Forside » Software Fotografering » Adobe lancerer ny CC 2018 opdatering og afliver LightRoom 6 |
Adobe lancerer ny CC 2018 opdatering og afliver LightRoom 6Adobe har lanceret en større opdatering til deres CC-pakkke, der kan hentes allerede nu. I Adobe Creative Cloud applikationen skal man blot vælge menuikonet (de 3 lodrette prikker) og derefter "Check for app updates", for allerede nu at få tilgang til nyhederne.
|
|||||||||||||||||||||||||
Adobe Dimension CC: Dette er en ny applikation, og den arbejder i 3D. Her kan man bl.a. prøve sine logoer af på 3D-modeller. KyleBrush.com: Adobe har opkøbt KyleBrush.com, der er kendt for sine gode brushes til illustrationsarbejde i Photoshop. 20 af disse er med i Photoshopopdateringen, og resten kan man tilgå direkte fra Photoshops nye brushpanel. Adobe Photoshop CC 2018: Der er en række nyheder i Photoshop; bl.a. er hele Brush-delen lavet om og forbedret. Desuden understøttes HEIF-formatet nu, så som iOS 11.x-bruger kan man nu roligt vælge HEIF fremfor JPG. Adobe Photoshop Sketch og Express er opdateret, og Sketch understøtter nu Photoshop Brushes. LightRoom CC er opdateret og splittet ud i den helt nye LightRoom CC og en version der hedder Classic, som er den gamle version. Samtidigt er engangskøbsversionen LightRoom 6, blevet aflivet. Vi går lidt i dybden med nyhederne i Adobe Photoshop CC 2018, da det er her de største ændringer er at finde. Nemmere adgang for begyndere: Der er tilføjet en ny "Learn Photoshop" funktionalitet der gør det nemmere for begyndere at starte med Photoshop. Nemmere adgang til din billeddatabase: LightRoom CC og Photoshop CC spiller nu bedre sammen, og LightRoom Photos er integreret i Photoshop og er nu også en del af startskærmen. Derudover har man adgang til de billeder man har syncet via Lightroom Cloud Services. Søgningen af billeder sker via Adobe Sensei, som giver mulighed for at søge og browse i dine store billedkartoteker. Åbne og redigere 360º billeder: Det er nu muligt at både åbne og redigere 360º panoramabilleder, samt eksportere dem til 3. parts panoramavisere. Forbedringer i Adobe Camera RAW: Der er nu tilføjet et nyt Range Mask værktøj der gør det nemmere at redigere områder i billedet baseret på farver og luminans. HEIF-understøttelse: Filfirmatet HEIF understøttes nu, inklusive depth maps fra iPhone 7 Plus og 8 Plus modellerne, så man kan manipulere med depth of field effekten. Brushes: Selve brushes-funktionaliteten og adgangen til indstillingerne er blevet redesignet, og at vælge og arbejde med brushes er nu nemmere end nogensinde før. Brush presets indbefatter nu flere muligheder - bl.a. kan man indstille smoothing i flere niveauer nu. Derudover er 20 brushes fra KyleBrush.com tilføjet, mens resten kan tilgås fra panelet tilhørende brushes. Select & Mask er blevet mere præcist: Adobe har løbende ændret algoritmen for Quick Mask værktøjet, og nu er den igen blevet mere præcis - især i tilfælde hvor forgrund og baggrund minder om hinanden. Nyt Curvature Pen Tool er tilføjet, hvilket letter arbejdet med Pen Tool. Det nye Curvate Pen Tool minder om Illustrators vektorværktøjer. Forbedret tekstværktøj: Text tool er forbedret med flere muligheder og bedre font management. Forbedret resize: At ændre størrelsen på sit billede har traditionelt set været forbundet med fare for uskarphed, især når man gør billedet større. Adobe har nu forbedret Preserve Details motoren i deres version 2.0, og teksturer og kanter bevares nu langt bedre. Diverse: Det er nu muligt at kopiere og indsætte lag på tværs af Photoshopdokumenter. Content-aware Move, Auto Levels/Curves/Tone/Brightness/Contrast og Skin Tone Color Range kan nu bedre genkende og bevare ansigter. Derudover en række mindre forbedringer rundt omkring. |
Billede: adobe Kategori: Software Fotografering Tags: adobe photoshop cc 2018 lightroom cc ios 11 |
||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 0 Visninger: 3053 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|