Forside » Hardware » AMD lancerer Ryzen 9 3900X med 12 kerner |
AMD lancerer Ryzen 9 3900X med 12 kernerPrisen er sat til blot $ 499. |
|||||||||||||||||||||||||
AMDs 3. generation Ryzen-processorer er lavet med den nye Zen 2 arkitektur. De er verdens første processorer baseret på 7 nm teknologi, og kronjuvelen i det nye 3. generations lineup bliver Ryzen 9 3900X, der byder på 12 kerner og 24 tråde. Den kommer dermed til at konkurrere direkte imod Intel i9-9920X der ligeledes har 12 kerner - men Intel-processoren koster $ 1189, altså over det dobbelte af flagskibet fra AMD. Dertil kommer at AMD Ryzen 9 3900X bruger mindre strøm: Med en TDP på 105 W, er den en del mere energieffektiv end Intels processor der bruger 165 W. Øvrige specifikationer for Ryzen 9 3900X indbefaatter base clock på 3,68 GHz og boost clock på 4,6 GHz og 70 MB cache. I Ryzen 7 lineup'et er topmodellen nu 3800X til $ 399. Der er tale om en 8-kerne processor med 16 tråde, der kører ved 3,9 GHz som base clock og 4,5 GHz som boost clock. I Ryzen 5 familien får vi i første omgang Ryzen 5 3600, som byder på 6 kerner og 12 tråde til en pris på blot $ 199. Alle nye medlemmer af Ryzen-familien får understøttelse for PCIe 4.0, som er 42% hurtigere end PCIe 3.0. |
Billede: amd Kategori: Hardware Tags: amd zen 2 ryzen 9 3900x ryzen 7 ryzen 5 processor cpu |
||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 0 Visninger: 2497 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|