Billede: Microsoft |
Lørdag, 24. oktober 2015 - 22:20 Mobil & tablet AppsWindows Phone - Apps forsvinder stadig Er Windows 10 Mobile redningen?I et smartphonemarked, hvor iOS og Android er dominerende, prøver Microsoft til stadighed at skubbe på med Windows Phone (WP). Men det kan være svært når applikationerne forsvinder én efter én, sidst 'Mint', der trak stikket i den forgangne uge. I løbet af det sidste års tid er 'store' apps fra American Airlines, Chase Bank, Bank of America, NBC, Pinterest og Kabam stoppet med enten opdateringer eller er blevet fjernet helt. Instagram på WP lider også, da der stadig ikke er video-mulighed tilstede. Og Twitter-appen opdateres stadig ikke med alle de nyeste funktioner. Der findes ganske vist 3.-parts alternativer i visse tilfælde, men det burde f.eks. ikke tage Facebook 2 år, at Instagram får video-understøttelse på WP. Men kan man udelukkende klandre Facebook for det? » Læs mere | Redaktør: Claus_C | Indsendt af: Hubert | 3 | 2790 |
Billede: Harvard |
Lørdag, 24. oktober 2015 - 20:54 Hardware AndetHarvard laver meta-materiale til optiske chips med 'uendelig lyshastighed'Et af de største problemer med optiske chips er styringen af lyset uden at det samtidigt mister energi. Det er nemlig sådan, at når lys bevæger sig fra et materiale til et andet ændrer det fasehastighed. Lyser man f.eks ned i vand, vil lyset 'blive presset en smule sammen' og omvendt, lyser man op mod overfladen nedefra, vil lyset 'strække sig ud' når det bevæger sig fra vandet til luften oppe over. Men hvad nu hvis man kunne fjerne denne overgang? » Læs mere | Redaktør: Claus_C | Indsendt af: thimon | 0 | 2571 |
Billede: space.com |
Lørdag, 24. oktober 2015 - 19:40 AndetGå på opdagelse i Mælkevejen med gigantbilledeRuhr-Universität Bochum (RUB) har igennem en periode på 5 år studeret og fotograferet mælkevejen. Det har nu bl.a. ført til verdens største astronomiske billede. Det færdige billede er sat sammen af 268 specielt udvalgte enkeltbilleder, taget med universitetets teleskop ved Cerro Armazones observatoriet i Atacama ørkenen i Chile. Det samlede billede indeholder 46 milliarder punkter og er samlet i en enkelt fil på 194 GB, så for at gøre det nemmere at navigere rundt, har man lavet en onlineviewer, der kan startes på flg. link: http://astro.vm.rub.de/ Vieweren indeholder nogle ekstra funktioner, bl.a. søgning på bestemte objekter, enten med navn, som i "Eta Carinae", eller via et objekts Messier katalognummer. Man skal dog være opmærksom på at det kan tage lidt tid at bevæge sig rundt, grundet den store mængde data. Astronom Moritz Hackstein og andre forskere har samtidigt opdaget ca. 50.000 nye objekter, som nu skal undersøges nærmere. Redaktør: Claus_C | Indsendt af: Claus_C | 0 | 2323 |
Billede: Rumteleskopet Kepler, popsci.com |
Fredag, 23. oktober 2015 - 23:42 AndetAstronomer finder planet kredsende om en hvid dværgAstronomerne har i mange år vidst, at en 'hvid dværg' er en stjerne der er nået til slutningen af sin levetid, har en masse tæt på Solens, er på størrelse med jorden og er ved at løbe tør for brændstof til de energiskabende processer der normalt foregår i en stjerne. Derfor har man hidtil også været ret sikre på, at der måtte være en eller flere planeter, eller ihf. rester af planeter, i kredsløb om disse døende stjerner, men beviserne har manglet. Indtil nu. » Læs mere | Redaktør: Claus_C | Indsendt af: thimon | 0 | 3145 |
Billede: EU |
Fredag, 23. oktober 2015 - 20:52 HardwareKarteldannelse i optiske drev resulterer i EU-bøder på ialt €116,3 mio.Hewlett-Packard (HP) og Dell bruger, ligesom de fleste andre producenter af færdige PCer, optiske drev. Og har ligesom alle andre PC-producenter også ret og lov til at indkøbe optiske drev til konkurrencedygtige priser af de optiske-drev producenter. Efter en større undersøgelse udført af EU-kommisionen, er der nu afsagt dom i en sag, hvor 8 producenter af optiske drev i perioden 2004-2008 har lavet ulovlige prisaftaler, når der skulle leveres drev til netop ovennævnte HP og Dell. » Læs mere | Redaktør: Claus_C | Indsendt af: Claus_C | 1 | 2119 |
Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com |
Fredag, 23. oktober 2015 - 13:56 OnlineNyt lovforslag fra England vil give efterforskningsbureauer lov til at hacke krypterede enhederEnglands efterforskningsbureauer MI5, MI6 og GCHQ (Government Communications Headquarters) vil få beføjelser til at hacke alle krypterede enheder som led i deres efterforskning, hvis et nyt lovforslag går igennem, når det kommer til afstemning i Parlamentet næste måned. I forhold til aflytning af opkald og datastrømme, giver hacking mulighed for at gå dybere og direkte overtage kontrollen med enheden. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 1 | 2004 |
