Vi bruger ikke pop-up reklamer, og de få reklamer der vises hjælper til at betale for sitets drift. Som medlem kan du desuden tjene points, og bruge dem på at fjerne reklamerne.
Forside » Fotografering » MIT har skabt et kamera der kan skyde HDRi i ét billede
MIT har skabt et kamera der kan skyde HDRi i ét billede
Mange kender nok til problematikken med dynamik; hvis du eks. skyder et billede indendørs et sted med et vindue midt om dage, skal du vælge om alt det indendørs skal være korrekt eksponeret (hvormed det der er udenfor vinduet bliver næsten helt hvidt), eller om det udendørs skal være korrekt eksponeret (hvormed det der er indendørs bliver alt for mørkt). Den traditionelle løsning hedder High Dynamic Range imaging (HDRi), hvor man skyder 2 eller flere billeder, som man efterfølgende lægger sammen i eks. Photoshop, til 1 billede der bruger dynamikken fra de billeder man skød.
Problemet her er at det kræver du har et stativ, der må helst ikke være bevægelige dele i billedet og det tager længere tid både at skyde billedet og at efterbehandle det.
Forskere hos MIT har løst dette, ved at opfinde en teknik hvor en pixel aldrig kan blive overeksponeret. Når en pixel er fyldt, nulstilles den - og antallet af nulstillinger tælles op, når billedet er taget.
Det er helt ekstremt stort - i min optik (tøhø). Det vil seriøst ændre rigtigt meget - og den begrænsende faktor vil i starten helt klart blive kameraets processorkraft.
I dag skyder langt de fleste kompaktkameraer i 24-bit; selvom der muligvis skydes i 12-14 bit per kanal (dvs. 36-42 bit) internt, så er det de færreste der har RAW, og dermed giver brugeren mulighed for at udnytte hvad-end sensoren skyder med.
Alle dSLR-kameraer op til de mest professionelle, skyder ligeledes i 12-bit eller 14-bit per kanal, og alle RAW-fremkaldere interpolerer dette til 16-bit ved fremkaldelse. Det giver 48-bit ialt.
Som fotografer der har lavet ægte HDRi ved, så skabes der en floating point fil; dvs. 32-bit per kanal. Eller 96-bit ialt. Dette kan ingen skærme vise; men tricket er jo så at man selv styrer konverteringen ned til 16-bit per kanal (48-bit) undervejs; og derfra er det simpelt at konvertere til 8-bit per kanal (24-bit) som eks. JPEG kræver.
Dette modulo kamera skal kunne lave denne proces, hvis folk også gerne vil kunne se hvad pokker de har skudt et billede af, direkte i kameraet - og forestil jer et kamera på 35 MPixels eller højere, som er dét tal mange professionelle systemkameraer er oppe i. Et 96-bit, 35 MPixels billede - som skal igennem RAW-engine i kameraet. "With all the bells and whistles" eventuelt; for en brugbar JPG kræver jo vanen tro, ifølge kameraproducenterne, en røvfuld støjfjernelse, skarphedforøgelse, udjævning af forvrængninger skabt af objektivet (gardin- eller tønde-forvrængninger), korrektion af objektiv defekter såsom vignettering og kromatisk aberration, temperatur-/tint-justering for korrekte farver osv...
Også fordi det jo reelt giver "uendelig" (ikke bare 96-bit) farvedybde. Du kan i princippet sætte dit kamera til 30 sekunders lukketid, ISO 3200 og tage et billede af solen. Javel, den får talt nogle gange, men det skulle vel ikke være et problem.
Faktisk vil jeg gå så vidt som til at sige at med et sådant kamera så får man en helt fabelagtig DR - hvis bare man bruger en tilpas lang lukketid.
Så er man da også færdig med problemer med for kraftige lamper i studiet til modelfoto, - og med ND filtre.
Det lyder for godt, - men lad os se. Der er trods alt sket revoutioner af teknik før.
Jeps, det eneste der vil bestemme grænsen til lagring, er den bitdybde de gemmer tallet for antal gentagelser i. Med eks. 8-bit integer vil de kunne gemme op til 256 forskellige værdier (her: gentagelser). Det bør for så vidt også være nok - eks. 12 EV-steps (som de fleste bedre kameraer kan levere i dag - og mere til) ganget med 256 giver 3072 EV-steps. o_O
Hvis dét ikke er nok, er man en klaphat. :D
Ret beset bør selve lagringen ikke være så kompliceret; det svarer til en ekstra 8-bit kanal, eks. ligesom vi jo også i PNG-filer har 4 kanaler ialt (RGBA).
Det er mere konverteringen jeg som sagt ser som en udfordring - der skal en kæmpe røvfuld processorkraft og RAM til. Hvor RAM'en "nemt" kan klares (well, nemt - ikke billigt) så tror jeg ikke der findes så kraftige SoC-løsninger til den slags nu her, medmindre man er ok med at vente 4-5 minutter efter man har lavet et burst. Det vil jeg så også mene er en fin nok trade-off, især hvis denne feature kan slås til og fra efter behov.
Tilbage i 2004 lavede Fuji faktisk et "kamera der kan skyde HDRi i ét billede". Det hed S3 Pro, og fungerede ved at mellem hver sub-pixel sad der en mindre pixel som kun var 25% så følsom som de normale. D.v.s. når de almindelige pixels begyndte at være overeksponeret, fadede man over til de små pixels som ikke var overeksponerede. På den måde kunne man tage HDR billeder ved 1/4000 sek, hvis man havde lyst, og det fungerede faktisk vildt godt, men var dog temmeligt dyrt.
Men den her nye teknologi er langt vildere, så det bliver rigtigt spændende at se en real-life test (f.eks. på dpreview.com) om det nu også virkeligt er så fedt i praksis som jeg sidder og håber på.
Indsend nyhed » 