Forside » Hardware » Carl Zeiss laver smartbriller der ligner almindelige briller |
Carl Zeiss laver smartbriller der ligner almindelige brillerSidste år fremviste Zeiss en konceptuel prototype på smartbriller, der lignede ganske almindelige briller. Nu her et år senere har de et færdigt produkt klar - og de er så langt at de nu er på udkig efter en partner, der kan hjælpe dem helt i mål. Brillerne ligner ikke et visir, men synes og (angiveligt) føles som almindelige briller. Zeiss har opnået dette ved at inkorporere en Fresnelstruktur i en standardlinse, og derefter bygge en meget lille skærm ind i kanten af linsen. Lyset fra skærmen reflekteres ind i linsen, og rammer Fresnelstrukturen, der reflekterer lyset ind i øjet på bæreren. En smartphone fungerer som datakilde. Linserne er blot 5 gram tungere end standard, hvilket skulle aflive smerteproblemerne i næsebenet hos de der har oplevet det med eks. Google Glass, der er langt tungere (og langt mindre diskrete). Indtil Zeiss finder en visionær partner der kan hjælpe dem ud over kanten med deres nye smartbriller, ved vi ikke noget om pris, endsige hvornår produktet bliver kommercielt tilgængeligt. |
|||||||||||||||||||||||||
![]()
Billede: Carl Zeiss Kategori: Hardware Tags: carl zeiss smartbriller google glass briller |
|||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 0 Visninger: 2732 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|