Forside » Hardware Spil » Razer lancerer ny WLAN router til spil |
Razer lancerer ny WLAN router til spilDen nye Sila router tilbyder bl.a. meget lav latency. |
|||||||||||||||||||||||||
Razer har lanceret en ny router ved navn Sila, der bruger Razer FasTrack QoS software til at prioritere trafikken. Således leverer Sila minimalt lag og afbrydelser når man spiller eller streamer medier. Razer FasTrack QoS kan genkende konsoller automatisk og endda bedømme hvilke spil man har gang i (også på PC), og ud fra dette reservere en del af båndbredden til spil. Således er det muligt at spille netværkskrævende first person shooters samtidigt med at andre på samme netværk streamer film fra eks. Netflix, uden at man oplever hak i netværksforbindelsen. Sila er desuden udstyret med et multi-channel zero-wait DFS system, der hjælper med at nedbringe forstyrrelser fra andre enheder - såsom i boligblokke, hvor andre trådløse netværk kan skabe interferens, for at sikre at alle enheder der er tilkoblet Sila har den bedste og reneste forbindelse. Sila er blevet til i samarbejde mellem Razer og Ignition Design Labs, og har 9 antenner indbygget. Den kan desuden bruges til at skabe et mesh netværk for bedre forbindelse; 2 stk. Sila routere kan dække et område svarende til op til ca. 550 kvadratmeter. Flere routere kan tilkobles mesh netværket - eks. hvis man ønsker at dække flere etager i en bygning. Til dette formål har Sila en indbygget 5 GHz forbindelse, der er dedikeret til at levere en bedre forbindelse via mesh netværket. Alt kan indstilles via en iOS eller Android app, og derudover er routeren udstyret med 3 LAN-porte. Prisen er sat til € 300 i Europa, svarende til 2.250 kroner. |
![]()
Billede: razer Tags: razer sila wlan wifi router gaming spil |
||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 0 Visninger: 1927 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|