Forside » Fotografering » Delkin Devices lancerer 2 nye serier af CFexpress Type A kort |
Delkin Devices lancerer 2 nye serier af CFexpress Type A kortBegge vil kunne fås i hele 80 og 160 GB kapacitet |
|||||||||||||||||||||||||
Delkin Devices har annonceret at de snart lancerer 2 nye serier af CFexpress Type A kort. Denne type kort benytter PCI Express bus teknologi til at opnå langt højere hastigheder end vi kender fra selv de hurtigste SD og CompactFlash type I og II, og highend kameraer såsom Sony A1 / A7S III / A7 IV / FX3 / FX6 og Nikon Z6 II / Z7 II og Canon EOS R5 tager denne nye type hukommelseskort. CFexpress 2.0 standarden blev lanceret i 2019, og er opdelt i Type A, type B og type C. I dimensioner er type A kort en smule mindre end SD-kort men tykkere, mens type B er samme størrelse og form som XWD-kort. Type C er endnu ikke på markedet. CFexpress Type A: Op til 1 GB/s, 20 x 28 x 2,8mm Delkins nye serier hedder hhv. BLACK og POWER. For de nye serier loves op til 790 MB/s skrivehastighed og op til 880 MB/s læsehastighed. Dette er rigeligt til at optage 8K/30p, der kræver 50-75 MB/s alt efter codec, og det betyder samtidigt at de nye Belkin-kort er kompetitive ift. konkurrerende kort fra Sony og ProGrade. Kortene er stødresistente, magnetsikre, røntgensikre, antistatiske, UV-beskyttede og tåler ekstreme temperaturer. BLACK-kortene kommer med 48 timers udskiftningsgaranti, hvilket betyder at hvis kortet går i stykker vil Delkin udskifte det defekte kort indenfor 48 timer (weekender tælles ikke med). Denne 48-timers er ikke at finde hos POWER-kortene, ligesom serienummering heller ikke vil være det. Både BLACK og POWER kortene vil kunne købes i 80 GB og 160 GB versioner. Der er endnu ikke en konkret dato på udgivelse, ligesom priserne endnu er ukendte. |
Billede: delkin Kategori: Fotografering Tags: delkin cfexpress hukommelseskort videooptagelse |
||||||||||||||||||||||||
Kommentarer: 0 Visninger: 1412 Gå til kilde
Foreslå rettelser
|