Forside » Mobil & tablet » Kinesisk firma har installeret en hemmelig bagdør i 120.000 Android smartphones |
Kinesisk firma har installeret en hemmelig bagdør i 120.000 Android smartphonesSikkerhedsfirmaet Kryptowire har opdaget en bagdør i firmwaren på visse billige Android smartphones, inkl. enheder fra BLU Products. Bagdøren blev først opdaget på en BLU R1 HD, der sendte store mængder brugerdata i JSON-format til en kinesisk server der ejes af en softwareleverandør der laver firmwareopdateringer. Disse data omfattede bl.a. telefonnummer, lokationsdata og indholdet af tekstbeskeder, opkalds log og app brug. Firmaet, der hedder Shanghai AdUps Technologies, ser ud til at have installeret bagdøren for at spore brugernes færden til reklameformål. Shanghai AdUps Technologies, der også leverer firmwareopdateringer til bl.a. Huawei og ZTE, har udtalt at overvågningssoftwaren er specialudviklet til det kinesiske marked, og at det er en fejl at den også er kommet på enheder der er solgt via Amazon og Best Buy til bl.a. det amerikanske marked. BLU har udtalt at 120.000 enheder var påvirket og at fejlen nu er rettet hos dem via en nyligt udsendt patch. |
|||||||||||||||||||||||||
![]()
Billede: Flavio Takemoto, FreeImages.com Kategori: Mobil & tablet Tags: bagdør android google blu firmware blu r1 hd amazon best buy Shanghai AdUps Technologies huawei zte |
|||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 0 Visninger: 1781 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|