billede: Google |
Fredag, 30. oktober 2015 - 09:57 OnlineGoogle bruger AI til at løse vanskelige søgeforespørgslerGoogles nye store AI-baserede søgeteknologi hedder RankBrain. Den er beregnet til at håndtere nye forespørgsler på søgning, som Google ikke har set i forvejen - hvilket udgør omkring 15% af alle søgninger. Gennem de seneste måneder er RankBrain blevet den 3. mest vigtige faktor for visning af søgeresultater, ud af de flere hundrede faktorer der bruges. AI-teknologier spiller en til stadighed større rolle i vores hverdag - eks. Facebook brugere allerede AI til at sortere artikler i nyhedslisterne, og Microsoft bruger det i deres Bing. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 0 | 2147 |
Billede: Jason Morrison, FreeImages.com |
Fredag, 30. oktober 2015 - 08:25 OnlineWikimedia-sagen mod NSA er afvist som hypotetiskTidligere på året lagde Wikimedia Foundation sag an mod NSA og 8 andre organisationer, som følge af NSAs masseovervågningsprogram. Anklagen lød på at denne type overvågning er et brud på USAs forfatning - men sagen er nu afvist af distriktsdommeren. Årsagen er at anklagen formoder at NSA udnytter overvågningens fulde potentiale. Dommeren bruger en bilanalogi som eksempel, og nævner at det svarer til at en given bil er i stand til at køre over 320 km/t, men i "gennemsnit" kun må køre 112 km/t. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 3 | 2242 |
Billede: IBM |
Fredag, 30. oktober 2015 - 08:19 HardwareIBM forsker i at øge computerydelse via elektrokemisk blodVelkendt problematikker med at øge en computers hastighed, er hhv. køling og strømtilførsel. I takt med at hver chip pakkes tættere med flere instruktionssæt, kræver de mere strøm og udvikler mere varme. Selvom man kan modarbejde denne effekt ved at lave chippen ved en mere præcis fremstillingsteknologi fordi hvert komponent bliver fysisk mindre, så er vi ved at nå grænsen for hvor småt vi kan gøre det. Der forskes i alternativer - men IBM har også en anden tilgang under udvikling, som første gang blev fremvist for 2 år siden, men som nu eksisterer som en tidlig prototype. Med en beskrivelse så eksotisk som 5-dimensional elektronisk blod, kræver det lidt forklaring. Typisk forbinder vi dimensionslag med strengteori, men i dette tilfælde er der tale om almindelig 3-dimensional opbygning via stacking af chips ovenpå hinanden. Dette giver traditionelt set et problem ift. strømtilførsel og køling - og det er netop de to ting som udgør de to sidste dimensioner; strømtilførsel er 4. dimension og køling er 5. dimension. Ved at bruge elektrokemisk blod, er det lykkedes IBM at levere 10 milliwatt til en chip. I teorien køler blodet også chippen, selvom dette vil være svært at argumentere for effekten af, for så lille en strømtilførsel. For at tage hånd om kølingsproblemet benytter IBM sig også af deres forskning indenfor vandkøling og mikrovæsker. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 0 | 2420 |
Billede: youtube |
Torsdag, 29. oktober 2015 - 20:18 OnlineOculus Rift giver dig oplevelsen af at være en bamse med TelepresenceAdawarp er et 2-mandsfirma, der har lavet Teleprecense - der giver brugeren mulighed for teletilstedeværelse via virtuel reality teknologi. Brugeren skal have en Oculus Rift, og derigennem styrer brugeren en bamse - med real-time bevægelser, video feed og stemme: Drejer brugeren hovedet, drejer bamsen hovedet. Samtale foregår gennem bamsens højttalersystem og høre hvad der foregår via dens mikrofon. Video feed'et leveres via kameraer i bamsens øjne. Adawarp planlægger at lancere en nedgraderet version af deres Telepresence i løbet af 2016. Den robot man vil kunne købe, har ikke bamsens "skin", men er i stedet barebone; hvilket giver køberne mulighed for selv at designe udseendet på den. Der planlægges også at lave en version der kan bruge smartphone motion sensor fremfor virtuel reality, til at kontrollere robottens hoved. Se en demonstrationsvideo ved at klikke på "Læs mere"-linket herunder. » Læs mere | Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 2 | 2593 |
Billede: Lockheed Martin |
Onsdag, 28. oktober 2015 - 15:20 AndetAstronauter og satellitter skal beskyttes mod rumskrot af radarprogrammet Space FenceDet amerikanske flyvevåbens radarprogram Space Fence er nu under konstruktion, efter at have bestået sit critical design review, der erklærer det modent til produktion og testfase. Det er den amerikanske forsvarsgigant Lockheed Martin, der står for at bygge selve jordstationen, som bliver beliggende på Marshalløerne. Forventningen er at Space Fence allerede er klar til test i starten af 2016, hvor det skal begynde at opspore satellitter og rumskrot - i størrelser helt ned til hvad der svarer til en tennisbold. Systemet kan desuden monitorere over 200.000 ødelagte satellitter, raketdele og diverse vragrester - på samme tid. Til sammenligning kan det system der bruges i dag, kun registrere objekter ned til hvad der svarer til en basketball i størrelse, og følge blot 23.000 objekter. Der bruges S-båndsradarer der opererer ved 2-4 GHz i Space Fence, og planen er at der skal foretages 1,5 millioner observationer om dagen. Disse observationer foregår i en radius på over 1900 km fra Jordens overflade. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 0 | 2352 |
Billede: raspberrypi.org |
Onsdag, 28. oktober 2015 - 15:00 HardwareRaspberry Pi tilbyder nu at lave skræddersyede masseproducerede kortAt tweake Raspberry Pi er en mulighed som mange har brugt, men i stor skala kan det være en dårlig forretning pga. tidsforbruget. Raspberry Pi har nu i samarbejde med Element14, lanceret en customization service, der lader virksomheder bestille ordrer på 3000 specialtilpassede enheder og opefter. Der kan gå op til 3 uger før Element14 begynder at designe og producere en custom ordre. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 2 | 2295 |
^ Gå til top | « Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 Næste » |
© TechStart.dk | v1.5 | 2025 | Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam