Forside » Spil » Grand Turismo 7 vender tilbage til rødderne - og mere til |
Grand Turismo 7 vender tilbage til rødderne - og mere tilDet er den sande efterfølger til den populære 2013-titel. |
|||||||||||||||||||||||||
Gran Turismo har i mange år været betragtet mere som en køresimulator end et spil. Med præcis fysik og køreegenskaber kendt fra de ægte biler, er det ikke alle der har brudt sig om spilserien. Dette prøvede Polyphony Digital, firmaet bag, at bryde med i 2017 da de udgav Gran Turismo Sport, der så til gengæld ikke var populært blandt seriens oprindelige fans. Med Gran Turismo 7 vender vi tilbage til GT-genren, der sidst så en Gran Turismo udgivelse helt tilbage i 2013. Denne nyeste iteration af spilserien har fået et gigantisk løft:
På den grafiske front har Gran Turismo altid været imponerende, og med PlayStation 5 ser vi meget tæt på fotorealisme i 4K-opløsning og med ægte raytracing. Den avancerede vejr del er baseret på ægte meteorologiske data, og skaber dynamisk vejr og skyformationer. Dette har indflydelse på ting såsom vejgreb, og spillere kan komme ud for at skulle i pit for at skifte dæk pga. vejrskifte. Derudover simuleres døgnrytme med sol og måne, alt efter lokation, tidspunkt på dagen og datoen. Synlige himmellegemer såsom planeter og stjerner er også renderet korrekt. Gran Turismo Café er også tilbage, hvor man kan udføre forskellige udfordringer. Skaberne af bilerne på menukortet vil også være at finde, hvor disse taler om modellernes historie og design. Derudover er der et museum hvor man kan lære mere om producenterne. På lydsiden har musikken fået et løft og er blevet dynamisk. Gran Turismo 7 udgives den 4. marts til PlayStation 4 og 5.
|
Billede: youtube Kategori: Spil Tags: spil bilspil gran turismo 7 playstation simulator bilsimulator |
||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 0 Visninger: 1548 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|