Forside » Andet » Apple lancerer nyt 4K AppleTV og annoncerer 4K-indhold på iTunes |
Apple lancerer nyt 4K AppleTV og annoncerer 4K-indhold på iTunesApple har annonceret en ny AppleTV der nu understøtter 4K og HDR. Derudover vil Apple opgradere alle 1080p-film til 4K/HDR, inklusive for film som man har købt - uden merpris. Derudover vil Apple ikke tage ekstra pris for leje af 4K-film ift. 1080p. Det gør Apples iTunes-tjeneste til en af de vigtigste ift. udbredelse af 4K/HDR-streaming. Det vil dog ikke blive uden kamp - og de har allerede gang i at kæmpe mod visse Hollywoodstudier der helst ser at 4K-priserne er højere. Omvendt har Apple erfaring i at tackle netop sådanne situationer; som dengang de fik musikindustrien til at gå med på at sælge musik på iTunes uden DRM. |
|||||||||||||||||||||||||
Indeni den nye AppleTV finder vi en A10X Fusion-processor, som vi kender fra iPhone 7 og iPad Pro. I forhold til sidste generation af AppleTV snakker vi om 2x hurtigere CPU-performance og 4x hurtigere GPU-performance. Overraskende nok har Apple valgt at støtte op om 2 formater fremfor kun ét. Der er tale om HDR10 og Dolby Vision. Prisen for AppleTV 4K 32GB bliver 1499,- mens prisen for 64 GB-versionen bliver 1699. Forudbestilling kan ske fra den 15. september mens leveringer begynder den 22. september. Den nuværende AppleTV-version forbliver på markedet til nedsat pris; nemlig 1299 for 32 GB-versionen. |
![]()
Billede: apple Kategori: Andet |
||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 0 Visninger: 1601 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|