TechStart forside
Nyheder indenfor IT og teknologi
Annullér [x]




Log på  Bliv medlem   Om TechStart
Lørdag, 20. april, 2024
Forside   »   Mobil & tablet   Andet   »   Apple taber sag om ombytning af ny telefon

Apple taber sag om ombytning af ny telefon


Apple taber sag om retten til at ombytte en telefon med en genproduceret telefon ifølge Købeloven.

David Lysgaard købte i 2011 en iPhone 4, som dog går i stykker i 2012, da lydløsknappen ikke virkede. Efter at Apple opgiver at reparare telefonen, giver Apple David Lysgaard en "ny" telefon. David Lysgaard finder dog ud af at den "nye" telefon ikke ny, men er en telefon med genanvendte dele (refurbished). David Lysgaard indbringer sagen for Forbrugerklagenævnet over at han ikke har fået udleveret en ny telefon ifølge Købeloven

David Lysgaard vinder sagen i Forbrugerklagenævnet, hvor afgørelsen skriver at Apple har skrevet:

Den erhvervsdrivende har afvist forbrugerens krav, da de har foretaget omlevering i overensstemmelse med købelovens § 78. Den erhvervsdrivende har oplyst, at de leverede ombytningstele-foner alle var remanufactured. De har derudover oplyst, at en remanufactured telefon har nye ydre dele, men kan have genan-vendte indre dele, herunder bl.a. det fremadrettede kamera, det bagudrettede kamera, earpiece speakeren, logicboardet og vibratoren.

Den erhvervsdrivende har til støtte for, at der er foretaget omlevering i overensstemmelse med købelovens § 78, anført, at købelovens forarbejder ikke forbyder omlevering med et remanufactured produkt, at forbrugere, der tilbydes en sådan omlevering, stilles bedre, end hvis de havde fået foretaget en reparation af det oprindeligt købe produkt, herunder at forbrugere får en ny toårig reklamationsfrist efter købelovens regler.

Apple mener dog at selvom telefonen indeholder op til 5 genanvendte indre dele, er telefonen stadig ligeså god som ny. Ifølge Ekstrabladet kan de Genanvendte dele være logic boardet, kameraet eller vibratoren. Dette bakkes også op af en udtalelse fra en sagkyndig, hvor den sagkyndige udtaler at de genanvendte dele er ligeså god som nye med hensyn til levetid, funktionalitet og pris. Dog udtaler den sagkyndige at salgsværdien på telefonen kan være lavere, da der jo ikke er tale om ny telefon. 

Forbrugerklagenævnet mente dog ikke at Købeloven var blevet overholdt og afgjorde sagen i favor for David Lysgaard. 


  |   via Version2   |   Redaktør: thimon   |   Indsendt af: thimon

Den specifikke paragraf i Købeloven er §78 som omhandler de beføjelser en køber, der er forbruger, har overfor en erhvervsdrivende sælger, og hvor genstanden har en mangel (lydløsknappen virker ikke). Købelovens §78 skriver at sælgeren kan afhjælpe manglen (reparation). Hvis manglen ikke kan afhjælpes kan forbrugeren kræve omlevering af genstanden (telefonen) som stemmer overens med købsaftalen, ophævelse af købet eller et passende afslag i købesummen.

§ 78. Lider salgsgenstanden af en mangel, har køberen valget mellem

1) afhjælpning af mangelen,

2) levering af en anden genstand, der stemmer overens med aftalen (omlevering),

3) et passende afslag i købesummen eller

4) ophævelse af købet, hvis mangelen ikke er uvæsentlig.

Stk. 2. Køberen kan ikke kræve omlevering eller afhjælpning, hvis gennemførelse af den valgte beføjelse er umulig eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger. Der skal herved tages hensyn til salgsgenstandens værdi uden mangler, mangelens betydning, og om anden beføjelse kan gennemføres uden væsentlig ulempe for køberen.

Stk. 3. Tilbyder sælgeren afhjælpning eller omlevering, kan køberen ikke kræve et passende afslag i købesummen eller ophævelse af købet.

Stk. 4. Sælgeren skal opfylde krav eller tilbud om afhjælpning eller omlevering inden for rimelig tid, uden udgift og uden væsentlig ulempe for køberen, jf. § 79. Sker dette ikke, kan køberen kræve et passende afslag i købesummen, ophævelse af købet, omlevering eller, for så vidt dette kan ske uden uforholdsmæssige omkostninger, lade mangelen afhjælpe for sælgerens regning.

Da Apple valgte først at afhjælpe manglen, men senere opgav og derfor valgte at omlevere telefonen med en genanvendt telefon, så har Apple fraskrevet sig muligheden for at give en et passende afslag i købesummen, jf. Købelovens §78, stk. 3.

En omlevering ifølge købsaftalen kræver at den nye genstand er identisk med den oprindelige købte fabriksnye genstand. Derfor mener Forbrugerklagenævnet at Apple ikke har opfyldt betingelsen om levering af en anden genstand, da den nye telefon ikke er fabriksny. David Lysgaard kan derfor hæve købet.

Apple mener dog at de har overholdt Købelovens §78 om omlevering med deres genproducerede telefoner. De skriver blandt andet på deres hjemmeside at de kan erstatte telefoner med telefoner med genanvendte dele (ii). 

HVAD GØR APPLE I TILFÆLDE AF ET GARANTIKRAV?

