Forside » Fotografering » Z Camera E1: Verdens mindste systemkamera |
Z Camera E1: Verdens mindste systemkameraSmå kameraer til actionbrug, såsom GoPro, har generelt haft kraftigt stigende salg de seneste år. Firmaet Z Camera har nu annonceret E1, der skiller sig ud fra mængden, fordi man her kan skifte objektivet. Bemærk at her ikke er tale om en lancering, men et Kickstarter projekt. Platformen som kameraet bygger på, er Micro Four Thirds, og det kan skyde 4K Ultra HD video ved 24 billeder per sekund. Samtidigt understøtter det Wifi og BlueTooth 4.0. |
|||||||||||||||||||||||||
Af mere eksotiske ting i kameraet, kan nævnes 3D støjfiltrering, der bruger MCTF (motion compensated temporal filtering) til støjreduktion af billedet. Billedprocesseringsenheden er den samme som i GoPro. Fordi der er valgt Micro Four Thirds platformen, der har eksisteret i mange år, findes der allerede nu en bred vifte af objektiver fra hhv. Olympus, Panasonic, Leica og Sigma. Ønsker man at bevare den lille formfaktor, bør man dog holde sig til de tynde pancake objektiver. LCD-skærmen måler 2,5" og opløser i 320x240 pixels. Batterilevetiden fra det udskiftelige 2.200 mAh li-ion batteri, er sat til 45 minutter hvis man skyder 4K video med wifi slået til. Slår man wifi fra, kan man skyde hele 80 minutter. Der medfølger desuden 2 batterier. Til lagring bruges der microSD kort, op til 128 GB kapacitet. Kickstarter-projektet er for længe siden kommet i mål - og de har har endda stadigvæk 25 dage at løbe på endnu. Levering forventes at påbegyndes november i år. |
![]()
Billede: kickstarter Kategori: Fotografering Tags: z camera e1 verdens mindste systemkamera micro four thirds 4k video |
||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 0 Visninger: 2694 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|