TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Lørdag, 27. juli, 2024
League of Legends udvikleren Riot Games har vundet sagsanlæg mod abonnementsudgiveren LeagueSharp

Billede: leagueoflegends.com

Onsdag, 08. marts 2017 - 11:33

  Spil  

League of Legends udvikleren Riot Games har vundet sagsanlæg mod abonnementsudgiveren LeagueSharp


League of Legends (LoL) har været hårdt ramt af folk der snyder - bl.a. via servicen LeagueSharp, hvor man ved at betale for et abonnement, får mulighed for at bruge bots til at vinde LoL-kampe. Men denne mulighed er slut nu.

Riot Games har vundet retsagen mod LeagueSharp, og ifølge aftalen skal LeagueSharp nu betale 10 millioner dollars til Riot Games, og alle LeagueSharps websites overgår til Riot Games. Derudover er LeagueSharps software gjort ulovligt.

LeagueSharp blev teknisk set lukket i løbet af januar i år, men forligsaftalen er først blevet offentliggjort nu her.

Riot Games' søgsmål centrerede sig om brud på DMCA (Digital Millennium Copyright Act) idet LeagueSharps tjeneste omgik de sikkerhedsforanstaltninger som Riot Games har lavet mod snyd. 


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 3   |   Antal visninger 1797


   
AMD annoncerer Naples server processor: Flere kerner og mere båndbredde samt cache end Intels modsvar

Billede: amd

Onsdag, 08. marts 2017 - 11:21

  Hardware  

AMD annoncerer Naples server processor: Flere kerner og mere båndbredde samt cache end Intels modsvar


AMD lancerede for nyligt Ryzen til desktopmarkedet, og nu annoncerer de Naples processoren til servere.

Naples er en 2-socket server chip der er bygget til at konkurrere direkte med Intel XEON E5 v4 der er baseret på Broadwell-EP-arkitekturen.

Naples har 32 kerner med 64 tråde samt 8 hukommelseskanaler med understøttelse af op til 2 TB RAM og 128 PCIe 3.0 kanaler.

Til sammenligning har Intels modsvar 22 kerner og 44 tråde, 4 hukommelseskanaler og understøttelse af op til 1,5 TB RAM.

Ligesom Ryzen er Naples en system-on-a-chip (SoC) og understøtter 12 NVMe-drev.

AMD har udgivet 2 tests hvor de har sat deres dual-socket Naples system op imod et dual Intel Xeon E5-2699A v4 system.

I den ene test har AMD handicapperet deres Naples-system ved at begrænse det til kun at bruge 44 kerner med hukommelse der clocker ved 1866 MHz, for at sammenligne IPC - og her vinder Naples ved at kunne afvikle testopgaven på 18 sekunder imod Intels 35 sekunder.

I den anden test kører Naples med alle 64 kerner og hukommelsen clocker ved 2400 MHz - og dermed afvikles testopgaven på blot 14 sekunder.

Her skal man dog se på at testen virker til at have hukommelsesbåndbredden som flaskehals - og vi må derfor vente for mere fyldestgørende tests af Naples' performance.

AMD lover at Naples vil blive udgivet i 2. kvartal i år, hvor vi også får mere info om priser og clock cyklus hastigheder.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1588


   
Databaselæk hos spam-udsender afslører over 1,37 milliarder e-mailadresser

Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com

Tirsdag, 07. marts 2017 - 14:34

  Online  

Databaselæk hos spam-udsender afslører over 1,37 milliarder e-mailadresser


En fejlagtig backup har uvildigt afsløret indholdet af en hel database brugt af spam-udsender firmaet River City Media (RCM).

Databasen indeholder over 1,37 milliarder e-mailadresser, og for nogle er der sammenkædet flere detaljer såsom navn, fysisk adresse og IP-adresser.

Chris Vickery fra firmaet MacKeeper har sammen med et team af hjælpere undersøgt dette siden januar, hvor River City Medias database blev tilgængelig online takket være en ukorrekt konfigureret Rsync backup.

Denne database er grundlag for udsendelsen af over 1 milliard spammails hver dag.

