Forside » Hardware » Intel betaler sig fra i9-9900K benchmarks |
Intel betaler sig fra i9-9900K benchmarksEr deres i9-9900K virkeligt op til 50% hurtigere til spil end AMD Ryzen 7 2700X - eller er der mere til historien? |
|||||||||||||||||||||||||
For en uge siden annoncerede Intel deres 9. generation Core-processorer sammen med Z390 bundkort chipsættet, og anmeldere rundt omkring i verden der har underskrevet en NDA med Intel for at få en processor til anmeldelse, må først frigive deres anmeldelser fra den 19. oktober. Men PCGamesN har allerede publiceret resultater hvori de påstår at Core i9-9900K er hele 50% hurtigere end AMD Ryzen 7 2700X i spil. Det er firmaet Principled Technologies der står bag testen, som de har udført på kommission af Intel. Problemet er bare at testen ikke er udført fair. Der er angiveligt manipuleret med RAM timings (ras2cas, cas latency mv.) for at give den store forskel. Selvom der ikke er tvivl om at i9-9900K er hurtigere i spil end Ryzen 7 2700K, så er det virkelige tal noget lavere end 50% - og prisen er cirka den dobbelte når man medregner bundkort. Techspot har genskabt Principled Technologies' tests, og forskellen er slående. De løfter ikke sløret for i9-9900K, men ser i stedet på Intel i7-8700K og Ryzen 7 2700X. Her kan Techspot ikke få deres benchmarks tilnærmelsvis til at matche Principled Technologies; hos Techspot er Ryzen 7 2700X markant hurtigere under de angiveligt samme betingelser, mens i7-8700K er markant langsommere. Selv med i9-9900K værende en ukendt faktor i Techspots publicerede tests, ser billedet helt anderledes ud når man ser på Ryzen 7 2700X'erens egentlige ydelse. Præcist hvor godt den nye i9-9900K yder i både applikationer og spil, får vi først at vide når de første uafhængige anmeldelser dukker op den 19. oktober. |
Billede: intel Kategori: Hardware Tags: intel i9-9900k ydelse manipulation anmeldelse review amd ryzen 7 2700x |
||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 0 Visninger: 1959 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|