TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Fredag, 19. april, 2024
Forskere i Sverige har udviklet et filmkamera der kan fange 5 billioner billeder pr. sekund

Billede: youtube

Mandag, 01. maj 2017 - 07:42

  Fotografering  

Forskere i Sverige har udviklet et filmkamera der kan fange 5 billioner billeder pr. sekund


Et forskerholm fra Sverige ved Lund University har nu udviklet et filmkamera der kan indfange hvad der svarer til svimlende 5 billioner billeder pr. sekund. Det er rekordbrydende og dermed det hurtigste der nogensinde har været muligt.

For at illustrere teknologien har forskerne filmet hvordan lys tilbagelægger en distance der svarer til tykkelsen af et stykke papir. Det tager et picosekund, men på film er processen sløvet ned med en billion gange.

Nuværende highspeedkameraer fanger billede ét ad gangen i sekvens, mens den nye teknologi er baseret på en ny innovativ algoritme der i stedet fanger mange kodede billeder ad gangen i ét billede. Derpå sorteres de og laves til en videosekvens senere.

Forskerne kalder teknologien FRAME: Frequency Recognition Algorithm for Multiple Exposures.

Se en video om kameraet og se det i aktion ved at klikke på "Læs mere" nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1494


   
Apple øger priserne på App Store for bl.a. Danmark

Billede: apple

Søndag, 30. april 2017 - 11:45

  Apps  

Apple øger priserne på App Store for bl.a. Danmark


Apple øger priserne på App Store for både apps og in-app køb (på nær abonnementsordninger) i løbet af de kommende dage.

Dette sker for Danmark, Mexico og lande der bruger Euro. For europriserne gælder at apps der før kostede 0,99 Euro nu vil koste 1,09 Euro.

Derudover bliver affiliate kommissionsraterne for henvisninger til apps reduceret fra 7% til 2,5%, hvilket vil ramme de websites der har indtægter baseret på app-henvisninger.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1465


   
Russisk kontrolleret teleselskab hijacker internettrafikken fra finansielle services

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Fredag, 28. april 2017 - 08:34

  Online  

Russisk kontrolleret teleselskab hijacker internettrafikken fra finansielle services


Onsdag den 26. april blev trafikken tilhørende VISA, MasterCard og over 20 andre finansielle services, routet gennem et teleselskab kontrolleret af den russiske regering under uforklarlige omstændigheder.

Det foregik kun i 5-7 minutter, men kan have været en bevist handling fremfor et uheld.

Det fremgår af en rapport fra netværksmonitorerings serivceselskabet BGPmon, der opdagede at den måde de berørte netværk blev redirected på, indikerer at de underliggende prefixes var blevet manuelt indsat i BGP-tabeller - formentligt af nogen hos Rostelecom, som er et teleselskab ejet af den russiske regering.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1334


   
Razer lancerer ny trådløs mus til professionelle gamere

Billede: razerzone

Fredag, 28. april 2017 - 07:55

  Hardware   Spil  

Razer lancerer ny trådløs mus til professionelle gamere


Det er sjældent at se trådløse mus hvor en seriøs producent lover at de kan bruges til professionel gaming - men det har Razer nu gjort op med, i form af deres nye Lancehead mus.

Lancehead er ifølge Razer selv, "the world's most reliable, tournament-grade wireless gaming mouse".

Razer Lancehead benytter AFT (Adaptive Frequency Technology) der synkroniserer datarapportering mellem musen og brugerens computer. Derpå forbinder den til den stærkeste frekvens indenfor 2,4 GHz, og kan automatisk skifte til en anden kanal hvis der opstår problematisk interferens.

Lancehead indeholder en 5G laser sensor der giver 16.000 DPI præcision og som kan tracke 210 tommer pr. sekund (IPS) og 50 G accelleration. Derudover er Lanchehead den første enhed der benytter Razer Synapse Pro, hvor musens indstillinger kan gemmes direkte på musen såvel som i online i skyen.

De mekaniske knapper er blevet til i samarbejde med Omron, så latency bør være blandt de laveste i verden.

Razer har desuden lanceret en kablet udgave af musen: Lancehead Tournament Edition. Den deler 16.000 DPI præcision med sin trådløse udgave, men den kablede tracker hele 450 IPS.

Begge mus kan indstilles med 16,8 millioner farver.

Razer Lancehead udkommer i maj/juni i år til $ 139,99 mens Lancehead Tournament Edition udkommer i april/maj i år til $ 79,99.

Se Razers reveal-trailer ved at klikke på "Læs mere".


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 1   |   Antal visninger 1779


   
B&O udgiver lille bærbar BlueTooth højttaler til 1299,-

Billede: beoplay

Torsdag, 27. april 2017 - 13:24

  Andet  

B&O udgiver lille bærbar BlueTooth højttaler til 1299,-


Bang & Olufsen har nu udgivet BeoPlay P2, der er en lille bærbar BlueTooth højttaler.

Ligesom sidste års A1 udbreder P2 lyden i 360º.

