Forside » Mobil & tablet » WWDC 2017: Apple annoncerer iOS 11 |
WWDC 2017: Apple annoncerer iOS 11Apple har annonceret iOS 11, der også fortæller lidt om hvad vi har i vente til iPhone og iPad. iMessage har fået et nyt design for app drawer til iMessage apps og klistermærker. Kompatible apps og klistermærkepakker er nu mere tilgængelige og synlige i iMessage. Alle beskeder synkroniseres desuden med iCloud for at optimere lagringskapaciteten på iOS-enheden. Desuden får iMessage nu Apple Pay på en ny måde, således at man kan betale andre via beskeder. Siri er blevet smartere og har fået machine learning evner, der bringer den tættere på Google Assistant. Efterhånden som Siri lærer dig bedre at kende, vil den foreslå kontekstbaserede emner og vil kunne oversætte mellem kinesisk, fransk, tysk, italiensk og spansk. Flere sprog vil blive tilføjet senere. Siri har desuden fået en ny mandestemme som lyder mere naturlig og udtryksfuld. |
|||||||||||||||||||||||||
Både Photos og Memories har også fået opdateringer der centrerer sig om machine learning. Således kan Photos nu identificere forskellige typer af minder og situationer, såsom fødselsdagsfester. I Live Photos vil man fremover kunne vælge et nyt stilbillede ud fra en Live Photo sekvens. HomeKit understøtter nu Apples nye AirPlay2-protokol og lader brugeren tilføje og kontrollere smart speakers der benytter AirPlay2. Der er dog tale om en helt ny kategori af enheder for HomeKit, så der findes p.t. ikke nogen højttalere på markedet der er AirPlay2-kompatible. Kontrolpanelet har tidligere bestået af 3 sider som man bladrer igennem, men dette ændrer sig nu således at man kun ser én side. Som noget nyt får man et "Do Not Disturb While Driving" som kan slås til automatisk når man er i bevægelse. Man kan også fortælle enheden manuelt at man ikke kører for at slå denne feature fra. I Apple Music vil man kunne se hvad ens venner lytter til i realtime, og brugere kan justere privatlivsindstillinger ift. hvilke playlister de ønsker at dele. App Store har fået en stor visuel ændring: Større billeder til promovering af apps og spil, ny dedikeret Games tab og en visuel oplevelse der kan sammenlignes med TV streaming apps såsom YouTube TV og Hulu Live TV. En helt ny ting er ARKit (Augmented Reality Kit). Teknologien kan registrere overflader og placere AR-objekter korrekt. Derudover er der mindre opdateringer til både den nye iPad 10,5" samt Apple Pencil for iPad Pro. iOS 11 udkommer i løbet af efteråret i år. |
Billede: apple Kategori: Mobil & tablet Tags: apple ios 11 machine learning augmented reality mixed reality wwdc2017 |
||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 0 Visninger: 1784 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|