TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Lørdag, 27. juli, 2024
Optoma lancerer nye projektorer med 4K-opløsning

Billede: optoma

Torsdag, 08. juni 2017 - 08:50

  Hardware  

Optoma lancerer nye projektorer med 4K-opløsning


Optoma har lanceret to af industriens første 4K UHD projektorer: Optoma UHD60 og UHD65, der begge leverer ægte 3.840 x 2.160 pixels opløsning med High Dynamic Range (HDR) såvel som REC.2020 og DCI-P3 farverum.

Begge projektorer er DLP-projektorer og benytter desuden et objektiv der kan yde op til 1,6x zoom, hvilket muliggør gengivelse i op til 300 tommer. De er hver udstyret med 2 HDMI-porte og en HDCP 2.2 port.

Forskellen på de to ligger primært i at UHD60 har en lysstyrke på 3.000 lumen og 1.000.000:1 i kontrastniveau (med Dynamic Black slået til) mens UHD65 bruger en PureMotion-processor til eliminering af bevægelsesslør, giver 2.200 lumens og kontrastniveau på 1.200.000:1.

UHD60 er sat til $ 1999 mens UHD65 koster $ 2499. UHD60 er dermed den første 4K-projektor til under $ 2000.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1846


   
Apple giver 2 TB for 69,-/md i iCloud og flere kan nu deles om pladsen for én dataplan

Billede: apple

Torsdag, 08. juni 2017 - 08:38

  Mobil & tablet   Andet  

Apple giver 2 TB for 69,-/md i iCloud og flere kan nu deles om pladsen for én dataplan


Apple har ændret på hvor meget plads man får for 69 kroner om måneden; fra 1 TB til 2 TB.

Både dataplanen for 200 GB (25,-/md) samt 2 TB (69,-/md) kan deles af op til 6 familiemedlemmer.

Alle der havde 1 TB har automatisk fået 2 TB til rådighed nu.

Det nye Family Sharing er dog ikke tilgængeligt endnu, idet det først understøttes af iOS 11 og macOS High Sierra. Begge operativsystemer udkommer i løbet af efteråret i år.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2159


   
Square Enix annoncerer Dissidia Final Fantasy NT til PlayStation 4

Billede: youtube

Onsdag, 07. juni 2017 - 15:53

  Spil  

Square Enix annoncerer Dissidia Final Fantasy NT til PlayStation 4


Square Enix har annonceret Dissidia Final Fantasy NT til PlayStation 4. Der er tale om et spil i fighting-genren, hvor vi ser 20 karakterer fra den kendte Final Fantasy franchise.

Selve kampsystemet er udviklet af Team Ninja, og historien i Story Mode er skrevet Kazushige Nojima, der har stået bag historien i flere store Final Fantasy titler samt Kingdom Hearts 2.

Dissidia Final Fantasy NT er sat til at udkomme til december i år.

Se annonceringstraileren ved at klikke på "Læs mere" nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1581


   
Samyang udgiver nyt 35mm f/2.8 objektiv til Sony E-mount

Billede: samyang

Onsdag, 07. juni 2017 - 13:26

  Fotografering  

Samyang udgiver nyt 35mm f/2.8 objektiv til Sony E-mount


Koreanske Samyang har annonceret et nyt 35mm f/2.8 objektiv til Sonys E/FE-mount.

Objektivet har en 49mm filtertråd og er ekstremt kompakt i stil med Sony Zeiss 35mm f/2.8.

Samyang 35mm f/2.8 FE vejer blot 85g og måler 33mm i længden.

Det består af 7 elementer i 6 grupper, og blænden består af 7 blade.

Prisen er ca. DKK 2.400.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1992


   
Google Chrome 59 er ude nu med notifikationer for macOS og understøttelse for animerede PNG-filer

Billede: google

Onsdag, 07. juni 2017 - 13:09

  Software  

Google Chrome 59 er ude nu med notifikationer for macOS og understøttelse for animerede PNG-filer


Google Chrome er nu ude i version 59, og for folk med macOS er en af de store nyheder at notifikationer nu forefindes direkte i deres macOS-miljø. Det betyder samtidigt at Chrome endeligt lystrer hvis man har sat sit macOS på "do not disturb".

Der er også kommet support for animerede PNG-filer (APNG). Firefox har understøttet APNG i næsten et årti, og nu er Chrome endeligt også med på vognen. Det specielle i forhold til GIF-animationer, er at PNG-animationer består af 24-bit billeder med 8-bit transparens, hvorimod GIF-animationer kun består af 8-bit billeder med 1-bit transparens.

Endeligt bør nævnes at der er fikset 30 sikkerhedsproblemer.

Chrome 59 kan downloades nu, og bliver automatisk installeret løbende for dem der bruger browseren.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 2346


   
British Airways datacenter brød sammen pga. menneskelig fejl

Billede: Sureash Kumar, freeimages.com

Onsdag, 07. juni 2017 - 11:03

  Andet  

British Airways datacenter brød sammen pga. menneskelig fejl


Den sidste lørdag i maj måtte 75.000 passagerer enten udskyde eller aflyse deres rejse fordi der var tekniske problemer.

