Forside » Mobil & tablet Online » 3 introducerer WiFi-opkald i Danmark |
3 introducerer WiFi-opkald i DanmarkTeleselskabet 3 har introduceret WiFi-opkald i Danmark. Det er dog kun et mindre udvalg af kunder der kan benytte det her i starten, da det kræver man har en iPhone 5C eller nyere, som er opdateret til den nye iOS 9.3. Derudover kræver det at man hos 3 har et abonnement med fri tale, og tilknyttet enten 20 eller 40 GB data. Allerede senere på måneden følger dog kunder med andre abonnementer, og i løbet af foråret kommer Android-telefonerne også med på vognen. Derudover har TDC annonceret at de i løbet af i år vil understøtte WiFi-opkald på nyere iPhones og Android-baserede smartphones, men de har endnu ikke sat en specifik dato for lancering. Både 3 og TDC ser det primære formål med Voice Over WiFi som værende at lukke dækningshuller inde i bygninger, der ofte lukker signalerne ude. Udbredelsen af WiFi-opkald går langsomt fordi hver telefonfabrikant skal godkende hvert enkelt mobilnetværk til hver mobiltelefon model separat, før de kan slå funktionen til i en softwareopdatering. Fabrikanter som Apple og Samsung har i øjeblikket travlt med at godkende en lang række teleselskaber. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Billede: iamwahid, FreeImages.com Kategori: Mobil & tablet Online Tags: hi3 tdc wifi-calling wifi-opkald voice over wifi |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 3 Visninger: 2586 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|