Forside » Online Andet » Whistlebloweren Reality Winner idømt 5 års fængsel |
Whistlebloweren Reality Winner idømt 5 års fængselDen 26-årige kvinde er idømt den hidtil strengeste straf for at lække NSA-informationer om russiske forsøg på at hacke det amerikanske stemmesystem. |
|||||||||||||||||||||||||
Mens den amerikanske præsident Donald Trump foreløbigt ser ud til at gå fri af de mange skandalesager han har opbygget omkring sig, ser det anderledes sort ud for den unge kvinde Reality Leigh Winner, der gjorde verden opmærksom på russiske aktiviteter i forbindelse med præsidentvalget i 2016. Hun sendte anonyme oplysninger til nyhedsmediet The Intercept, der var baseret på et tophemmeligt NSA-dokument. Winner blev arresteret den 3. juni 2017, og erklærede sig skyldig den 26. juni i år. Nu er hun blevet idømt 63 måneders fængsel, hvilket er den længste fængselsdom for lignende forseelser nogensinde. Det amerikanske retssystem giver mulighed for fængsel i op til 10 år for sådanne forseelser. WikiLeaks-stifteren Julian Assange, har udlovet $ 10.000 i dusør for at få journalisten der gav FBI de nødvendige oplysninger til at finde Winner, offentliggjort og fyret fra sit job. Selv forsvarer The Intercept kvinden, idet de påpeger at hendes eksponering senere hen i juli 2016 havde betydning for undersøgelsen af det russiske militærs formodede indblanden i præsidentvalget. |
Billede: Jason Morrison, FreeImages.com Tags: reality leigh winner whistleblower nsa fbi præsidentvalg rusland svindel korruption |
||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 0 Visninger: 1898 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|