Derudover kan man tappe, dobbelttappe og ryste højttaleren, for hhv. at pause/genoptage afspilning, skippe sange på playlisten, aktivere stemmestyring (eks. SIRI for iOS-enheder) og ændre lydprofiler.

Størrelsen på P2 passer i en lomme og den yder 10 timers batterilevetid på en opladning, og ladetiden er 2 timer.

Dimensionerne er 140 x 80 x 28 mm, og vægten er 275g.

Selve højttaleren er udstyret med 2 stk. 15W klasse D woofer-enheder og en tweeter (2 stk. 50W PMPO).

P2 kan fås i farverne hvid, blå og sort. Prisen her i Danmark er 1.299,-

Klik på "Læs mere"-linket nedenfor for at se flere produktbilleder.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 2   |   Antal visninger 1960


   
Se den nye Call of Duty: WWII reveal trailer

Billede: youtube

Torsdag, 27. april 2017 - 09:41

  Spil  

Se den nye Call of Duty: WWII reveal trailer


Activision har nu lanceret en reveal trailer samt annonceret lanceringsdato for Call of Duty: WWII.

Spillet kommer til at indeholde et nyt "War Mode", hvor spillere kan forsøge at tackle berømte kampe fra 2. verdenskrig. Multiplayer mode vil inkludere objektiver der varierer alt efter om spilleren har valgt at spille for de Allierede eller Aksen. Derudover vil man mellem kampene befinde sig i "Headquarters", som er et stort socialt rum.

Call of Duty: World War II vil desuden inkludere et nyt progressionssystem ved navn "Divisions", hvor spillere vil være en del af en division og blive promoveret. Derudover lover Activision at der vil være zombier.

Forudbestiller man spillet kan man deltage i en privat multiplayer beta.

Call of Duty: World War II udkommer til PlayStation 4, XBox One og PC den 3. november i år.

Se reveal-traileren ved at klikke på "Læs mere"-knappen nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1532


   
Western Digital udgiver hurtig 12 TB harddisk

Billede: Western Digital

Torsdag, 27. april 2017 - 08:36

  Hardware  

Western Digital udgiver hurtig 12 TB harddisk


Western Digital udgiver nu HGST Ultrastar He12, der har en 12 TB lagringskapacitet.

Drevet er imponerende hurtigt med 7.200 rpm, hvilket med 1,5 TB lagringsdensitet pr. plade bliver til 243 MB/s læsning og 255 MB/s skrivning. Og dette er ikke peak-hastigheder, men derimod sustained.

He12 kommer i både SATA 6 Gbps og SAS 12 Gbps, og har en stor 256 MB cache. Søgetid ligger på 8 ms mens latency ligger på 4,16 ms.

Derudover kan He12 lave en hurtig "secure erase", hvis drevet skal bruges andre steder.

MTBF (Mean-Time Between Failure) er opgivet til at være på 2,5 millioner timer, og He12 kommer derudover med 5 års garanti.

Prisen er endnu ukendt. Se præsentationsvideoen ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1575


   
Danger Zone er annonceret: Hvor meget skade kan du gøre med en bil?

Billede: Three Fields Entertainment

Torsdag, 27. april 2017 - 08:20

  Spil  

Danger Zone er annonceret: Hvor meget skade kan du gøre med en bil?


Spilfirmaet Three Fields Entertainment har annonceret spillet Danger Zone.

I spillet styrer man biler rundt på en testfacilitet, tankstation eller køkken, og man får points ift. hvor meget skade man kan gøre.

Når spillet udkommer om en måned kommer det med 20 forskellige scenarier som man kan smadre.

Danger Zone udkommer i løbet af maj på Steam og PlayStation 4 til en pris på $ 12,99.

Se flere billeder fra spillet ved at klikke på "Læs mere"-linket nedenfor.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1413


   
Samsung, HiSense og TCL danner QLED Alliance som konkurrent til OLED

Billede: nanosys

Onsdag, 26. april 2017 - 14:35

  Andet  

Samsung, HiSense og TCL danner QLED Alliance som konkurrent til OLED


QLED Alliance kan i fremtiden stå bag nye skærmteknologier bygget på quantum dot.

Koreanske Samsung har nemlig slået sig sammen med kinesiske HiSense og TCL, og sammen har de dannet QLED Alliance.

Indtil videre ejes QLED-termen af Samsung, og bruges om produkter der bruger quantum dot teknologi til at forbedre LED. Med tiden skal QLED imidlertid helt erstatte LCD, og vi vil dermed se ægte QLED-fjernsyn.

Der er dog endnu ingen specifik tidshorisont for ægte QLED-fjernsyn, men planen er at det skal give bedre billeder, højere farveægthed, højere energieffektivitet og samtidigt lavere produktionsomkostninger.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1450


   
Teenager fra England er idømt 2 års fængsel for hack mod XBox Live, TeamSpeak og Minecraft

Billede: Jason Morrison, FreeImages.com

Onsdag, 26. april 2017 - 14:24

  Online   Andet  

Teenager fra England er idømt 2 års fængsel for hack mod XBox Live, TeamSpeak og Minecraft


En teenager fra England ved navn Adam Mudd skal i fængsel i 2 år, for at have lavet et program der resulterede i mere end 1,7 millioner angreb mod XBox Live, Minecraft og TeamSpeak.

