Forside » Software Online Andet » Cryptolocker virusangreb hærger stadig Danmark |
Cryptolocker virusangreb hærger stadig DanmarkDen ondsindede cryptolocker virus hærger fortsat, og her på TechStart bringer vi derfor denne virus i fokus, med råd om hvordan man undgår den. Hvad er cryptolocker? Cryptolocker er en virus under betegnelsen ransomware, som krypterer alle data på din computer. For at få adgang til computeren igen, skal du indtaste en kode, som hackerne vil have penge for at give dig. Der er dog ingen garantier for at de giver dig koden, selv efter du har indbetalt penge - og det frarådes på det stærkeste ALDRIG at indbetale penge til hackerne, da det medvirker til at metoden udbredes. Typisk rammes man af cryptolocker fordi man har klikket på en fil/vedhæftning i en e-mail; typisk en zipfil. E-mail'en udgiver sig for at være en ulæst faktura, penge tilbage, saldooversigt, uafhentet post fra Post Danmark - og meget mere. |
|||||||||||||||||||||||||
Råd til at undgå cryptolocker: 1. Backup på en lokation der ikke er forbundet med din PC. Hvis du rammes af cryptolocker, kan du blot formattere, genindføre din backup og fortsætte din gøren. Har du en seriøs virksomhed eller har du data du gerne betaler for at holde sikre, kan anbefales cloud backup i stil med Carbonite eller CrashPlan. Her snakker vi typisk priser omkring 40,-/md eller 400,-/år. 2. Opdateret antivirusprogram. Først og fremmest skal du have et ordenligt antivirusprogram installeret. Der er mange valg, og her på redaktionen anbefales ESET NOD32 antivirus, der er i stand til også at scanne indkommende e-mails. 3. Vær paranoid. Det kaldte vi i gamle dage for sund fornuft, men cryptolocker-angrebene kræver tit lidt mere end almen årvågenhed. Åbn aldrig en vedhæftning på en e-mail du ikke decideret forventer. Og selv hvis du forventer e-mail'en så tøv med at åbne vedhæftninger. Husk at afsenderadressen kan manipuleres nemt, så det ligner at den e-mail du modtager rent faktisk er sendt fra et troværdigt sted. Åbn ALDRIG en zip-fil fra andre end folk du decideret kender - eks. Post Danmark, kommunen og diverse firmaer sender generelt aldrig zip-filer. Filer af andre typer end zip kan dog også være farlige - såsom .exe, .com, .bat og andre. Er du i tvivl, så slet e-mail'en. 4. Tilbageførsel af filer i Windows (XP SP2 og senere) kan fungere hvis det drejer sig om filerne på din lokale harddisk. Dette kræver naturligvis at du har renset din computer for cryptolocker virus'en så den ikke krypterer dem igen når du har tilbageført de ukrypterede versioner. 5. Hvis du er ramt og alt fejler, så er der Kaspersky Lab CoinVault decryptor værktøjet, det måske kan hjælpe dig. Det kræver at du har noteret bitcoin wallet adressen og at du har en filliste. Visse varianter af ransomware såsom Hydracrypt og Umbrecrypt, er blevet cracket og kan dekrypteres med et gratis værktøj - læs mere her. |
![]()
Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com Kategori: Software Online Andet Tags: virus cryptolocker dekryptering kryptovirus ransom ware decryption zip bitcoin |
||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 0 Visninger: 2611 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|