![]()
Billede: Canon |
Tirsdag, 29. august 2017 - 08:44 FotograferingCanon lancerer det spejlløse systemkamera EOS M100Canon har lanceret efterfølgeren til det spejlløse systemkamera EOS M10, i form af EOS M100. Af nyheder finder vi bl.a. en ny 24,2 MPixels sensor med Dual Pixel autofokus, DIGIC 7 billedbehandlingsprocessor, 1080p60 videooptagelse og op til 6 fps burst. Derudover har M100 ligesom sin forgænger WiFi med NFC, 3" tilt-skærm med 1,03 MPixels opløsning. M100 er desuden udstyret med BlueTooth, og kommer i sort og hvid udgave. Det er tilgængeligt fra oktober til ca. 4.500 for kamerahuset. Derudover vil man kunne købe det bundlet med hhv. 15-45 f/3.5-6.3 IS STM eller både 15-45 samt 55-200 f/4.5-6.3 IS STM. Se specifikationer og flere billeder ved at klikke på "Læs mere" nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: dell |
Mandag, 28. august 2017 - 15:27 HardwareDell er på vej med et VR headset til $ 360Dell er på vej med VR headset i form af Dell Visor. Der er endnu ikke ret mange detaljer ude om produktet, men man ved at det vil indeholde 1440x1440 pixels LCD-paneler. Derudover vil det kunne vippes op, så brugerne kan se den virkelige verden uden at skulle fjerne hele headsettet, og man kan også have briller på indenunder. Dell Visor udgives i oktober i år, og forsalget begynder i september. Prisen bliver blot $ 360 for VR headsettet og yderligere $ 100 for de kompatible controllers.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: José A. Warletta, freeimages.com |
Mandag, 28. august 2017 - 13:44 OnlineTyskland og Frankrig er på vej med plan for revideret skat af internetselskaberI Frankrig og Tyskland mener man, at de amerikanske internetselskaber såsom Facebook, Google, Amazon og Apple betaler for lidt i skat. Senest besluttede en domstol at Google slap for at betale en regning på 8 milliarder kroner til de franske skattemyndigheder, fordi der var lavet skatteaftale via Irland. Det er bl.a. den franske præsident, Emmanuelle Macron, imod - og i sin valgkamp lovede han en mere retfærdig skattebetaling for de store internetselskaber. Den franske skatteminister Brune Le Maire, har nu varslet at de vil løfte sløret for en plan i samarbejde med deres tyske partnere, ved mødet for finansministre i Tallinn i midten af september.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: aoc |
Mandag, 28. august 2017 - 08:47 HardwareAOC annoncerer 2 nye gamerskærme med 0,5ms responsAOC har annonceret 2 nye gamerskærme i deres AGON3-serie: AG273QCX (med FreeSync 2) og AG273QGC (med G-SYNC). Fælles for begge skærme er at de har 0,5 ms responstid, hvilket svarer til 1/2000 sekund. De er kurvede og på 27", og opløsningen er på 2560x1440 pixels. AG273QCX er til folk med AMD-grafikkort, idet der understøttes FreeSync 2. Der benyttes et TN (twisted nematic) panel, med udvidet farverum og understøttelse af HDR. Opdateringsfrekvensen er på 144 Hz og prisen bliver € 599 når den udgives i april 2018. AG273QGC er til folk med NVidia-grafikkort, idet der understøttes G-SYNC. Her får man i stedet et VA (vertical alignment) panel, men der er ingen HDR. Til gengæld er opdateringsfrekvensen øget til 165 Hz, og prisen bliver € 699 når den udgives i maj 2018.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: wikileaks |
Mandag, 28. august 2017 - 08:15 OnlineWikiLeaks afslører at CIA aflytter partnere, herunder FBI, NSA og Homeland SecurityDen seneste Vault 7 afsløring fra WikiLeaks er nu kommet, og det viser sig at CIA benytter et værktøj ved navn ExpressLane, der under dække af at være en softwareopdatering, gør CIA i stand til at indsamle specielle filer af interesse, som den kan komprimere og uploade. Den er beregnet til brug overfor agenturer rundt omkring i verden - men også nationale partnere såsom FBI, NSA og Homeland Security. CIA har allerede en aftale med disse partnere om at dele data, men værktøjet giver CIA mulighed for at tjekke om nu også alt bliver delt. ExpressLane tager form af en tilsyneladende hamløs .exe-fil som gemmes i Windows' System32-mappe.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: University of Sydney |