Vickery har nu kontaktet de firmaer som er påvirket af lækket såsom Microsoft og Yahoo, og idet han kontaktede dem og myndighederne gik spamserverne offline.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1708


   
Bagdør fundet i populært IoT-enheder

Billede: Twitter

Tirsdag, 07. marts 2017 - 10:20

  Hardware   Software   Online  

Bagdør fundet i populært IoT-enheder


En bagdør er blevet fundet i enheder lavet af et kinesisk firma specialiseret i VoIP-produkter.

Det var Trustwave, som opdagede den skjulte bagdør i DblTeks enheder, som giver fabrikanten mulighed for at tilgå enheden udenom brugeren. Dette medfører også at andre parter kan tilgå enheden, hvis de finder bagdøren.

Bagdøren eksisterer i deres admin-interface, som potentielt kan give angriberen root-rettigheder på enheden.

Trustwave kontaktede DblTek flere gange i løbet af efteråret 2016, hvor en firmware patch efterfølgende blev tilgængelig i december. Dog i stedet for at fjerne bagdøren, gjorde de det bare mere besværligt at benytte den.

Den nye bagdør har Trustwave også været i stand til at udnytte. Der er i skrivende stund ikke kommet en ny patch til de ramte enheder.


Redaktør: Hykalos   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1754


   
Fitbit lancerer Alta HR - nyt fitnessarmbånd med kontinuerlig pulsmåling og ny Sleep Stages funktion

Billede: fitbit

Tirsdag, 07. marts 2017 - 09:02

  Hardware   Andet  

Fitbit lancerer Alta HR - nyt fitnessarmbånd med kontinuerlig pulsmåling og ny Sleep Stages funktion


Fitbit lancerer et nyt fitnessarmbånd ved navn Alta HR.

Ifølge Fitbit er Alta HR det tyndeste håndledsbaserede armbånd der kan måle pulsen kontinuerligt.

Den nye Sleep Stages funktion giver brugeren et indblik i sin søvnkvalitet, og der skelnes bl.a. mellem let, dyb og REM-søvn. Sleep Insigts hjælper med vejledning i at forbedre søvnen.

PurePulse er videreført fra forgængeren, så man fortsat kan foretage en kontinuerlig pulsmåling og få indblik i sin daglige kalorieforbrænding og meget mere.

Alta HR kan forudbestilles allerede nu fra fitbit.com og bliver tilgængeligt i butikkerne i starten af april til en endnu ukendt pris.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1710


   
AMD Ryzen er blevet testet: Vinder på workstation og streaming men taber (endnu) i spil

Billede: AMD

Tirsdag, 07. marts 2017 - 08:22

  Hardware  

AMD Ryzen er blevet testet: Vinder på workstation og streaming men taber (endnu) i spil


De første anmeldelser af den længe ventede AMD Ryzen 7 1800X er begyndt at blive udgivet.

Både Ars Technica og Tom's Hardware har haft AMDs nye processor under luppen, hvor den primært holdes op imod den dyrere Intel i7-6900K (pris ca. 9.000 kroner).

AMD Ryzen 7 1800X koster ca. 5.000 kroner, og har 8 kerner der fungerer som 16 tråde. Clockfrekvensen er 3,6 Ghz (4,0 GHz turbo).

Hos Intel er der i samme prisklasse kun Xeon E5-2620 v4 som 8-kerne alternativ, og denne har en væsentligt lavere clockfrekvens på 2,1 GHz (3 GHz med boost). Skal man matche specifikationerne med Ryzen, havner man derfor oppe i Intel i7-6900K som er væsentligt dyrere end Ryzen.

I applikationer der benytter flere kerner optimalt, vinder Ryzen overbevisende over i7-6900K. Eks. scorer Ryzen 1.638 point i Cinebench R15 hos Ars Technica, hvor i7-6900K scorer 1.548 point.

Video encoding (applikation Handbrake) domineres også af den billigere Ryzen 7, der scorer 133 fps mens i7-6900K scorer 125 fps.

Ligeledes er Ryzen den eneste CPU der ikke tager et markant performance hit med streaming til Twitch i DOTA 2, hvor Ryzen blot falder med 3 fps under streaming.


» Læs mere   |   Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 4   |   Antal visninger 1817


   
Forsvarets Efterretningstjeneste opruster sit hackerakademi

Billede: Forsvarets Efterretningstjeneste

Mandag, 06. marts 2017 - 08:59

  Andet  

Forsvarets Efterretningstjeneste opruster sit hackerakademi


Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vil målrettet uddanne og ansætte hackere, for at beskytte infrastruktur og myndigheder mod hackerangreb udefra.

Hackerakademiet blev åbnet sidste år, og bliver nu oprustet og udbygget - bl.a. udvides der med en defensiv linje, hvor det ikke handler om at angribe andre, men om at forsvare landets IT-strukturer.

Dette er en ændring fra tidligere, hvor akademiet kun havde til formål at uddanne folk offensivt til cyberspionage samt angreb mod andre nationer samt terrororganisationer.

Der er årligt mellem 500 og 1.000 cyberangreb mod den danske stat.

Forsvarets Efterretningstjeneste søger både blackhats og whitehats - hvor de med disse definitioner mener at blackhats er angribende hackere mens whitehats er beskyttere.

Derfor har FE i sidste uge indrykket en række kryptiske jobannoncer, og kun ved at knække koden kunne man finde frem til jobannoncen, der dog er offentliggjort nu.

Læs jobopslaget her.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1885


   
Google Waymo sagsøger Uber for tyveri af forretningshemmeligheder

Billede: Google

Fredag, 03. marts 2017 - 09:45

  Andet  

Google Waymo sagsøger Uber for tyveri af forretningshemmeligheder


Waymo, som er projektnavnet for Googles selvkørende bil, har sagsøgt Uber og Otto for patentkrænkelse. Otto er en startup med selvkørende biler.

I et medium post offentliggjort 23. februar beskylder en tidligere Anthony Levandowski, en tidligere Googleansat, for at have downloadet mere end 14.000 hemmelige designfiler til Waymos hardwaresystemer.


» Læs mere   |   Redaktør: Hykalos   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1657


   
Spotify vil lancere nyt abonnement med lyd i CD-kvalitet

Billede: spotify

Torsdag, 02. marts 2017 - 11:24

  Apps   Online   Andet  

Spotify vil lancere nyt abonnement med lyd i CD-kvalitet


Spotify planlægger at lancere et Hi-Fi streaming abonnement, så man for et ekstra gebyr kan streame musik i ægte CD-kvalitet.

Det nye abonnement vil tilbyde alle fordelene fra Spotify Premium udover lyd i tabsfri CD-kvalitet.

Prisen bliver yderligere $ 5, $ 7,50 eller $ 10 per måned for opgraderingen (der er givetvis tale om en test af markedsprissætning).


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1944


   
Alvorlig fejl er fundet i et WordPress plugin som omfatter over 1 million websites

Billede: wordpress

Torsdag, 02. marts 2017 - 10:33

  Online  

Alvorlig fejl er fundet i et WordPress plugin som omfatter over 1 million websites


Forskere har fundet en alvorlig sikkerhedsfejl i NextGEN Gallery, som er et populært WordPress plugin der bruges af over 1 million websites.

Der er tale om en SQL injection fejl, der muliggør adgang til websitets database.

Fejlen er dog allerede rettet, og alle brugere af NextGEN Gallery opfordres hermed til at få opdateret deres plugin hurtigst muligt.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1934


   
Amazon Web Services havde ydelseproblemer og store dele gik offline

Billede: amazon

Torsdag, 02. marts 2017 - 10:28

  Online  

Amazon Web Services havde ydelseproblemer og store dele gik offline


Amazon Web Services, der er teknologien bag en lang række websites og online services, fik mærkbare problemer med ydelsen den 28. februar, hvilket resulterede i at flere websites og services gik offline.

Sent på dagen fik Amazon dog styr på problemerne og vendte tilbage til normal drift.

Amazon Web Services krydsede 1 million brugere sidste år, og er blevet voldsomt populært som leverandør af on-demand infrastruktur for både små og store firmaer.

I 2011 havde Amazon et større nedbrud der varede flere dage, og som bl.a. fik Reddit, Foursquare og Quora til at gå offline.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1810


   
GDC 2017: NVidia afslører GeForce GTX 1080 Ti med 35% højere ydelse

Billede: nvidia

Onsdag, 01. marts 2017 - 12:39

  Hardware  

GDC 2017: NVidia afslører GeForce GTX 1080 Ti med 35% højere ydelse


NVidia har til GDC 2017 løftet sløret for GeForce GTX 1080 Ti, der bl.a. byder på 35% højere ydelse end sin forgænger GTX 1080 fra 2016.

Ifølge NVidia selv er det endda hurtigere end det dyre Titan X der også blev lanceret sidste år.

GTX 1080 Ti kommer med 11 GB VRAM der er Micron G5X hukommelse, og i stand til at trække 11 Gbps båndbredde.

GPU'en har 3584 kerner og er produceret med FinFET processen, og en ny termisk løsning holder alle komponenter korrekt afkølet.

Forudbestillinger kan ske allerede fra i morgen.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: jakobdam   |   Antal kommentarer 4   |   Antal visninger 2413


   
Oppo annoncerer ny kamerateknologi der muliggør 5x zoom i en tynd smartphone

Billede: oppo

Onsdag, 01. marts 2017 - 11:31

  Mobil & tablet   Fotografering  

Oppo annoncerer ny kamerateknologi der muliggør 5x zoom i en tynd smartphone


Oppo har lanceret en ny opfindelse, der ved første øjekast ligner noget man kender fra kameraverdenen for mange år siden.

Princippet er enkelt: Ved hjælp af et periskop og spejle muliggøres variabelt optisk zoom på langt mindre plads end det normalt kræver. Arkitekturen blev kendt med Sonys game CyberShot T-serie op gennem 2000'erne.

Det nye her er at Oppo har formået at formindske hele modulet voldsomt, samtidigt med at de har forøget forstørrelsesgraden.

Det optisk stabiliserede objektiv kan dermed yde 3x optisk zoom der sammen med Oppos software for digital zoom, kan opnå 5x zoom uden kvalitetstab ifølge Oppo. Det er dog vores erfaring at sådanne påstande skal tages med et gran salt.

Oppo har endnu ikke annonceret en enhed der bruger dette nye kamerasystem, ligesom de heller ikke har udgivet detaljer om brændvidde, blændeåbning osv.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1718


   
MWC 2017: Samsung har opdateret Gear VR med en ny håndholdt controller

Billede: samsung

Onsdag, 01. marts 2017 - 11:23

  Hardware   Mobil & tablet  

MWC 2017: Samsung har opdateret Gear VR med en ny håndholdt controller


Samsung har med hjælp fra Oculus skabt en ny håndholdt controller til deres Gear VR headset.

Denne nye controller har accelerometer, gyro samt magnetiske sensorer, og er tilblevet i samarbejde med Oculus.

Derudover har controlleren et touchpad der også kan klikkes på, samt knapper til hjem, tilbage, volume og en trigger. Håndledsrem medfølger også.

Controlleren bruger AAA-batterier, og ifølge en rapport fra Engadget er der mindst 70 nye spiltitler på vej, som kan udnytte denne controller.

Samsung har endnu ikke annonceret hvad prisen bliver samt hvornår den kommer i handlen.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1618


   
Google har fundet en alvorlig sikkerhedsfejl i Microsoft Edge og Explorer - patch er endnu ikke ude

Billede: microsoft

Tirsdag, 28. februar 2017 - 11:07

  Software  

Google har fundet en alvorlig sikkerhedsfejl i Microsoft Edge og Explorer - patch er endnu ikke ude


Googles Project Zero sikkerhedsteam har fundet en alvorlig sikkerhedsfejl i Microsofts to browsere, Edge og Explorer.

Fejlen muliggør afvikling af ondsindet kode, og er en type-confusion bug.

Google gjorde Microsoft opmærksomme på fejlen den 25. november sidste år, men den er endnu ikke rettet. Project Zero udgiver detaljer om sårbarheden de vanlige 90 dage efter denne notits, men her omfatter detaljerne ikke decideret exploit kode.

TechStart anbefaler at brugere af Microsoft Edge eller Explorer at have en god antivirus (bedre end Windows' egen) eller evt. skifte til en anden browser.


Redaktør: jakobdam   |   Indsendt af: thimon   |   Antal kommentarer 0   |   Antal visninger 1639


   
^ Gå til top « Forrige   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167   Næste »  





© TechStart.dk   |   v1.5   |   2024   |   Webdesign og programmering af Deep Art Media v/Jakob Dam


 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s