Adam Mudd står bag Titanium Stresser programmet, som han skabte da han var 16 år gammel. Han solgte derpå programmer til cyberkriminelle og tjente £ 386.000.

Adam Mudd er 20 år nu om dage, og erkendte sig skyldig i anklagerne.

Dommeren Michael Topolski nægtede at reducere straffen, som Mudds advokat ellers havde efterspurgt, idet Mudd ifølge sin advokat var tabt for omverden efter at have trukket sig tilbage fra skolen på grund af mobning.

Derudover har Mudd haft udiagnosticeret Asperger syndrom, og har desuden stået bag 594 DDoS-angreb mod 181 IP-adresser. Her blev bl.a. RuneScape ramt af 25.000 angreb, og spiludgiveren brugte £ 6 millioner på at præventere DDoS-angreb.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1671


   
Zhong Yi Optics udgiver Speedmaster 65mm og 85mm til Fujifilm GFX

Billede: zhong yi optics

Onsdag, 26. april 2017 - 14:14

  Fotografering  

Zhong Yi Optics udgiver Speedmaster 65mm og 85mm til Fujifilm GFX


Kinesiske Zhong Yi Optics har fremvist 2 manuelt fokuserede objektiver til Fujifilms mediumformatkamera GFX 50S.

Det drejer sig om hhv. Speedmaster 65mm f/1.4 og Speedmaster 85mm f/1.2.

Speedmaster 65mm f/1.4 har manuel blændestyring og manuel fokusring. Den bruger 77mm filtre og de 65mm brændvidde svarer i 35mm ækvivalent til 41mm ved blænde f/1.1.

Speedmaster 85mm f/1.2 eksisterer allerede, men er nu også tilgængelig i G-mount. Det indeholder ED (extra-low dispersion), HRI og LD (low dispersion) elementer. Blænden består af 11 blade, og mindste fokusafstand er 1 meter. Der bruges også her 77mm filtre og de 85mm brændvidde svarer i 35mm ækvivalent til 67mm f/0.95.

Begge objektiver bliver tilgængelige senere på året, til en endnu ukendt pris.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1434


   
NSA-exploit ved navn DoublePulsar angriber Windows og kan overtage styringen

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Onsdag, 26. april 2017 - 08:42

  Software  

NSA-exploit ved navn DoublePulsar angriber Windows og kan overtage styringen


Et NSA-exploit ved navn DoublePulsar er fundet i aktivt brug. Folk der har opdateret deres Windows 10 modtog dog et patch allerede sidste måned.

DoublePulsar udnytter en svaghed i SMB-protokollen, og kan give angribere adgang til Windowskernellen således at man får fuld kontrol over computeren.

DoublePulsar angriber også servervarianterne af Windows, så alle bør tjekke om de har fået de seneste sikkerhedspatches fra Microsoft.

Er man usikker kan man downloade og installere patchet for Microsoft SMB Server her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1636


   
YouTube Kids er kommet som app til smart TV

Billede: google

Onsdag, 26. april 2017 - 07:55

  Online   Andet  

YouTube Kids er kommet som app til smart TV


Google lavede for over 2 år siden en YouTube Kids app til tablets og smartphones, og nu er YouTube Kids kommet som app til nyere fjernsyn fra Samsung, LG og Sony i 26 lande.

YouTube Kids er Googles første app der er bygget decideret til børn. Den er beregnet til at børn kan bruge den uden forældrenes opsyn.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1492


   
Tesla fordobler antallet af Supercharger-ladestationer i 2017

Billede:

Tirsdag, 25. april 2017 - 08:25

  Andet  

Tesla fordobler antallet af Supercharger-ladestationer i 2017


Tesla har siden 2012 bygget 5.400 Supercharger-ladestationer rundt omkring i verden. Det er i sig selv imponerende - men Tesla stopper ikke der: Inden udgangen af i år, vil de have fordoblet dette antal til over 10.000 Supercharger-ladestationer.

Derudover har Tesla bygget over 9.000 Destination-opladere, der er beregnet til bl.a. hoteller og moteller, og som benytter Tesla Power Wall Connectors. Dette antal vil være ca. 15.000 ved udgangen af i år.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1673


   
HP lancerer ny DreamColor Z31x monitor på 31 tommer

Billede: HP

Tirsdag, 25. april 2017 - 08:08

  Hardware  

HP lancerer ny DreamColor Z31x monitor på 31 tommer


HP har lanceret en ny skærm beregnet til professionelle grafikere og fotografer: HP DreamColor Z31x Studio Display.

Der er tale om en 31,1" skærm med 4K-opløsning (4096x2160) med et panel der yder 10-bit/kanal samt en lysstyrke på 250 cd/m2.

Z31x har indbygget kalibreringsenhed, og kan gengive 100% sRGB, 100% AdobeRGB, 99% DCI-P3 og 80% BT.2020.

Responstiden er 10ms og kontrasten er sat til 1500:1.

Prisen er sat til ca. $ 4000 ved lancering i USA.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1335


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s