Forside » Hardware » AMD har officielt lanceret Ryzen-processorerne, der endeligt er et værdigt modsvar til Intel |
AMD har officielt lanceret Ryzen-processorerne, der endeligt er et værdigt modsvar til IntelAMD har nu officielt lanceret den længe ventede Ryzen-processorfamilie, hvis performance er blevet leaket flere gange op til lanceringen. AMDs tidligere processorfamilier har leveret relativt skuffende ydelser ift. ærkekonkurrenten Intel når det kommer til desktop processorer, men dette ændrer sig nu med Ryzen, der har forøget IPC (Instructions Per Clock cycle) med hele 52%. Ryzen 7 bliver den første til at komme i handlen, og har 8 kerner og 16 tråde. Prisen i USA bliver $ 329 for den billigste model, og topmodellen Ryzen 7 1800X har en clock cyklus på 3,6 GHz (4,0 GHz turbo) til en pris på $ 499. Ryzen 7 1800X's performance er angiveligt at sammenligne med Intel i7-6900K der koster $ 1050 - ifølge AMDs egne benchmarks står de to processorer lige i enkelttrådede applikationer mens Ryzen vinder i multitrådede. Det er yderst imponerende, prisforskellen taget i betragtning. De nye processorer kan forudbestilles allerede nu, og vil blive leveret den 2. marts. |
|||||||||||||||||||||||||
Billede: wikipedia Kategori: Hardware Tags: amd ryzen intel ipc processor |
|||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 0 Visninger: 1638 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|