Forside » Hardware Mobil & tablet Andet » Apple introducerer AirPods Max |
Apple introducerer AirPods MaxApples første around-the-ear hovedtelefoner har aktiv støjreduktion. |
|||||||||||||||||||||||||
AirPods Max er lanceret og kan bestilles allerede nu, hvor leveringer afsendes fra den 15. december. Prisen er $ 549 i USA, mens de herhjemme er sat til 4.799 kroner. AirPods Max udgives i 5 forskellige farver, der på deres danske website hedder "space grey", sølv, grøn, himmelblå og lyserød. Bestiller man fra Apples website kan man få gravering med gratis. Af features finder vi bl.a. håndfri Siri, aktiv støjreduktion (ANC), adaptiv equalizer og spatial audio med dynamisk head tracking. Ifølge Apple kan disse hovedtelefoner levere en utroligt høj lydkvalitet, men test må vise hvordan de klarer sig mod andre hifi hovedtelefoner i samme prisklasse. AirPods Max indeholder hele 9 mikrofoner hvoraf 8 bruges til aktiv støjreduktion og 3 bruges til optagelse af stemme i eks. opkald.
Hjernen bag er en Apple H1, der bl.a. leverer BlueTooth 5.0 forbindelse. Den efterbehandler også lyden ved hjælp af sine 10 audio kerner, og muliggør også surround sound hvis man ser film. Derudover indeholder de 9 sensorer: Optisk sensor (en i hver kop), positionssensor (en i hver kop), case-detect sensor (en i hver kop), accelerometer (en i hver kop) og gyroskop sensor (venstre kop). En digital krone giver adgang til styring af volumen, afspil, pause, besvar opkald, gå frem/tilbage og aktivér Siri. Derudover er der en knap til skift mellem støjreduktion og transparent mode. Selve lyden leveres af dynamiske fullfrange drivers med dual-neodynium ringemagnet motorer, der minimerer harmoniske distorsioner.
Apple AirPods Max kan afspille musik eller film i op til 20 timer på en opkaldning med ANC slået til, mens 5 minutter giver den ca. 1,5 times batterilevetid. Den medfølgende case kan ikke selvstændigt oplade hovedtelefonerne, men aktiverer i stedet et ultra-low-power state. De oplades via en Lightning forbindelse. Det er desuden muligt at bruge dem kablet, hvilket dog koster $35 for en adapter.
|
![]()
Billede: apple Kategori: Hardware Mobil & tablet Andet Tags: apple airpods max hovedtelefoner anc aktiv støjdæmpning active noise cancelling bluetooth |
||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 0 Visninger: 2967 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|