Torsdag, 17. august 2017 - 09:42 AndetForskere forbedrer zink-luft batterier med 5x kapacitet ift. li-ionVi har før hørt om zink-luft batterier, og der er nu sket et gennembrud i forskningen. Forskere fra University of Sydney og Nanyang Technological University har formået potentielt set at lagre 5x så meget ladning på et batteri ift. et li-ion batteri af samme størrelse. Zink-luft batterier består af zink og benytter oxygen fra luften. De er derfor langt billigere at producere end li-ion, især fordi den nye udgave ikke bruger de dyre metaller platinum og iridiumoxid som katalysatorer. Den nye fremstillingsmetode benytter en 3-fase process der bruger kobolt, nikkel og jern som katalysatorer, og forskerne kan bestemme kompositionen, størrelsen og krystalliseringen af disse katalysatorer så de kan bygge et mere robust genopladeligt zink-luft batteri. Effektiviteten ligger på et fald på 10% efter 60 genopladningscyklusser over et tidsrum på 120 timer. Læs mere om teknologien og fremstillingsprocessen: Klik her.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: google |
Torsdag, 17. august 2017 - 08:50 Software OnlineChrome 61 Beta er ude nu med understøttelse af Android PayGoogle har udgivet en ny betaversion af Chrome 61, der understøtter Payment Request API'et, der lader websites sende en betalingsanmodning til browseren - og på den måde kan man betale med Android Pay. Derudover er der foretaget opdateringer i en række andre API'er - og bl.a. er WebUSB API'et blevet tilføjet. JavaScript moduler er ligeledes blevet tilføjet native, så man kan bruge det nye "script type=module" element. Native support betyder at browseren kan hente granular dependencies parallelt, så man kan udnytte caching og undgå dubletter på en side og sikre sig at scripts eksekveres i den korrekte rækkefølge - uden et build step. Læs mere om Chrome 61 Beta: Klik her. Hent Chrome 61 Beta: Klik her.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: Oprema Jena |
Onsdag, 16. august 2017 - 11:32 FotograferingLegendarisk Zeiss 75mm f/1.5 genoplives på KickstarterFirmaet Oprema Jena søger at genoplive det legendariske Carl Zeiss Jena Biotar 75mm f/1.5, der blev produceret i 1940'erne og 1950'erne. De originale objektiver blev produceret i et lille antal, og er derfor sjældne med en ditto høj pris som resultat af dette. En af de specielle ting ved objektivet, er den specielle cirkelformede bokeh. Objektivet er designet af Dr. Prenzel, og produktionen vil foregå i Japan af firmaet Tokina. Oprema Jena søger at beholde objektivets optiske karakteristika, mens de vil forbedre de mekaniske aspekter og samtidigt med at de vil aflive nogle af de uønskede optiske egenskaber - dette ved hjælp af nye teknologier såsom højkvalitets glas og mere avancerede coatings. Det nye 75mm f/1.5 har allerede nået sit mål på Kickstarter, og prisen starter på $ 950 for en "Crazy Deal". Når disse er væk, er næste skridt "Super Early Bird" til $ 1.000 og derefter "Early Bird" til $ 1.050. Objektivet kan fås til Canon, Nikon, Sony-E, Leica-M, Fuji X og M42.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: youtube |
Onsdag, 16. august 2017 - 11:20 HardwareSamsung lancerer hurtig ekstern SSD med hastigheder på op til 540 MB/sSamsung har lanceret den eksterne SSD ved navn Portable SSD T5, der har op til 2 TB kapacitet med overførselshastigheder på op til 540 MB/s. Det gør den velegnet til at redigere rå 4K-optagelser og andre store filer. T5 bruger den nye 64-lags V-NAND teknologi og måler blot 74 x 57,3 x 10,5 mm. Vægten er på 51 gram. Derudover kan drevet tåle tab på op til 2 meters højde og er udstyret med USB-C. Det kommer med to kabler: USB-C og USB-A. T5 kan fås i både 250 GB, 500 GB, 1 TB og 2 TB versioner der alle understøtter AES 256-bit hardwarekryptering og via en companion app er de også kompatible med mobile enheder der kører Android. Priserne starter på $ 130.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: youtube |
