Forside » Hardware » AMD Ryzen er blevet testet: Vinder på workstation og streaming men taber (endnu) i spil |
AMD Ryzen er blevet testet: Vinder på workstation og streaming men taber (endnu) i spilDe første anmeldelser af den længe ventede AMD Ryzen 7 1800X er begyndt at blive udgivet. Både Ars Technica og Tom's Hardware har haft AMDs nye processor under luppen, hvor den primært holdes op imod den dyrere Intel i7-6900K (pris ca. 9.000 kroner). AMD Ryzen 7 1800X koster ca. 5.000 kroner, og har 8 kerner der fungerer som 16 tråde. Clockfrekvensen er 3,6 Ghz (4,0 GHz turbo). Hos Intel er der i samme prisklasse kun Xeon E5-2620 v4 som 8-kerne alternativ, og denne har en væsentligt lavere clockfrekvens på 2,1 GHz (3 GHz med boost). Skal man matche specifikationerne med Ryzen, havner man derfor oppe i Intel i7-6900K som er væsentligt dyrere end Ryzen. I applikationer der benytter flere kerner optimalt, vinder Ryzen overbevisende over i7-6900K. Eks. scorer Ryzen 1.638 point i Cinebench R15 hos Ars Technica, hvor i7-6900K scorer 1.548 point. Video encoding (applikation Handbrake) domineres også af den billigere Ryzen 7, der scorer 133 fps mens i7-6900K scorer 125 fps. Ligeledes er Ryzen den eneste CPU der ikke tager et markant performance hit med streaming til Twitch i DOTA 2, hvor Ryzen blot falder med 3 fps under streaming. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
I 3DMark ser vi de første tegn på at Ryzen måske taber i spil performance: Ryzen vinder i "Physics" (19.405 til Ryzen mod 18.698 til i7-6900K) men taber i "Overall Score" (16.803 til Ryzen mod 18.469 til i7-6900K). Mht. ren spil performance taber Ryzen, og ser vi på Tom's Hardware anmeldelsen for Battlefield 4, scorer i7-6900K 161,5 fps imod Ryzens 150,4 fps. Ryzen KAN opnå 160,4 fps i denne test, men det kræver at man benytter High Performance profilen i Windows 10 (der p.t. er i betatest). I de kommende måneder kan vi dog se at Ryzen haler ind på Intel når det kommer til spil performance, fordi mange game engines endnu ikke udnytter Ryzen optimalt. Derudover vil AMD uden tvivl udgive nye drivere der ligeledes kan booste Ryzens performance. Uanset hvad, ser AMD Ryzen 7 1800X ud til at være et fantastisk køb til prisen. Ars Technica anmeldelse: Klik her Tom's Hardware anmeldelse: Klik her |
![]()
Billede: AMD Kategori: Hardware Tags: amd ryzen 7 1800x intel i7-6900k performance anmeldelse ydelse workstation gaming |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 4 Visninger: 1979 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|