Årsagen til den tekniske fejl bag disse problemer var at en tekniske først havde slukket for strømmen til British Airways' datacenter, og derefter tændt igen.

Dette forårsagede ifølge Willie Walsh, administrerende direktør for moderselskabet IAG, fysiske skader på serverne og på fordelingspanelerne. Han udtaler:

- Man kan ved en fejltagelse komme til at slukke for strømmen. Men jeg har svært ved at forstå, hvordan man ved en fejltagelse kan komme til at tænde den igen.

Hvis medarbejderen ikke havde tændt for strømmen igen havde det maksimalt taget et par timer at løse problemet.

De to London lufthavne blev ramt af kaotiske scener som følge af nedbruddet, og Willie Walsh erkender at British Airways ikke har været gode nok til at kommunikere med passagererne under nedbruddet.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1635


   
WWDC 2017: Apple annoncerer ny iPad Pro med større skærm og A10X Fusion chipsæt

Billede: apple

Tirsdag, 06. juni 2017 - 15:00

  Mobil & tablet  

WWDC 2017: Apple annoncerer ny iPad Pro med større skærm og A10X Fusion chipsæt


Apple har annonceret en ny iPad Pro med 10,5" skærm. Den erstatter sidste års 9,7" iPad Pro, men uden at gøre selve enheden større. Det betyder at skærmen nu fylder langt mere af fronten, og kanten er dermed tyndere.

Skærmen har 120 Hz refresh rate med automatisk temperaturstyring ift. omgivelserne, og indeni finder vi et nyt A10X Fusion chipsæt, der er en videreudvikling af det a10-chipsæt der er indeni iPhone 7 og 7 Plus. A10X er ifølge Apple blevet 30% hurtigere end forgængere i den tidligere iPad Pro på CPU-siden og 40% hurtigere for GPU'en.

Skærmen er ratet til 600 nits lysstyrke, kan vise et bredspektret P3 farverum og reflekterer blot 1,8%.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1669


   
WWDC 2017: Apple har annonceret ny 360º højttaler: HomePod

Billede: apple

Tirsdag, 06. juni 2017 - 13:48

  Hardware  

WWDC 2017: Apple har annonceret ny 360º højttaler: HomePod


Apple har annonceret et nyt produkt: En højttaler ved navn HomePod.

HomePod understøtter Home Kit og AirPlay2, og har indbygget Siri. Højttaleren er 172mm høj og 142mm i diameter med en vægt på 2,5 kg. Derudover er den udstyret med en A8-processor. Flere Homepods kan synces sammen.

HomePod udfordrer således Google Home og Amazon Echo med Alexa - dog adskiller HomePod sig ved at være "music first", så man må formode at højttaleren spiller musik væsentligt bedre end sine konkurrenter.

Indeni finder vi A8-processoren, en subwoofer, 6 mikrofoner og 7 tweeter-enheder.

Apple HomePod udkommer til december i år til en pris på $ 349, og vil kunne fås i hvid og sort.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1729


   
Bitcoin fortsætter sin himmelflugt og har passeret $ 2900

Billede: wikipedia

Tirsdag, 06. juni 2017 - 11:02

  Online   Andet  

Bitcoin fortsætter sin himmelflugt og har passeret $ 2900


Bitcoin slog for nyligt ny rekord da den i slutningen af maj, røg op over $ 2000 og sidenhen lå omkring $ 2500. Den 25. maj kom den endda op på $ 2791,69.

Kryptovalutaen har midlertid fortsat sin himmelflugt, og passerede $ 2900 i går på CoinDesk.

I skrivende stund ligger den på $ 2885,10 ifølge CoinDesk.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1783


   
WWDC 2017: Apple annoncerer iOS 11

Billede: apple

Tirsdag, 06. juni 2017 - 09:08

  Mobil & tablet  

WWDC 2017: Apple annoncerer iOS 11


Apple har annonceret iOS 11, der også fortæller lidt om hvad vi har i vente til iPhone og iPad.

iMessage har fået et nyt design for app drawer til iMessage apps og klistermærker. Kompatible apps og klistermærkepakker er nu mere tilgængelige og synlige i iMessage. Alle beskeder synkroniseres desuden med iCloud for at optimere lagringskapaciteten på iOS-enheden. Desuden får iMessage nu Apple Pay på en ny måde, således at man kan betale andre via beskeder.

Siri er blevet smartere og har fået machine learning evner, der bringer den tættere på Google Assistant. Efterhånden som Siri lærer dig bedre at kende, vil den foreslå kontekstbaserede emner og vil kunne oversætte mellem kinesisk, fransk, tysk, italiensk og spansk. Flere sprog vil blive tilføjet senere. Siri har desuden fået en ny mandestemme som lyder mere naturlig og udtryksfuld.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1754


   
SID 2017: Verdens første ægte QLED-skærme er fremvist af kinesisk producent

Billede: boe

Fredag, 02. juni 2017 - 13:23

  Hardware  

SID 2017: Verdens første ægte QLED-skærme er fremvist af kinesisk producent


Herhjemme kender vi primært QLED fra Samsungs markedsføring, men der er tale om en markedsføringsterm fra Samsungs side af.