Onsdag, 16. august 2017 - 08:19 SpilAgents of Mayhem er ude nu til PlayStation 4, XBox One og WindowsHvis du har savnet et godt skydespil i samme tegneserieagtige stil som Overwatch, men som en god single-player campaign, så er der gode nyheder. Agents of Mayhem er netop blevet tilgængeligt til PlayStation 4, XBox One og Windows. Agents of Mayhem er et open world action-adventure spil, udviklet af Volition og udgivet af Deep Silver. Det foregår i det samme univers som Saint Rows serien, hvilket er en futuristisk version af Sydkoreas hovedstad Seoul, og spilles som third person shooter. Se den flotte story trailer ved at klikke på "Læs mere" nedenfor.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: steelseries |
Onsdag, 16. august 2017 - 08:05 HardwareSteelSeries lancerer Apex M570 tastaturSteelSeries har lanceret Apex M570 tastaturet med undertitlen "The Complete Package". Der er tale om et tastatur udført med aluminiumramme og QX2 switches, som er deres egne og dermed ikke de mere generiske Cherry switches. Alle taster er individuelt belyst med RGB LED, der kan programmeres til at vise alarmer - såsom når man modtager en ny e-mail. Tasterne har 4mm vandring og er ifølge SteelSeries lydløse, og godkendt til 50 millioner indtastninger. Apex M570 er på markedet allerede nu til $ 140.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: synology |
Tirsdag, 15. august 2017 - 13:33 HardwareSynology lancerer prisvenlig NAS med 4 drevpladser og op til 40 TB kapacitetSynology har lanceret DS418j, der har 4 drevpladser der hver kan indeholde et drev på op til 10 TB. Man kan frit vælge mellem SSD eller HDD, og DS418j kan trække op til 112 MB/s for læsning og 87 MB/s krypteret og i RAID 5. Derudover indeholder den en ny 64-bit dualcore processor og 1 GB DDR4 RAM. Udvendigt finder man 1 stk. RJ-45 1 GbE LAN-port samt to stk. USB 3.0 porte. DS418j henvender sig til entusiaster og fotografer. Prisen er € 312.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
![]()
Billede: valve |
Tirsdag, 15. august 2017 - 11:08 SoftwareOpenAI banker professionelle i DOTA 2 i 1v1 skill matchesElon Musks OpenAI har formået at banke nogle af verdens bedste DOTA 2 professionelle spillere. Den kan dog kun spille 1v1 matches og bruge helten Shadow Fiend og den kan kun spille mod Shadow Fiend. Årsagen til disse specifikke valg, er at 1v1 solo Shadow Fiend mirror matches betragtes som en klassisk showcase af hvor dygtig man er til DOTA 2. Shadow Fiend har 3 skill shot magiske angreb (near, medium og far) så der kræves at man er i stand til at bedømme og udføre positionering og manøvrer. Derudover har Shadow Fiend en attack damage der stiger løbende i takt med at han udfører killing blows (last hits) på creep.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: Hans van der Boom, freeimages.com |
Tirsdag, 15. august 2017 - 10:46 AndetParkerede elektriske biler har tjent penge ved at hjælpe med at balancerede elnettet i DanmarkNissan Europes direktør for energi services, Francisco Carranza, udtaler at 10 stk. Nissan e-NV200 varevogne har tjent € 1.300 i løbet af et år. Det er muligt fordi elnettet har brug for stabilisering, og parkerede elbiler kan hjælp med dette ved både at aftage strøm men samtidigt også afgive strøm til elnettet. Det kræver blot at man installerer 2-vejs forbindelser. Sidste år i august startede et dansk forsøg med Nissan og det italienske energiselskab Enel. De 10 Nissan-varevognes kapacitet er sammenlagt på 10 kW, og platformen som bestemmer hvornår varevognene skal trække eller levere strøm, er leveret af et firma ved navn Nuvve der ligger i Californien.
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: thimon |
|
![]()
Billede: wikipedia |
Tirsdag, 15. august 2017 - 10:39 Software Online AndetBitcoin har passeret $ 4.000 for første gang nogensindeFor et par måneder siden passerede Bitcoin $ 3.000, og i skrivende stund ligger 1 Bitcoin på over $ 4.300.
» Læs mere |
Redaktør: jakobdam |
Indsendt af: jakobdam |
|
^ Gå til top | « Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 Næste » |
© TechStart.dk | v1.5 | 2025 | Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam