Forside » Hardware Andet » iRobot lancerer ny Roomba der kan tømme sig selv |
iRobot lancerer ny Roomba der kan tømme sig selvEn ekstra støvsuger med tank er bygget ind i ladestationen. |
|||||||||||||||||||||||||||||||
iRobot udgav den første Roomba tilbage i 2002, og sidenhen er både effektivitet og antal features gået støt fremad. Den seneste iteration hedder Roomba i7+ og kommer med en såkaldt Clean Base, der fungerer som ladestation og tank for tømningerne. Når selve robotenheden tilkobler sig efter endt rengøring, suger Clean Base automatisk alt indhold ud af robotenheden. Tanken bruger specialposer der koster $ 15 for 3 stk., men til gengæld undgår man støvskyen der opstår når man tømmer sin Roomba manuelt. i7+ byder desuden på en opdateret version af den kortlægningsfeature vi første gang så med den 3 år gamle Roomba 980. Den kan nu huske mere og lære at gøre rent mere effektivt med tiden. Via iRobot Home app'en kan man desuden navngive hvert rum samt vælge præcist hvor Roomba'en skal gøre rent. Derudover kan i7+ forbindes til både Google Home og Amazon Alexa, så man via stemmekommandoer kan betjene den. Effekten er også blevet højere: i7+ har dobbelt så stor sugeevne som Roomba 960, men må undvære Power Boost funktionen fra 980 modellen. Også selve i7+ enhedens støvtank er blevet opgraderet til at kunne indeholde mere, idet motoren er flyttet. Dette resulterer samtidigt med at den er mere lydløs end 980 modellen. Roomba i7+ kan forudbestilles nu, og prisen bliver $ 949 for hele sættet - eller $ 699 for i7 enheden alene, hvor man så senere hen kan tilkøbe Clean Base for $ 299. Synes man prisen er for høj, kommer der også en ny entry level model ved navn E5, til den nette pris af $ 449. |
Billede: irobot Tags: irobot roomba i7+ e5 støvsuger robotstøvsuger clean base |
||||||||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 1 Visninger: 2549 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|