Hvis du under denne garantiperiode indsender en reklamation til Apple i overensstemmelse med denne garanti, vil Apple efter eget valg:

(i) reparere Apple-produktet ved brug af nye dele eller tidligere anvendte dele, der i ydeevne og stabilitet svarer til nye dele, eller

(ii) erstatte Apple-produktet med den samme model (eller med dit samtykke et produkt med lignende funktionaliteter) sammensat af nye og/eller tidligere anvendente dele, der med hensyn til ydeevne og stabilitet svarer til nye dele, eller

(iii) refundere købesummen mod tilbagelevering af dit Apple-produkt.

Når et produkt eller en del erstattes, eller der gives refusion, bliver ethvert erstatningsemne din ejendom, og det erstattede eller refunderede emne bliver Apples ejendom.

Et erstatningsemne eller -produkt eller et Apple-produkt, der er blevet repareret, omfattes af garantien i den resterende garantiperiode, som gælder for det originale Apple-produkt, eller i halvfems (90) dage efter datoen for erstatning eller reparation, alt efter hvad der giver den længste dækningsperiode.

I forbindelse med serviceydelser i et andet land end det land, hvor Apple-produktet er købt, har Apple ret til at reparere eller erstatte produktet eller dele med sammenlignelige produkter og dele, der lever op til den lokale standard.

Da Apple mener at de overholder Købelovens forpligtelser om omlevering, har Apple indbragt sagen for retten for at få klarhed. 

Retten er i deres afgørelse kommet frem til samme konklusion som Forbrugerklagenævnet. Her mener retten, at både de tekniske aspekter omkring produktet og også de økonomiske aspekter skal indgå i forbrugerens forventede værdi af den omleverede genstand. Det vil sige, at den genstand som forbrugeren modtager ved omlevering skal have samme økonomiske værdi som en fabriksny genstand. Retten skriver blandt andet:

Ved vurderingen heraf må der - udover telefonens brugbarhed, udseende, holdbarhed og tekniske pålidelighed - tillige lægges vægt på forbrugerens berettigede forventning til den telefon, der omleveres med, ligesom der må indgå økonomiske værdibetragtninger. 

Apple mener dog også at de miljømæssige aspekter bør indgå. Dog kan retten ikke finde noter i forarbejdet til Købeloven om at de miljømæssige aspekter også skal indgå. Derfor mener retten at David Lysgaards derfor kan ophæve købet. 

Det forventes at Apple vil anke sagen til Østre Landsret.

Dansk Erhverv er i enige i den fortolkning af Købeloven som Forbrugerklagenævnet og retten er kommet frem til. Dog savenr Dansk Erhver mere fleksible regler, således at en vare kan ombyttes med en vare som ikke er 100% er ens med den købte vare.

Ifølge Ekstrabladet er Apple ikke ukendt med at det er dumt at ombytte telefoner med genproducerede telefoner, at Apple har tabt en sag om omlevering. I 2011 blev Apple tvunget til at stoppe sin praksis i Sydkorea, mens Apple i år tabte en sag i Holland om samme problemstilling.

Apple taber sag om ombytning af ny telefon

Billede: Apple


Kategori: Mobil & tablet   Andet  


Tags: Apple   iphone   iphone 4   omlevering   ombytning   refurbish   refurbished   genproducerede   genanvendte   købelov   købeloven   §78   §78  





Kommentarer: 0
Visninger: 2222
Gå til kilde
Foreslå rettelser

Du skal være logget på for at kommentere.



Log på via "log på"-linket i toppen eller bliv medlem.



Relaterede nyheder:

  Alle nyheder i samme kategori Alle nyheder på TechStart

Mandag, 19/02, kl. 13:55
Sponsoreret: Få fingrene i de perfekte høretelefoner

Læs mere...

Onsdag, 24/01, kl. 15:42
NAMM 2024: Ny effektenhed til sangere: BOSS VE-22 Vocal Performer

Læs mere...

Fredag, 12/01, kl. 09:02
Microsoft AI finder nyt materiale til erstatning for li-ion batterier

Læs mere...

Tirsdag, 19/12, kl. 15:45
Sponsoreret: Spar penge med et fleksibelt kontor

Læs mere...

Onsdag, 22/11, kl. 11:03
Frem og tilbage: Sam Altman tilbage som CEO hos OpenAI

Læs mere...

^ Gå til top

 
Indsend nyhed »  
Seneste kommentarer i:
Hvad er dette?


Søges: Gammelt 486 bundkort til projekt.


Skærm / Skærmelement til Dell Vostro 3550 15.6"


Pas på: Dansk firma snyder Netflix-kunder


Min seneste besættelse...


VR-ready computer - er I klar? :)


AVG pinger ud af Techstart (hacked?)


Jeg er ham...


Apple Pay og Danmark?


TechStart har givet sit bud på årets bedste smartphone


10 dage siden sidste nyhed


Skype sound recorder


Gamle computere.


Engelsk pund nede med 10% - billigt elektronik :)


Standalone mikrofon.


Lexar introducerer 3 nye ultrakompa


SanDisk lancerer microSD-kort med 1


Pokémon Go spillere kan langt om læ


Alternativet, S og SF ønsker pant p


LG lancerer ny 31,5 tommer skærm me


Alienware udgiver tynd og letvægts


Nintendo udgiver nye trådløse retro


Sony lancerer PlayStation Classic


8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn


JVC udgiver mere prisvenlig 4K DLP-


Sponsoreret artikel: Snabel a


Officiel Tor browser udkommer til A


Nintendo lancerer online service fo


Western Digital lancerer nye SSDer


ASUS Mixed Reality Headset kommer s