‘URL-hacking‘ er ikke hacking ifølge Straffelovrådet

Strafferådet konkluderer at man gerne må tilgå offentligt indhold på internettet, også hvis det kræver at man besøger en specifik URL-adresse.

Straffelovrådet har bl.a. til opgave at holde straffeloven opdateret, bl.a. for at holde lovteksterne aktuelle ift. den teknologiske udvikling.

1. maj udgav Straffelovrådet deres seneste udredning, hvor man bl.a. finder regler for hvornår man tiltvinger uberettiget adgang til et datasystem.

Citat fra den nye betænkning:

Efter Straffelovrådets opfattelse gælder det nævnte udgangspunkt også i tilfælde, hvor en person ved direkte indtastning af en url-adresse opnår adgang til dele af enheden, selvom ejeren af oplysningerne på enheden ikke ønsker, at der skal være offentlig adgang hertil.

Den 356 siders lange betænkning skal sendes til høring mandag, hvorpå regeringen vil tage stilling til forslagene.

Det fulde kontekstrelevante citat fra den 356 sider lange betænkning:

Efter Straffelovrådets opfattelse gælder det nævnte udgangspunkt også i tilfælde, hvor en person ved direkte indtastning af en url-adresse opnår adgang til dele af enheden, selvom ejeren af oplysningerne på enheden ikke ønsker, at der skal være offentlig adgang hertil. Der vil i praksis kunne være en glidende overgang, både for den, der læser på enheden, og
for den, der ejer oplysningerne på den. Den, der læser, kan benytte direkte indtastning af url-adressen blot for at komme hurtigere til det ønskede og kan også have fået url-adressen af tredjemand (herunder læst den på internettet) uden kendskab til, at ejeren af oplysningerne har et ønske om ikke at give adgang til den pågældende del af enheden. Men den, der
læser, kan også helt bevidst gå efter oplysninger, som den pågældende positivt formoder ønskes hemmeligholdt af ejeren af oplysningerne. Den, der ejer oplysningerne, kan blot have undladt at forholde sig specifikt til, hvad den pågældende ønsker at give adgang til, men kan også have et positivt ønske om ikke at give adgang til bestemte oplysninger, men
uden at have sikret oplysningerne tilstrækkeligt mod direkte indtastning af url-adressen, eksempelvis på grund af utilstrækkeligt kendskab til, hvordan en webserver fungerer.

Sådanne tilfælde er efter Straffelovrådets opfattelse sammenlignelige med andre situationer, hvor oplysninger fejlagtigt gøres tilgængelige for andre, eksempelvis hvor en e-mail (eller for den sags skyld et papirbrev) sendes til en forkert adressat eller med en forkert vedhæftet fil, hvor man lægger en forkert version ud på internettet, eller hvor man, før det var tilsigtet, offentliggør noget på internettet. **Man kan også sige det på den måde, at personer, der tilkobler en enhed til internettet, som udgangspunkt selv bærer ansvaret for, hvad man ved anvendelse af sædvanlige programmer til internetkommunikation kan læse på den, herunder ved direkte indtastning af url-adressen. **

Det skal understreges, at der hermed alene sigtes til adgangen til oplysningerne. I forhold til videregivelse og anden brug vil andre strafbestemmelser (eksempelvis om erhvervshemmeligheder, tavshedspligt, insiderhandel eller videregivelse af oplysninger om en andens private forhold) kunne anvendes, hvis gerningsmanden har forsæt med hensyn til, at oplysningerne utilsigtet er blevet gjort tilgængelige.

Side 63 - 64.

Billede: Jason Morrison, FreeImages.com

Kategori: Online  

Tags: strafferådet   url-hacking   betænkning