Forside » Online » Virtuelle killinger er eksploderet i værdi |
Virtuelle killinger er eksploderet i værdiKillingerne er bundet op imod den populære kryptovaluta Etherium. |
|||||||||||||||||||||||||
Det går godt for kryptovalutaen Etherium, der nu ligger på over $ 440 for 1 Ether. Designstudiet AxiomZen lancerede spillet CryptoKitties den 28. november i år, og siden da er værdien på de virtuelle kattekillinger eksploderet i værdi. Den første killing, Genesis, blev solgt for over $ 100.000 og ialt er der allerede blevet handlet for over 16 millioner kroner kryptokillinger. Faktisk går handlen med de populære virtuelle killinger så hurtigt, at det har sløvet Etherium transaktioner ned. Selve killingerne erhverves via SmartContracts på Ethereum-netværket, og killingerne forefindes i selve Ethereums BlockChain, hvilket betyder at de ikke blot er gemt på en central server. Med andre ord: Hvis AxionZen ophører med at eksistere, findes killingerne stadigvæk. I gennemsnit svinger prisen fra få kroner til over $ 100. Man kan desuden avle sin killing, hvilket kaldes Siring. Her betaler en ejer x antal Ether for at kunne parre sin virtuelle killing med en andens, og så får man lov til at få den nye killing. Udseendet såsom baggrundsfarve, knurhår, striber og cool-down tiden for parring, bestemmes af at hver killing har et 256-genom der beskriver disse ting - så nogle killinger er mere eftertragtede end andre; især dem der har lav cool-down tid mellem parringer. AxiomZen har tjent penge på salget af de første 100 killinger - samt dem der løbende laves, hvilket sker hvert kvarter. Derudover får de 3,75% af bestemte handler. Køb din egen virtuelle kryptokilling her. |
Billede: cryptokitties.co Kategori: Online Tags: kryptovaluta kryptokilling ethereum virtuel |
||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 0 Visninger: 3002 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|