Forside » Hardware Andet » 8K er på vej: 33 MPixels fjernsyn |
8K er på vej: 33 MPixels fjernsynFlere producenter har fremvist 8K-fjernsyn, men den 33,2 MPixels høje opløsning får ingen betydning de første år. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tidligt i 2013 så vi for første gang 4K-fjernsyn, men først nogle år senere kunne vi få fornuftige kilder til afspilning. Nu her til IFA i Berlin, har Samsung, LG og TCL fremvist deres kommende 8K fjernsyn - mens Samsung planlægger snart at sælge deres 8K QLED fjernsyn, og LG har fremvist verdens første 8K OLED TV. Det format man regner med vil blive dominerende, er 8K UHD - der giver 7680 x 4320 pixels opløsning; ialt 33,2 MPixels. Til sammenligning dækker 4K UHD over 8,3 MPixels, mens FullHD 1080p dækker over 2,1 MPixels. Men allerede med 4K er vi relativt udfordret ift. at se en egentlig gevinst i opløsning og skarphed henover FullHD, selv på størrelser oppe omkring 65 tommer. 8K vil give et meget lille pixel pitch, men kun meget store fjernsynsstørrelser vil kun drage nytte af det; op omkring 100 tommer. En anden faktor er afspilning: Det kræver en hel del computerkraft at kunne afspille 8K flydende, og opskalering vil kræve endnu mere. Og af måske endnu større betydning er, at mange film bliver mastered ved 2K fordi visuelle effekter er for tidskrævende at rendere ud i 4K. Der er endnu ingen tidshorisont for hvornår alt i en produktions pipeline vil kunne laves i 4K, og det lover dermed ikke godt for 8K. |
Billede: LG Display Tags: 8k format codec teknologi fjernsyn tv |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 5 Visninger: 6831 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|