QLED (Quantum dot Light Emitting Diode) er oprindeligt en helt ny type selv-emitterende skærmteknologi, der ligesom OLED er sin egen lyskilde. LCD/TFT-paneler kræver nemlig en bagvedliggende lyskilde - tidligere brugte man CCFL-rør og i dag bruger man LED. Det er her Samsungs brug af udtrykket QLED bliver vildledende, idet der for dem fortsat er tale om en LCD-matrice.

Kinesiske BOE (Beijing OptoElectronics) har nu fremvist de to første prototyper af ægte QLED-skærme - en teknologi der potentielt set kan udfordre OLED på kvalitet.

De to skærme er hhv. en 5" QLED-skærm med 320x240 pixels opløsning (80 PPI) samt en 14" QLED-skærm med 960x540 pixels opløsning (80 PPI).


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1952


   
Elon Musk træder tilbage som rådgiver for Trump efter beslutning om at forlade klimaaftalen i Paris

Billede: tesla

Fredag, 02. juni 2017 - 10:07

  Andet  

Elon Musk træder tilbage som rådgiver for Trump efter beslutning om at forlade klimaaftalen i Paris


Donald Trump har besluttet at forlade klimaaftalen i Paris, og som direkte resultat deraf forlader Elon Musk nu de 2 embeder han har haft som rådgiver for Donald Trump.

Det annoncerede Elon Musk selv i en Twitter post:

Am departing presidential councils. Climate change is real. Leaving Paris is not good for America or the world.

CEO'er fra flere amerikanske teknologifirmaer, herunder Apple, Tesla, Adobe, Facebook og Google, har tidligere forsøgt at få Trump til at forblive en del af klimaaftalen, og de har siden udtrykt deres skuffelse og kritik på Twitter.

Elon Musk varslede også tidligere at han agtede at opsige sin rolle som rådgiver for Trump-administrationen såfremt Trump valgte at forlade klimaaftalen.

Disney's CEO Robert Iger, har ligeledes opsagt sin stilling som rådgiver, ifølge denne tweet:

As a matter of principle, I've resigned from the President's Council over the withdrawal.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1744


   
Ny redesignet Skype app er ude nu til Android

Billede: microsoft

Fredag, 02. juni 2017 - 09:49

  Apps  

Ny redesignet Skype app er ude nu til Android


Microsoft har redesignet Skype app'en, og den rulles først ud til Android. Senere hen følger Windows, macOS og iOS.

Den nye Skype er en radikal ændring fra Skypes tidligere virkemåde og udseende. App'en er opdelt i 3 hovedsektioner: Find, Chat og Capture.

Find-sektionen lader dig søge i chathistorikkerne, mens Chat-sektionen er for samtaler. Capture minder meget om Snapchat, og giver brugeren mulighed for at skyde billeder og video som kan pyntes med stickers og tekster.

Derudover er der en ny feature ved navn Highlights, der minder om Snapchats "Stories".

Se en præsentationsvideo for det nye Skype design ved at klikke på "Læs mere" nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1979


   
Google har opkøbt grund i Fredericia for 65 millioner kroner

Billede: google

Fredag, 02. juni 2017 - 08:21

  Andet  

Google har opkøbt grund i Fredericia for 65 millioner kroner


Google har som led i at sikre sig at det er muligt at ekspandere sine datacentre i Europa, opkøbt grund i Fredericia til en samlet værdi på 65 millioner kroner.

På den måde sikrer de sig at de har muligheden for at bygge et datacenter der, selvom der på nuværende tidspunkt ikke foreligger nogen konkrete planer.

Grunden er 73,2 hektar og ligger i industriområdet Prinsessens Kvarter.

Både Facebook og Apple har datacentre under opbyggelse i Danmark. Facebooks datacenter forventes at stå klar i Odense i 2020, mens Apples datacenter er under opførelse i Viborg.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1708


   
Microsoft har opfundet en bedre måde at bøje sensorer for bedre billedkvalitet og mere simple objektiver

Billede: microsoft

Torsdag, 01. juni 2017 - 15:28

  Fotografering  

Microsoft har opfundet en bedre måde at bøje sensorer for bedre billedkvalitet og mere simple objektiver


Normalt skaber vores flade sensorer et problem, fordi lysprojektionen vil være kurvet medmindre man korrigerer for dette rent optisk. Dette bevirker også at hver pixel får mindre lys end hvis der skulle mindre glas til at bøje det.

Kurvede sensorer løser denne problemstilling, da de ikke har behov for en optisk korrektion og lyset kan ramme pixels i kanten af sensoren mere direkte, og som resultat deraf modtager hver pixel mere lys.

Microsofts metode omfatter at bøje konventionelle silikonbaserede sensorer på en måde der giver en jævn rund kurve. Processen er forfindet således at det kun tager nogle minutter at gøre sensoren kurvet og bevare strukturen.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1533


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s