Billede: youtube |
Fredag, 23. oktober 2015 - 13:21 HardwareNy demo af Googles Magic Leap: Udviklere inviteret til Florida for at eksperimentere med teknologienMagic Leap CEO Abovitz har beskrevet Augmented Reality (AR) teknologien Magic Leap som noget "der ikke er lig nogle ting du kan få i dag". Magic Leap forsøger at duplikere "real-life view", og benytter lysfelter for at skabe en mere naturlig interaktion med digitale objekter. Google har inviteret en række udviklere til Magic Leap kontoret i Florida, for at eksperimentere med teknologien. Der skulle allerede være lavet apps og spil til AR-teknologien. Der skal nu fokuseres på at skabe flere millioner ting til Magic Leap, og der forskes desuden i fotoniske lysfelter. Nu er der en ny videodemonstration ude - se den ved at klikker på "Læs mere"-linket nedenfor. » Læs mere | Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 0 | 2224 |
Billede: Microsoft |
Fredag, 23. oktober 2015 - 12:51 Software OnlineMicrosoft bidrager med kode til OpenSSH for WindowsMicrosoft annoncerede i juni i år, at de ville støtte porteringen af OpenSSH for Windows, hvilket de nu er i gang med. De har bidraget med kode som er åbent tilgængeligt, og har arbejdet sammen med NoMachine for at synkronisere deres kodebidrag med OpenSSH 7.1. Deres roadmap ser ud som følger: 1. Opdatér NoMachine port til OpenSSH 7.1 (Færdiggjort) Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 0 | 2008 |
Billede: Plex |
Fredag, 23. oktober 2015 - 12:04 SoftwareNy Plex desktop media player - nu med 4K-supportDen kendte media player for desktopmiljøer, Plex, er kommet i en ny version der understøtter 4K. Derudover er der forbedret support for H.265 formatet samt multichannel musikformater. Opdateringen bringer også et nyt design til brugerinterfacet, som i tilgift er blevet hurtigere at navigere rundt i. PlexPass-medlemmer kan prøve et tidligt preview af app'en nu her, før den frigives til alle. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 0 | 2022 |
Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com |
Fredag, 23. oktober 2015 - 11:26 OnlineWikiLeaks udgiver e-mails fra CIA direktørs hackede AOL-kontoWikiLeaks har udgivet en række e-mails fra CIA direktør John Brennans AOL-konto. E-mails'ene går helt tilbage til og med Brennans udfylde form SF86, som var den han skulle udfylde for at få sin nuværende titel. Derudover kan bl.a. ses Brennans anbefalinger til Præsidenten om Iranaffærer. Hackeren CWA, der står bag disse oplysninger, offentliggjorde nogle af informationerne via Twitter, hvorfra han blev udelukket i løbet af i mandags. CWA skulle angiveligt have fået adgang til Brennans konto, ved at narre Verizonmedarbejdere til at videregive visse af Brennans personlige informationer. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 4 | 2320 |
Billede: Caltiva Creatividad, FreeImages.com |
Fredag, 23. oktober 2015 - 11:18 AndetAstronomer teoretiserer at vi måske er tidligt ude: Ca. 8% beboelige planeter ud af universets potentiale eksisterer indtil videreNye data fra og analyser af data fra hhv. Hubble og Kepler, peger på at vi er en tidlig civilation, og at det måske er derfor vi endnu ikke er stødt på andet liv. Baseret på mængden af hydrogen- og heliumgasser der er tilbage fra Big Bang, er der stadigvæk mange muligheder for at beboelige planeter kan blive formet. Derudover ligger vi som bekendt i en ydre del af en af Mælkevejens spiralarme, og Mælkevejen ligger også relativt øde. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 0 | 2655 |
Billede: Fairphone Store |
Fredag, 23. oktober 2015 - 10:45 Mobil & tabletFairphone 2 udkommer snart - modulær smartphone til under 4.000 kronerFairphone 2 er annonceret til at udkomme allerede i december - til en pris på € 525 Euros, eller lige under 4.000 danske kroner. Fairphone 2 kører Android 5.1, og kommer med Snapdragon 801 SoC, 2 GB RAM, 32 GB intern lagringshukommelse, 8 MPixels kamera med f/2.2 objektiv, 2420 mAh batteri og 5" LCD i 1920x1080 pixels opløsning og Gorilla Glass 3 beskyttelse. Derudover har telefonen 2 microSIM kortslots og et microSD kortslot. Fairphone 2 består af 7 store moduler: Bag cover, udskifteligt batteri, skærm, chassis/krop, modtagermodul, bagkameramodul og højttalermodul. Dermed er det nemt at udskifte præcist den del, der er gået i stykker hvis uheldet skulle være ude.
» Læs mere | Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 3 | 3281 |
Billede: Apple |
Torsdag, 22. oktober 2015 - 16:51 OnlineApples Tim Cook taler kraftigt imod de krypteringsbagveje som NSA ønsker at påtvingeDet amerikanske NSA (National Security Agency) og visse andre statsansatte, prøver at få gennemført et krav om at den teknologiske sektor skal give retshåndhæverne en nøgle, så de kan tilgå consumer produkters data. FBIs direktør James Comey, annoncerede for 2 uger siden at regeringen ikke længere ville forsøge at skabe flertal for dette krav, men i stedet fortsætte samtalerne med industrien om emnet. Apples Tim Cook udtaler bl.a. at Apple mener, at privatliv vil betyde mere og mere for folk. i takt med at de indser hvor mange detaljer af deres privatliv der allerede er ude, og som bruges til alle mulige ting. Derfor tror Apple på at kryptering er en nødvendighed. Tim Cook er overbevist om, at det er i alle folks fælles interesse, at alle er udelukket fra at kunne læse hinandens data. Derudover argumenterede Cook for at det ikke er muligt kun at lave en bagdør til "de gode". Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 0 | 2075 |
Billede: BlackBerry |
Torsdag, 22. oktober 2015 - 15:50 Mobil & tabletBlackBerry afslører hvordan de har gjort Android mere sikkerBlackBerry annoncerede for et par uger siden, at de overvejede at udbyde sikkerhedsløsninger for Android. Nu hvor den Androidbaserede BlackBerry Priv, der endnu ikke er officielt lanceret, kommer tættere på lancering og udgivelse, har BlackBerry afsløret lidt om hvordan de har gjort Android mere sikker i deres Priv. Hver enhed har fået sin egen kryptografiske nøgle, der er tilføjet på hardwareniveau, for at undgå at der ændres på hardwaren. Denne nøgle er i stand til at verificere softwaren der kører på enheden på uvilkårlige tidspunkter, hvilket betyder at apps med ondsindede hensigter, ikke kan køre. Derudover har BlackBerry hærdet Linuxkernellen med egne tophemmelige patches, og firmaets eget sikre netværk benyttes til at føre data mellem brugerne. Endeligt er der den nye app DTEK, som monitorerer hvilke programmer der tilgår dine private data. Den rådgiver ligeledes brugeren hvis brugerens kodeord er for nemme at gætte. » Læs mere | Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 3 | 2590 |
Billede: Nike |
Torsdag, 22. oktober 2015 - 14:29 AndetNike Mag Sneakers med selvstrammende snørrebånd er udkommetNike udgav i 2011 et begrænset parti af Mag Shoes, som kendt fra Back to the Future: Part II filmen. Nu her hvor det er datoen for hvornår Marty McFly ankommer (det var i går), har Nike så annonceret Mag Sneakers. Teknologien for de selvstrammende snørrebånd hedder Power Laces, og i forbindelse med lanceringen har de sendt et par afsted til Michael J. Fox, der spillede hovedrollen som Marty McFly i den kendte trilogi. Mag Sneakers er endnu engang et begrænset parti, der ligesom sidst kun er tilgængelige via auktion. Alt overskud går til Michael J. Fox Foundation for Parkinson's Research. Detaljer om auktionerne vil finde sted på Nike News samt via Twitter @Nike, i løbet af foråret 2016. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 3 | 2786 |
^ Gå til top | « Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 Næste » |
© TechStart.dk | v1.5 | 2024 | Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam