Forside » Hardware » Ruko lancerer ny lås til fysiske servere |
Ruko lancerer ny lås til fysiske servereDen kendte låsevirksomhed Ruko A/S, der hører under Assa Abloy, lancerer nu en ny type teknologi der skal hjælpe med at sikre fysiske servere mod indbrud. Låsen er specialdesignet til serverrackskabe, og sikrer at kun autoriseret personale har fysisk adgang til serverne. Navnet på den nye lås er Aperio KS100, og giver bl.a. mulighed for at man i realtid kan følge med i hvem der tilgår serverne fysisk. Der føres desuden log over hvornår tilgangen sker, hvilket er et vigtigt værktøj i forbindelse med efterforskning af sikkerhedsbrud der kan omfatte uautoriseret adgang. Låsen kan kobles sammen med et allerede eksisterende elektronisk adgangskontrolsystem, således at tabte adgangskort vil udgøre en minimal sikkerhedsfare, da man hurtigt vil kunne deaktivere dem. Strømmen får Aperio KS100 fra PoE (Power over Ethernet) eller en fast 24V strømforsyning. Den kommunikerer trådløst via en Aperio kommunikations hub. |
|||||||||||||||||||||||||
Billede: Ruko Kategori: Hardware Tags: ruko assa abloy server sikkerhed låsesystem monitorering |
|||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 0 Visninger: 2535 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|