Billede: facebook |
Onsdag, 03. maj 2017 - 12:52 Spil OnlineFacebook Messenger Instant Games bliver nu tilgængeligt over hele verdenVi kender Facebook Messenger som chatklienten til den populære sociale webportal. Men nu bliver "Instant Games" en del af Facebook Messenger. Facebook introducerede Instant Games i USA i november 2016, og nu er Instant Games blevet tilgængeligt over hele verden. Instant Games byder på HTML5-baserede cross-platform spil, der kan spilles via webbrowsere, smartphones browsere og via apps. Alt efter hvor i verden man befinder sig og hvilken enhed man spiller på, er der op til 50 spil tilgængeligt, men nye spil vil komme til på ugentlig basis. Spillene er gratis at hente og der er p.t. ikke nogen in-app purchases. Instant Games for Messenger bliver en del af iOS og Android i løbet af de næste par uger. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: jakobdam | 0 | 1693 |
Billede: youtube |
Onsdag, 03. maj 2017 - 10:46 SpilFørste trailer for Code Vein af Bandai Namco er ude nuBandai Namco har udgivet den første trailer til deres kommende RPG-spil, Code Vein. Traileren fokuserer på det mystiske og fængende Code Vein-univers, og man får et indblik i de våbenbaserede kampe. Fra 1:05 i videoen ser man et preview af selve gameplay'et der ser ud til at være nogenlunde identisk med Souls-serien. Dark Vein udkommer i 2018 til diverse konsoller. Se traileren ved at klikke på "Læs mere" nedenfor. » Læs mere | Redaktør: jakobdam | Indsendt af: jakobdam | 0 | 1611 |
Billede: google |
Onsdag, 03. maj 2017 - 10:38 Software OnlineGoogle Chrome vil automatisk skifte til 64-bit versionen under WindowsMed Chrome version 58 vil Google nu automatisk skifte brugere over fra 32-bit versionen til 64-bit versionen, såfremt de bruger et 64-bit Windows operativsystem og har mindst 4 GB RAM. Det er der flere fordele i: RAM management, grafisk performance og sikkerhed - men langt fra alle har kørt 64-bit versionen, til trods for at 32-bit computere har været ude af handlen i mange år nu. Google Chrome version 58 blev udgivet den 2. maj, og har man endnu ikke fået opdateringen kan man blot klikke på det lille ikon med 3 prikker øverst til højre i browseren, vælge "Hjælp" og derefter "Om Google Chrome", hvorpå opdateringen burde gå i gang automatisk. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: jakobdam | 0 | 1719 |
Billede: youtube |
Tirsdag, 02. maj 2017 - 15:37 FotograferingDIY-kameraet CROZ kan nu købesKickstarter-projektet CROZ fra 2016 af det taiwanesiske firma Paper Shoot, er endeligt kommet i handlen. CROZ er et lille kit der kræver at køberen selv samler delene til et kamera. Når dette er gjort, har man et meget kompakt kamera med transparent eksteriør så alle komponenterne er synlige. Kameraet er udstyret med en 5 MPixels CMOS sensor, et objektiv, 4 filtre, en microUSB-port og "automatiske billedalgoritmer". Hele kameraet inklusive de 2x AAA-batterier der skal til for at trække det, vejer 98g og er blot 12mm i tykkelse. Billeder gemmes på SD-kort (op til 32 GB understøttes), og objektivet kan udskiftes. Samlesættet kommer med både et vidvinkel- og fiskeøjeobjektiv. Hele sættet koster £ 100, eller ca. 870 danske kroner. Se en video om CROZ ved at klikke på "Læs mere" nedenfor. » Læs mere | Redaktør: jakobdam | Indsendt af: jakobdam | 0 | 1896 |
Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com |
Tirsdag, 02. maj 2017 - 13:20 Software Online AndetNy macOS malware kan undvige Gatekeeper og hijacke Apple-computereEn ny malware ved navn OSX/Dok angriber macOS, og kan undvige macOS Gatekeeper sikkerhed. Dok er endda signeret med et Apple udviklercertifikat, og rammes man kan man blive ramt af man-in-the-middle angreb, hvor malwaren kan aflytte og ændre på internettrafikken, selv HTTPS-forbindelser. Dermed er man fuldt kompromitteret hvis man rammes. Dok spredes via phishing-angreb, og kræver at brugeren aktivt åbner en zip-fil. Efter installation kopierer den sig selv og kører en række shell-kommandoer, samtidigt med at den sikrer sig at den afvikles ved hver opstart. Apple har dog allerede været ude og trække udviklercertifikatet tilbage, og Gatekeeper kan dermed fange Dok nu. Derudover har Apple opdateret XProtect. Der er ingen forlydender om hvor mange brugere der nåede at blive ramt. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: jakobdam | 0 | 1736 |
Billede: intel |
Tirsdag, 02. maj 2017 - 08:09 Hardware SoftwareIntel lapper sikkerhedshul der har eksisteret siden 2008Intel har endeligt fået lappet et sikkerhedshul der har eksisteret siden 2008. Sårbarheden ligger i Intel Active Management Technology (AMT), Intel Standard Manageability (ISM) og Intel Small Business Technology firmware versioner 6.x, 7.x, 8.x, 9.x, 10.x, 11.0, 11.5 og 11.6. Sårbarheden består i at en hacker kan få kontrol over de features som disse produkter styrer. Dette kan ifølge Intel ske på 2 måder:
Intel anbefaler at man gennemlæser flg. dokument for at bestemme om man har et AMT, SBA eller ISM system: Klik her. Derudover bør man gennemgå flg. guide for at tjekke om systemet har en firmware der er omfattet af sårbarheden: Klik her. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: jakobdam | 0 | 1767 |
Billede: nintendo |
Mandag, 01. maj 2017 - 14:16 SpilNintendo Switch salget går fortsat strygende - og 2DS XL udkommer i juliNintendo Switch solgte hele 2,74 millioner enheder på verdensplan i marts måned. Det er mere end hvad forgængeren Wii U formåede på et helt år. Også spilsalget er gået godt, hvor The Legend of Zelda: Breath of the Wild har solgt 2,76 millioner kopier på verdensplan. Nintendo forventer at sælge 10 millioner enheder i deres nuværende finansielle år, hvilket betyder at de forventer at have solgt 13 millioner til april 2018. Nintendo stopper dog ikke der - de har nu annonceret at 2DS XL udkommer den 28. juli i år i USA, til $ 150. Den er således placeret over den nuværende 2DS og under den nye 3DS XL. 2DS XL kommer med 4 GB hukommelseskort og indbygget NFC for amiibo kort og figurer. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: jakobdam | 0 | 1812 |
Billede: apple |
Mandag, 01. maj 2017 - 10:21 AndetApple udvidder garantien på 1. generation AppleWatch til 3 årEfter rapporter om at batterier i 1. generation af AppleWatch (series 1) kan svulme op, øger Apple nu garantien for disse til 3 år fremfor de normale 2 år. Problemet med et opsvulmet batteri er at skærmen bliver skubbet op. Derudover er der også et spørgsmål om sikkerhed. Det betyder at hvis du ejer et AppleWatch fra 1. generation og opdager at batteriet er begyndt at hæve op, så kan du få det repareret og batteriet erstattet. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: jakobdam | 0 | 1781 |
Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com |
Mandag, 01. maj 2017 - 07:59 OnlineEn whitehat hacker lægger stort arbejde i at inficere IoT-enheder for at sikre demInternet of Things (IoT) enheder er ofte meget dårligt sikret. Det ændrer en whitehat hacker nu på, med sit specielle hacker software ved navn Hajime. Hajime hjælper med at sikre enhederne efter den selv har ramt dem. Den bruger samme brugernavn og kodeord database som Mirai, en malware der skabte et ondsindet botnet sidste år. Hajime inficerer internetforbundne kameraer, DVR mv. og blokerer derpå de 4 porte der oftest bruges som angrebsvektorer til at inficere IoT-enheder. Derpå viser den en kryptografisk signeret besked på de inficerede terminaler der beskriver forfatteren som "just a white hat, securing some systems". Det specielle ved Hajime er at den i modsætning til Mirai, er en veludviklet og gennemarbejdet pakke, der givet botnettet en grad af stabilitet og pålidelighed man ikke tidligere har set. » Læs mere | Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 0 | 1646 |
Billede: youtube |
Mandag, 01. maj 2017 - 07:42 FotograferingForskere i Sverige har udviklet et filmkamera der kan fange 5 billioner billeder pr. sekundEt forskerholm fra Sverige ved Lund University har nu udviklet et filmkamera der kan indfange hvad der svarer til svimlende 5 billioner billeder pr. sekund. Det er rekordbrydende og dermed det hurtigste der nogensinde har været muligt. For at illustrere teknologien har forskerne filmet hvordan lys tilbagelægger en distance der svarer til tykkelsen af et stykke papir. Det tager et picosekund, men på film er processen sløvet ned med en billion gange. Nuværende highspeedkameraer fanger billede ét ad gangen i sekvens, mens den nye teknologi er baseret på en ny innovativ algoritme der i stedet fanger mange kodede billeder ad gangen i ét billede. Derpå sorteres de og laves til en videosekvens senere. Forskerne kalder teknologien FRAME: Frequency Recognition Algorithm for Multiple Exposures. Se en video om kameraet og se det i aktion ved at klikke på "Læs mere" nedenfor. » Læs mere | Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 0 | 1646 |
Billede: apple |
Søndag, 30. april 2017 - 11:45 AppsApple øger priserne på App Store for bl.a. DanmarkApple øger priserne på App Store for både apps og in-app køb (på nær abonnementsordninger) i løbet af de kommende dage. Dette sker for Danmark, Mexico og lande der bruger Euro. For europriserne gælder at apps der før kostede 0,99 Euro nu vil koste 1,09 Euro. Derudover bliver affiliate kommissionsraterne for henvisninger til apps reduceret fra 7% til 2,5%, hvilket vil ramme de websites der har indtægter baseret på app-henvisninger. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 0 | 1661 |
Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com |
Fredag, 28. april 2017 - 08:34 OnlineRussisk kontrolleret teleselskab hijacker internettrafikken fra finansielle servicesOnsdag den 26. april blev trafikken tilhørende VISA, MasterCard og over 20 andre finansielle services, routet gennem et teleselskab kontrolleret af den russiske regering under uforklarlige omstændigheder. Det foregik kun i 5-7 minutter, men kan have været en bevist handling fremfor et uheld. Det fremgår af en rapport fra netværksmonitorerings serivceselskabet BGPmon, der opdagede at den måde de berørte netværk blev redirected på, indikerer at de underliggende prefixes var blevet manuelt indsat i BGP-tabeller - formentligt af nogen hos Rostelecom, som er et teleselskab ejet af den russiske regering. Redaktør: jakobdam | Indsendt af: thimon | 0 | 1523 |
Billede: razerzone |
Fredag, 28. april 2017 - 07:55 Hardware SpilRazer lancerer ny trådløs mus til professionelle gamereDet er sjældent at se trådløse mus hvor en seriøs producent lover at de kan bruges til professionel gaming - men det har Razer nu gjort op med, i form af deres nye Lancehead mus. Lancehead er ifølge Razer selv, "the world's most reliable, tournament-grade wireless gaming mouse". Razer Lancehead benytter AFT (Adaptive Frequency Technology) der synkroniserer datarapportering mellem musen og brugerens computer. Derpå forbinder den til den stærkeste frekvens indenfor 2,4 GHz, og kan automatisk skifte til en anden kanal hvis der opstår problematisk interferens. Lancehead indeholder en 5G laser sensor der giver 16.000 DPI præcision og som kan tracke 210 tommer pr. sekund (IPS) og 50 G accelleration. Derudover er Lanchehead den første enhed der benytter Razer Synapse Pro, hvor musens indstillinger kan gemmes direkte på musen såvel som i online i skyen. De mekaniske knapper er blevet til i samarbejde med Omron, så latency bør være blandt de laveste i verden. Razer har desuden lanceret en kablet udgave af musen: Lancehead Tournament Edition. Den deler 16.000 DPI præcision med sin trådløse udgave, men den kablede tracker hele 450 IPS. Begge mus kan indstilles med 16,8 millioner farver. Razer Lancehead udkommer i maj/juni i år til $ 139,99 mens Lancehead Tournament Edition udkommer i april/maj i år til $ 79,99. Se Razers reveal-trailer ved at klikke på "Læs mere". » Læs mere | Redaktør: jakobdam | Indsendt af: jakobdam | 1 | 2002 |
Billede: beoplay |
Torsdag, 27. april 2017 - 13:24 AndetB&O udgiver lille bærbar BlueTooth højttaler til 1299,-Bang & Olufsen har nu udgivet BeoPlay P2, der er en lille bærbar BlueTooth højttaler. Ligesom sidste års A1 udbreder P2 lyden i 360º. Derudover kan man tappe, dobbelttappe og ryste højttaleren, for hhv. at pause/genoptage afspilning, skippe sange på playlisten, aktivere stemmestyring (eks. SIRI for iOS-enheder) og ændre lydprofiler. Størrelsen på P2 passer i en lomme og den yder 10 timers batterilevetid på en opladning, og ladetiden er 2 timer. Dimensionerne er 140 x 80 x 28 mm, og vægten er 275g. Selve højttaleren er udstyret med 2 stk. 15W klasse D woofer-enheder og en tweeter (2 stk. 50W PMPO). P2 kan fås i farverne hvid, blå og sort. Prisen her i Danmark er 1.299,- Klik på "Læs mere"-linket nedenfor for at se flere produktbilleder. » Læs mere | Redaktør: jakobdam | Indsendt af: jakobdam | 2 | 2135 |
Billede: youtube |
Torsdag, 27. april 2017 - 09:41 SpilSe den nye Call of Duty: WWII reveal trailerActivision har nu lanceret en reveal trailer samt annonceret lanceringsdato for Call of Duty: WWII. Spillet kommer til at indeholde et nyt "War Mode", hvor spillere kan forsøge at tackle berømte kampe fra 2. verdenskrig. Multiplayer mode vil inkludere objektiver der varierer alt efter om spilleren har valgt at spille for de Allierede eller Aksen. Derudover vil man mellem kampene befinde sig i "Headquarters", som er et stort socialt rum. Call of Duty: World War II vil desuden inkludere et nyt progressionssystem ved navn "Divisions", hvor spillere vil være en del af en division og blive promoveret. Derudover lover Activision at der vil være zombier. Forudbestiller man spillet kan man deltage i en privat multiplayer beta. Call of Duty: World War II udkommer til PlayStation 4, XBox One og PC den 3. november i år. Se reveal-traileren ved at klikke på "Læs mere"-knappen nedenfor. » Læs mere | Redaktør: jakobdam | Indsendt af: jakobdam | 0 | 1695 |
^ Gå til top | « Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 Næste » |
© TechStart.dk | v1.5 | 2024 | Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam